Vi vil ikke arbejde mere

Af

Der er langt flere danskere, der vil sænke end hæve deres arbejdstid, viser ny undersøgelse. Ifølge arbejdsmarkedsforsker har vi fået nok af årgangsrødvin og fladskærme. Nu står den på ferie og fritid i familiens skød.

ARBEJDSTID De senere års udvikling mod en stadig længere arbejdstid vil stoppe nu. I fremtiden vil den gennemsnitlige arbejdsmængde hos de danske lønmodtagere falde, præcis som den har gjort i de seneste mange år i de lande, vi almindeligvis sammenligner os med.

Det er den oplagte konklusion på baggrund af en ny meningsmåling, som Ugebrevet A4 har fået foretaget blandt et repræsentativt udvalg af de danske lønmodtagere. Af målingen fremgår det, at der er cirka fire gange så mange danskere, der vil sænke deres arbejdstid, som der er danskere, der vil give den en ekstra skalle på jobbet.

Mange danskere er i det hele taget godt og grundigt trætte af at arbejde så meget, som de gør i dag. 35 procent erklærer sig således helt eller delvist enige i, at de arbejder for meget, fremgår det af Ugebrevet A4’s undersøgelse.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet ser resultaterne som et tydeligt tegn på, at mange danske lønmodtagere allerede nu er hårdt pressede og derfor har svært ved at se, hvordan de skulle kunne bruge mere tid på arbejdet.

»De politikere, der render rundt med hede drømme om, hvordan arbejdsudbuddet vil stige, hvis blot skatterne sænkes, kan godt vågne op nu. Danskerne har allerede rigeligt at se til,« siger han.

Ingen snuptagsløsninger

Resultaterne af A4’s meningsmåling stemmer godt overens med tidligere undersøgelser. Blandt andet nåede Danmarks Statistik i deres arbejdskraft-undersøgelse fra december 2007 frem til, at hver femte fuldtidsansatte lønmodtager – svarende til godt og vel 400.000 personer – ønsker at arbejde færre timer. I gennemsnit ønskede denne gruppe at arbejde 32 timer om ugen i stedet for de 41 timer, som de i dag arbejder.

Det er med til at understrege, at det kan blive mere end vanskeligt at øge arbejdsudbuddet herhjemme alene ved, at de allerede beskæftigede giver den en ekstra skalle på jobbet. Tidligere på efteråret blev det ellers fremstillet som en snuptagsløsning, da regeringens arbejdsmarkedskommission fremlagde sin første delrapport. I rapporten stod:

»Hvis de beskæftigede i gennemsnit arbejdede flere timer, ville det mindske både manglen på arbejdskraft og det offentlige finansieringsproblem. Problemet med finansiering ville forsvinde, hvis alle, der allerede er i job, i gennemsnit arbejdede én time mere om ugen. Eller hvis man byttede en uges ferie ud med betalt arbejde.«

Den brede befolkning ser imidlertid hverken ud til at ville arbejde mere eller droppe en af deres ferieuger. Faktisk er ferien noget nær hellig for danskerne. Hvis de endelig blev tvunget til at arbejde mere, ville de således hellere arbejde flere timer om ugen end forkorte deres ferie, viser A4’s undersøgelse.

For næstformand i LO Lizette Risgaard er det med til at understrege det utopiske i at tvangsudvide de beskæftigedes arbejdstid. I stedet bør man satse på at øge arbejdstiden ad frivillighedens vej.

»Jeg tror ikke på, at man generelt kan sætte arbejdstiden op for alle,« siger hun og tilføjer:

»Man er også blevet overhalet af konjunkturerne. Virksomhedernes skrigende mangel på arbejdskraft er jo væsentligt mindsket i styrke i takt med, at økonomien er gået ned i tempo.«

Endelig er det ifølge LO-næstformanden værd at huske på, at der stadig findes tusindvis af ledige, som ikke har fået en mulighed for at komme i arbejde. Måske skal de have lidt opkvalificering, men den pris kan arbejdsgiverne godt betale, mener Lizette Risgaard

I Dansk Arbejdsgiverforening medgiver administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, at det akutte behov for arbejdskraft er faldet i den private sektor. Men den langsigtede problemstilling er lige så relevant som tid­ligere.

»Det danske samfund er ikke bæredygtigt. Manglen på arbejdskraft og konkrete kompetencer vil være noget, som vi kommer til at se bivirkningerne af mange år frem i tiden. Danmark bliver et fattigere og ubehageligere sted at være, hvis vi ikke får løst de problemer,« siger Jørn Neergaard Larsen.

ikke arbejde for samfundets skyld

Imidlertid mener lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ikke, at en appel til danskernes samfundssind vil have den store nytte.

»Hvor meget, vi arbejder, besluttes ved køkkenbordet. Vi afvejer fritid over for materielle goder. Man kan ikke appellere til moralen og generelle samfundsproblemer. Det handler om, hvordan vi vil indrette vores liv og tilværelse,« siger han.

Med til at mindske lysten til at arbejde mere, er også, at de seneste mange års højkonjunktur har givet danskere rig lejlighed til at få fyldt vinkælderen og hver eneste vægflade i dagligstuen op med fladskærme. Så et simpelt argument om flere materielle goder rækker ikke langt, mener Flemming Ibsen.

Her kan det dog være, at finanskrisen og den begyndende lavkonjunktur rent faktisk kaster noget godt af sig for regeringen og Arbejdsmarkedskommissionens ambition om at få danskerne til at blive på kontoret lidt længere. Jyllands-Posten kunne i forrige uge således berette, at finanskrisen tvinger flere danskere til at dobbeltjobbe. Som et symptom var antallet af henvendelser om arbejde hos rengøringsgiganten ISS steget med 25 procent siden september.