DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17

Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed

Af | @IHoumark

Seniorårene i jobbet skal være bedre, og det skal være nemmere at komme på efteruddannelse. Det er to af de største ønsker fra lønmodtagerne, før de vigtige forhandlinger begynder om nye overenskomster. Lønmodtagerne bekymrer sig om, hvordan de skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, vurderer eksperter.

Seniorer skal have nogle bedre vilkår de sidste år, mens de går på arbejde. Det er et af de største ønsker fra lønmodtagerne nu, hvor der begynder forhandlinger om nye overenskomster.

Seniorer skal have nogle bedre vilkår de sidste år, mens de går på arbejde. Det er et af de største ønsker fra lønmodtagerne nu, hvor der begynder forhandlinger om nye overenskomster. Foto: Foto: Scanpix.

Ældre kolleger skal stille og roligt kunne trappe ned på jobbet. Og alle lønmodtagere skal have lettere ved at komme på kursus og i det hele taget at uddanne sig.

Det er to af de største ønsker fra lønmodtagerne i en ny måling udført for Ugebrevet A4. Ønskerne går til toppen af fagbevægelsen, som onsdag tager hul på forhandlinger med arbejdsgiverne om nye overenskomster.

Alt i alt skal der her i første halvår forhandles nye aftaler hjem for cirka 600.000 ansatte i det private erhvervsliv.

I målingen udført af Analyse Danmark for A4 giver 1.019 lønmodtagere udtryk for, hvad de mest af alt ønsker, fagbevægelsen skal skaffe hjem til medlemmerne i de kommende overenskomster.

Det mest populære ønske er ’mere i løn’ og dernæst ’større indbetaling til pension’. De to kontante ønsker er ifølge arbejdsmarkeds-forskere ikke overraskende. Mere bemærkelsesværdige er nummer tre og fire på den prioriterede ønskeseddel.

På en tredjeplads ligger ’bedre muligheder for efteruddannelse’ og på en fjerdeplads ’bedre rettigheder til seniorer’.

Bedre sidste år på jobbet

Rettigheder til seniorer handler om, at man for eksempel giver medarbejdere på 60 år og opefter mulighed for at trappe ned med kortere uger, flere feriedage eller mindre krævende opgaver.

Det her med seniorordninger er rykket bemærkelsesværdigt højere op. Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Københavns Universitet

Det er værd at lægge mærke til, når en stor del af lønmodtagerne gerne vil have bedre forhold for ældre i job. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og adjunkt ved Københavns Universitet Christian Lyhne Ibsen.

»Det her med seniorordninger er rykket bemærkelsesværdigt højere op på lønmodtagernes dagsorden med tiden. Det skyldes nok al den politiske debat om højere pensionsalder og den gradvise afskaffelse af efterlønnen,« siger Christian Lyhne Ibsen.

»Mange har en fornemmelse af, at det er for optimistisk at tro, at man kan fortsætte med fuld knald helt frem til folkepensionen. Det giver stor interesse for, at man kan gå ned i tid i de ældre år,« siger fællestillidsmand Jan Grimstrup. (Foto: Gitte Redder)

At seniorordninger er populære kan Jan Grimstrup tale med om. Han er maskinarbejder og fællestillidsmand for 180 ansatte på metalvirksomheden KP Komponenter i vestjyske Spjald.

»Mange har en fornemmelse af, at det er for optimistisk at tro, at man kan fortsætte med fuld knald helt frem til folkepensionen. Det giver stor interesse for, at man kan gå ned i tid i de ældre år,« siger Jan Grimstrup og fortsætter:

»På den baggrund vil det helt sikkert falde i god jord, hvis seniorordningerne via overenskomsterne kan gøres mindre selvbetalte. Altså at få arbejdsgiverne til at betale en større del af udgifterne ved dem.«

Der er faktisk gode muligheder for, at bedre seniorordninger kan blive en del af de nye overenskomster. Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

»Arbejdsgiverne har en interesse i at kunne fastholde de erfarne medarbejdere i stedet for, at de ældre ansatte stopper helt med at arbejde. Så der burde kunne landes nogle aftaler, hvor ældre kan få en blødere og mere forskellig overgang til pensionisttilværelsen,« siger Henning Jørgensen.  

