Opkvalificering

Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud

Af

De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter og faglærte. Men det er bedst for både samfundet og privatøkonomien, når det er de unge faglærte, der videreuddanner sig, viser ny analyse. Alligevel vælger flertallet gymnasievejen til de tekniske uddannelser.

Både staten og den enkelte har et solidt overskud, når faglærte videreuddanner sig til for eksempel bygningskonstruktør eller el-installatør. 

Både staten og den enkelte har et solidt overskud, når faglærte videreuddanner sig til for eksempel bygningskonstruktør eller el-installatør. 

Foto: Henning Bagger/Scanpix

Skal du have en videregående uddannelse? Så skal du i gymnasiet først. Sådan er ræsonnementet blandt mange af de unge, som netop har valgt, hvilken vej de vil træde efter 9. og 10. klasse. 

Men med en erhvervsuddannelse i rygsækken er der gode muligheder for at tage en lange række korte og mellemlange videregående uddannelser på det tekniske område.

Gevinsten for samfundet er endda helt op til 16,3 procent større, hvis faglærte fra erhvervsuddannelserne videreuddanner sig på tekniske uddannelser, end hvis unge med studenterbaggrund tager præcis samme uddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

For eksempel er den samfundsøkonomiske gevinst ved en jordbrugsteknolog 15,8 procent større, når en faglært tager uddannelsen, end hvis en student tager uddannelsen. Tilsvarende er gevinsten for samfundet 10,9 procent større, når en brolægger bliver bygningskonstruktår, sammenlignet med hvis en student bliver bygningskonstruktør.

Erhvervsvejen er billig

At for eksempel maskinmestre med faglært baggrund er bedre for samfundsøkonomien end maskinmestre med gymnasiebaggrund skyldes især, at erhvervsuddannelserne er langt billigere for samfundet end STX, HTX og HHX.

»Studenterne har som regel tre års ren skolegang. I de år er de kun en udgift for samfundet, og de har ikke har ret meget arbejde undervejs, der kan hjælpe på samfundsøkonomien,« forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Omvendt er erhvervsuddannelserne væsentligt billigere for statskassen.

»Der er mindre ren skolegang, fordi eleverne hurtigt er ude i praktik. Der tjener de penge til sig selv og til statskassen, og samtidig producerer de værdi for deres praktiksted, når de er ude hos kunder,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.

De faglærte har været ude og arbejde med deres fag i praksis, og de har lært, hvordan en arbejdsplads fungerer. Søren Haahr Jensen, vicerektor, Erhvervsakademi Sydvest

Når det gælder privatøkonomien er der også en forskel i positiv retning for de faglærte, omend i mindre skala. En jordbrugsteknolog med faglært baggrund har eksempelvis en livsindkomst efter skat, som er 1,53 procent højere, end hvis vedkommende havde gået i gymnasiet.

Faglærte i front

Selvom den faglærte vej til de tekniske uddannelser altså er billigere end gymnasievejen, er den på ingen måde dårligere. Tværtimod, mener Søren Haahr Jensen, vicerektor på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg. Her uddanner man blandt andet produktionsteknologer, bygningskonstruktører og driftsteknologer med speciale i offshore-området. 

»De studerende med erhvervsfaglig baggrund er klart de bedste. Vi får flere og flere ind fra gymnasiet, og de er bestemt også helt okay, men mange skulle nok have valgt en erhvervsuddannelse fra starten af. Til gengæld er de så lidt stærkere til matematikken i starten, siger Søren Haahr Jensen.

De faglærtes fordele er blandt andet, at de har konkret arbejdserfaring fra deres praktik og somme tider også fra nogle års arbejde.

»De faglærte har været ude og arbejde med deres fag i praksis, og de har lært, hvordan en arbejdsplads fungerer. Vi underviser også i organisationer og ledelse, og der er det en klar styrke, at man for alvor har været ude på en arbejdsplads,« mener Søren Haahr Jensen, vicerektor på Erhvervsakademi Sydvest.

Det er vigtigt, at det bliver formidlet til de unge i grundskolen, så de også kan se andre muligheder end den gymnasiale vej. Torben Pilegaard Jensen, sociolog og tidligere forskningsleder ved KORA

Flest vælger gymnasievejen

Analysen er en vigtig nyhed i en tid, hvor mange ikke er klar over, hvor gode mulighederne for videreuddannelse er, når man vælger en erhvervsskole. Det mener sociologen Torben Pilegaard Jensen. Han er tidligere forskningsleder i kommunernes og regionernes forskningsinstitut KORA, hvor han blandt andet har forfattet en rapport om netop videreuddannelse af faglærte.

