Vi vil ha’ LO på trøjen

Af

Tv-seerne kunne for nylig i pokalfinalen se fodboldspillerne fra Esbjerg reklamere for den gule fagforening Det Faglige Hus på deres spillertrøjer. Ugebrevet A4 har bedt om en kommentar fra Thomas Lindrup, formanden for de professionelle fodboldspilleres fagforening, Spillerforeningen, der er et LO-forbund.

Hvad tænker du, når du ser nogle af dine medlemmer reklamere for Det Faglige Hus – en gul fagforening og LO’s rival?

»Ærlig talt har jeg ikke tænkt så meget over det. Det handler jo om reklame og er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.«

Bør du ikke som formand for et LO-forbund tage afstand fra de gule fagforeninger?

»Jo, og det gør jeg da. Men Spillerforeningen kan ikke stille noget op på det her punkt. Det er klubberne, som bestemmer, hvem der skal være sponsor, og hvad der skal stå på kamptrøjerne. Det havde da klart været sjovere, hvis LO’s logo havde været på trøjerne, men vi kan ikke gøre andet end at udtrykke vores utilfredshed.«

Har I udtrykt kritik af, at Esbjerg lader sig sponsorere af de gule?

»Vi har nok valgt at se gennem fingre med det. Der er jo også økonomi i det her. Jeg går ikke ud fra, at Esbjerg lader spillerne reklamere for Det Faglige Hus helt gratis.«

Hvordan har du det selv med de gule?

»Jeg stiller mig nok lidt passiv. Divisionsforeningen – det vil sige fodboldklubberne – og os har mange interessekonflikter, og vi er ikke herre over det her. Desuden er der jo ytringsfrihed – enhver må udsende det budskab, de vil.«

Gul eller rød fagforening er én ting. Men giver det i det hele taget mening at være fagforening for fodboldspillere?

»Spillerforeningen har 700-800 professionelle fodboldspillere i Danmark som medlemmer, og vi er en ret sammentømret enhed, selv om vi er konkurrenter på banen. Det så vi blandt andet, da vi strejkede for et par år siden, hvor vi stod sammen om at kræve overenskomst med Divisionsforeningen, som ikke siden bare kan omstødes af FIFA (den internationale fodboldorganisation, red.) eller andre. Professionelle fodboldspillere har samme krav på ordentlige arbejdsvilkår som alle andre på det danske arbejdsmarked.«

Hvordan går det med at opretholde jeres krav i dag?

»Strejken endte med et forlig, og vi har i dag en overenskomst, som i bund og grund er god, men der er selvfølgelig altid problemer her og der. Vi er netop nu ved at forhandle ny overenskomst.«

Hvad er jeres hovedkrav?

»Vi slås selvfølgelig for de bedst mulige vilkår for spillerne, så de kan koncentrere sig om at gøre det godt på fodboldbanen.«

Hvad kan I egentlig forhandle?

»Lønnen forhandles individuelt, men vi kan blandt andet sikre medlemmerne en ordentlig pensionsopsparing. Der er desværre mange spillere, der bruger hele lønnen her og nu uden at ruste sig til livet efter fodboldkarrieren.«

Topfodboldspillere er superindividualister. Hvordan varetager man overhovedet faglige interesser for sådan en flok?

»Mange synes, at fodbold er en slags hobby, og at en fodboldspiller bare skal være lykkelig for at få lov at være med i topfodbold. Folk har svært ved at forstå, at vi i bund og grund har problemer med mange af de samme ting som alle andre lønmodtagere: Løn, arbejdsskader, feriepenge og pension. Vores opgave som fagforening er at sikre spillerne en basispakke, så de ikke bliver taget i røven af deres arbejdsgiver. Det kan ske i fodbold – akkurat som det sker ude på det almindelige arbejdsmarked.«

Men det er da anderledes at være fodboldspiller.

»Vi arbejder ikke fra 8 til 16, men ellers er forskellen til andre lønmodtagere ikke så stor. Fodbold er blevet »big business« og dikteres alene af udbud og efterspørgsel. I gamle dage kunne man få kontrakt med FCK eller Brøndby, hvis man sagde, at man elskede klubben højt. Sådan er det desværre ikke mere, og spillerne har heller ikke klubfølelsen længere. Det er bare et job.«