Fra blød til hård pakke

Lønmodtagerne placerer i undersøgelsen ’bedre muligheder for efteruddannelse’ som det tredje største ønske til overenskomst-forhandlingerne. Det er der særdeles gode grunde til, vurderer Henning Jørgensen.

»Efteruddannelse er tidligere blevet set blandt lønmodtagere som en mindre vigtig blød pakke sammenlignet med at få hårde pakker med forbedringer på løn og pension. Men den bløde pakke bliver mere og mere hård, for det går op for stadigt flere, at der skal uddannelse til for at kunne klare sig gennem alle omvæltningerne på arbejdsmarkedet,« siger Henning Jørgensen.

Der er uden tvivl stor interesse for at få åbnet vinduerne endnu mere til kurser og uddannelser Jan Grimstrup, fællestillidsmand i metalvirksomhed

At efteruddannelse efterhånden er ved at blive populært, kan fællestillidsmand Jan Grimstrup tale med om. Via overenskomsten har han og kollegerne ret til to ugers efteruddannelse om året.

»Efteruddannelse er hammer vigtig, og der er uden tvivl stor interesse for at få åbnet vinduerne endnu mere til kurser og uddannelser. Hos os er der mange især yngre medarbejdere, der gerne uddanner sig videre for eksempel til produktionsteknolog,« fortæller Jan Grimstrup. 

Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad folk efterspørger det at komme på kursus. Kun 18 procent af de ufaglærte i undersøgelsen prioriterer bedre muligheder for efteruddannelse, mens ønsket bliver prioriteret blandt hele 25 procent af lønmodtagerne med lange uddannelser.

»Det er en fantastisk stor udfordring for fagbevægelsen og alle andre at få motiveret ufaglærte og kortuddannede til at tage mere uddannelse. Mange af dem har lidt nederlag i skolen og har ikke lyst til at gå tilbage til en fuser,« forklarer Henning Jørgensen.

Løkke bør læse undersøgelse

Henning Jørgensen synes, at statsminister Lars Løkke Rasmussen bør lægge mærke til den store interesse for bedre efteruddannelse, som lønmodtagerne udtrykker i undersøgelsen.

Statsministeren har sagt, at han efter fornyelsen af overenskomsterne i foråret vil indbyde til nye trepartsforhandlinger. Her skal regering, fagbevægelse og arbejdsgivere komme med bud på bedre voksen- og efteruddannelse.

»Jeg håber, at Lars Løkke noterer sig, at efteruddannelse optager rigtigt mange mennesker. Det bør være et område, han har meget fokus på,« siger Henning Jørgensen.

Reaktion på ukendt fremtid

Når ansatte efterlyser bedre muligheder for efteruddannelse og seniorordninger hænger det sammen med, at de er stærkt optaget af, hvad der skal til, for at de kan blive i job i fremtiden.

»Der er kommet en realisme hos lønmodtagerne om, at hvis man skal kunne kapere flere job- og brancheskift over et livsforløb og kunne holde længe på arbejdsmarkedet, så skal der noget ekstra til. Eksempelvis i form af efteruddannelse hele livet igennem og seniorordninger,« siger Henning Jørgensen.

Forsker Christian Lyhne Ibsen ser lønmodtagernes ønsker som reaktion på en usikker fremtid.

»Efteruddannelse og seniorordninger er en del af det, som fagbevægelsen kalder trygheds-ordninger. Altså man vil gerne have tryghed for at kunne have et job. Og hvordan gør man så det i en tid med digitalisering, platforms-økonomi, udbredelse af robotter og så videre? Det kan man gøre med uddannelse,« siger Christian Lyhne Ibsen, og fortsætter:

»Og hvordan skaber man tryghed for at kunne blive på arbejdet med stigende pensionsalder og udfasning af efterlønnen? Det kan man gøre med seniorordninger.«

Lønhop? JA, tak

I undersøgelsen er de to mest populære ønsker ’mere i løn’ og ’større indbetaling til pension’. De kontante ønsker til nye overenskomster kan fællestillidsmand Jan Grimstrup bekræfte.

»Stemningen blandt kollegerne er, at det skal kunne ses direkte på lønsedlen, når der en gang er indgået en aftale om ny overenskomst. Når selv statsministeren i sin nytårstale siger, at vi har lagt krisen bag os, må der kunne falde nogle flere lønkroner af til os,« siger Jan Grimstrup.