»Det er en utroligt vigtig analyse. Den viser, at videreuddannelse af faglærte er en succes, og hverken er en blindgyde økonomisk eller uddannelsesmæssigt. Det er vigtigt, at det bliver formidlet til de unge i grundskolen, så de også kan se andre muligheder end den gymnasiale vej,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Selvom den erhvervsfaglige vej til de tekniske uddannelser altså er en rigtig god investering, finder flest vej til dem via de gymnasiale uddannelser.

Det gælder eksempelvis på uddannelsen som bygningskonstruktør, hvor blot 41,2 procent har erhvervsfaglig baggrund. Uddannelsen er ellers åben for alle faglærte med et svendebrev fra blandt andet tømrer-, murer-, struktør- og brolæggeruddannelsen.

Bedre muligheder efter reform

Skal man have flere ind på de tekniske uddannelser med faglært baggrund, kræver det først og fremmest, at de unge kender til de gode mulighederne for at læse videre. 

»Et gennemgående træk er, at man ikke giver de unge tilstrækkelig forståelse for de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. Det er en skam, for der er gode muligheder for at få en god indkomst og for videreuddannelse«, siger Torben Pilegaard Jensen.

Med den reform af erhvervsuddannelserne, som blevet vedtaget for to år siden, lægger man dog op til, at det skal blive nemmere for faglærte at videreuddanne sig.

»Eleverne på erhvervsskolerne får i alt for ringe grad information om mulighederne for at læse videre. Det skyldes til dels, at skolerne indtil nu ikke har udbudt så mange af de højniveaufag, der skal til for at læse videre. Men det er de i højere grad blevet forpligtet på med reformen. Samtidig har man oprettet EUX-uddannelsen, som sigter mod videreuddannelse,« forklarer Torben Pilegaard Jensen.

For let at få job

Adskillige prognoser peger lige nu på, at Danmark over de næste år vil mangle titusindvis af faglærte. For mange faglærte er det relativt nemt at få job, og har man først fået et godt, fast arbejde, kan en videregående uddannelse være mindre fristende.

Det er ikke ligefrem væltet ind med faglærte på vores offshoreuddannelser. En af grundene er, at mange ikke kan se nogen grund til at tage en videregående uddannelse. Søren Haahr Jensen, vicerektor, Erhvervsakademi Sydvest

Det problem oplever man på Erhvervsakademi Sydvest, hvor det har været svært at finde nok kvalificerede faglærte til uddannelserne på offshoreområdet.

»Det er ikke ligefrem væltet ind med faglærte på vores offshoreuddannelser. En af grundene er, at mange ikke kan se nogen grund til at tage en videregående uddannelse. Hvis man er elektriker, kan man meget nemt få et rigtig godt og velbetalt job på for eksempel offshoreområdet,« forklarer Søren Haahr Jensen, vicerektor på Erhvervsakademi Sydvest.

Samtidig gør den store efterspørgsel på faglærte, at det kan være svært at fastholde nogle af dem på uddannelserne. 

»Nogle gange oplever vi også, at folk hopper fra undervejs, fordi de får tilbudt et job. Det er ret almindeligt. Det er jo et resultat af, at der generelt er mangel på faglærte på en lang række områder, og det skaber igen en mangel på specialisterne med de videregående uddannelser,« fortæller Søren Haahr Jensen. 

Som elektriker kan man let få job på for eksempel en boreplatform. Det gør det svært at videreuddanne elektrikere til elinstallatører, som der ellers også er stor efterspørgsel på. Arkivtfoto: Claus Fisker, Scanpix

God idé med deltid

Sociolog og tidligere forskningsleder Torben Pilegaard Jensen genkender også, at det kan være svært at friste faglærte med en videregående uddannelse, når først de har fået smag for arbejdslivet.

»Hvis du har to-tre års erhvervserfaring efter din uddannelse, vil du ofte have etableret en familie og nogle økonomiske rammer, der gør, at det kan være svært at få tid og råd til at læse videre,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Derfor kan man med fordel indtænke de faglærtes livssituation mere i tilrettelæggelsen af blandt andet de tekniske uddannelser på erhvervsakademierne.

»En måde at imødegå det problem på kan være ved at at skabe mulighed for mere fleksible uddannelser, så man eksempelvis kan læse til installatør på deltid,« mener Torben Pilegaard Jensen.

Desværre er informationerne om videreuddannelse enormt mangelfulde. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser man samtidig et behov for, at der bliver informeret mere om mulighederne for at læse videre efter en erhvervsuddannelse.

»Vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, og der er også flere, der skal læse videre bagefter. Desværre er informationerne om videreuddannelse enormt mangelfulde. Derfor er der formentlig rigtig mange potentielle bygningskonstruktører, som aldrig tog uddannelsen, fordi informationerne ikke har været gode nok,« mener chefanalytiker Mie Dalskov Pihl.