De ansatte kan se, at der er råd til pæne lønstigninger og forventer det. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Måske kan der komme lidt større lønstigninger ud af dette års forhandlinger sammenlignet med forhandlingerne i årene forud med krisen.

»Det er ikke overraskende, at mange folk gerne vil have mere i løn. Hvem vil ikke gerne det? Det særlige ved overenskomst-forhandlingerne denne gang er dog, at lønmodtagerne står stærkere med kravet, fordi der i modsætning til kriseårene er lav arbejdsløshed og stigende bud efter arbejdskraft,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Forsker Henning Jørgensen siger lige ud:

»Lønmodtagerne har ikke længere en oplevelse af, at Danmark er i krise. De kan se, hvordan virksomhederne skovler store profitter ind og deler milliarder af kroner ud i udbytte til aktionærerne. De ansatte kan se, at der er råd til pæne lønstigninger og forventer det derfor også.«

En opgørelse fra organisationen FSR – danske revisorer viser, at der er sket en markant stigning i virksomhedernes overskud. Danske aktie- og anpartsselskaber gav i 2010 et samlet overskud efter skat på 125 milliarder kroner. Siden da er overskuddene vokset markant, og i 2015 nåede det op på hele 227 milliarder kroner. En vækst på 81 procent.

Topforhandlere: Ingen kommentar

Ugebrevet A4 ville gerne høre, hvad topforhandlerne ved fornyelsen af overenskomsterne siger til lønmodtagernes ønsker. Men ingen af dem, der onsdag begynder forhandlinger om nye aftaler inden for industrien, ønsker at udtale sig.

Topforhandler og formand for Dansk Metal, Claus Jensen, henviser til, at han forholder sig til de knap 400 krav, som er kommet fra ansatte i industrien. 

En lignende melding kommer fra formanden for Industrigruppen i 3F, Mads Andersen, som skriver:

»Vi har indhentet overenskomstkrav hos vores medlemmer i Industrigruppen, og det er de krav, vi går til overenskomstforhandlinger med.«

Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri ønsker man også at holde kortene tæt ind til kroppen, mens spillet om nye overenskomster foregår. Arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, Steen Nielsen, skriver:

»Vi drøfter lønmodtagernes ønsker med vores modparter i fagbevægelsen. Men vi foretrækker, at det foregår i forhandlingslokalet og ikke i medierne.«

Hvad er det for noget med forhandlinger om overenskomster?

Onsdag 4. januar tager fagbevægelsen og arbejdsgivere fat på forhandlinger, som i løbet af første halvår skal give nye aftaler om løn- og arbejdsvilkår. De nye overenskomster kommer til at gælde for omkring 600.000 lønmodtagere ansat i det private erhvervsliv. 

Betyder forhandlinger om nye overenskomster noget for mig?

Ja, med meget stor sandsynlighed. Omkring fire ud af fem lønmodtagere er dækket af en overenskomst. Og overenskomster sætter generelt niveauet for løn- og arbejdsvilkår. 

Hvilken forskel gør en overenskomst for mig?

Den kan give dig en lang række fordele, som rækker ud det, som love kræver. Eksempelvis ekstra betaling for overtid, løn under sygdom og barsel, ret til afspadsering, ret til efteruddannelse og mange andre goder. 

Hvad forhandler fagbevægelse og arbejdsgivere om?

Forhandlingerne kan for eksempel handle om løn, indbetaling til pension, arbejdstid, efteruddannelse, seniorordninger, rettigheder under barsel og arbejdsmiljø.

Hvem forhandler om nye overenskomster?

Det gør toppen af fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer. Eksempel: Onsdag 4. januar 2017 begynder forhandlinger om nye vilkår for omkring 230.000 ansatte i industrien. Her er topforhandlerne formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, formanden for Industrigruppen i 3F, Mads Andersen, direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, og vicedirektør i Dansk Industri, Kim Graugaard. 

Hvad betyder OK-17?

Det er en forkortelse for forhandlinger om nye overenskomster i 2017. 

Læs mere om overenskomster her: 

LO-fagbevægelsens tema

Forskeres tema