Vi vil alle sammen gerne dreje på de andres nøgler, men ikke på vores egen

Af Marianne Bom

De nye jobcentre har – efter en svær begyndelse – klaret sig ok i det første år, mener formanden for landet jobcenterchefer Hans Lund Rasmussen. Men der er behov for at skærpe systemets fokus på at få folk i job. Arbejdsmarkedets parter skal – igen – have et medansvar, mener han.

STATUS Giv fagbevægelsen og arbejdsgiverne et medansvar for beskæftigelsessystemet og et medansvar for at skaffe ledige i arbejde og skaffe arbejdskraft til virksomhederne. Det vil få arbejdsmarkedet til at fungere bedre og dermed være til gavn for udviklingen af velfærdssamfundet, mener Hans Lund Rasmussen, der er landsformand for Foreningen af Jobcenterchefer i Danmark.

»Det største incitament, du kan give arbejdsmarkedets parter til at bidrage til udviklingen, er at give dem medansvar. Hvis ikke man har et medansvar, er det meget nemmere at gøre det, som LO og Dansk Arbejdsgiverforening i høj grad gør i dag: At skælde ud på jobcentrene, frem for at koncentrere sig om opgaven,« siger Hans Lund Rasmussen, der selv er kommunal chef i Jobcenter Slagelse.

For et år siden blev de nye jobcentre indført og den reform af beskæftigelsessystemet gennemført, der også betød et farvel til fagbevægelsens og arbejdsgiverorganisationernes medansvar via deres pladser i 14 regionale arbejdsmarkedsråd. Her havde de indflydelse på den fakti-ske indsats for dagpengemodtagere i deres region. I dag har de blot ret til at blive hørt i de nye regionale og lokale beskæftigelsesråd.

Reformen lagde samtidig opgaven med jobformidling ud i 91 jobcentre, ét i hver kommune. Formålet var at skabe et såkaldt sammentænkt system, hvor de ledige – uanset om de er på kontanthjælp eller dagpenge – henvender sig ét sted. Før tog Arbejdsformidlingen (AF) sig af folk på dagpenge og kommunerne sig af folk på kontanthjælp.

Og det var rigtigt at lægge de to funktioner ind under samme tag, mener Hans Lund Rasmussen. Især kommunerne har lært meget af de tidligere AF-medarbejderes fokus på at skaffe ledige i job, siger han. Men det var ikke hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter blev koblet af.

Alle har en nøgle

»Det er vores erfaring, at jo mere arbejdsmarkedets parter er inddraget og har medansvar, desto nemmere er det at få dagligdagen til at fungere i jobcentret. Det er simpelthen nemmere at få løsninger igennem,« siger Hans Lund Rasmussen og forklarer:

»Når parterne har et medansvar for et jobcenters funktion, har de heller ikke behov for at stå og råbe ad jobcentret. For så står de jo og råber ad sig selv. Det »sjove« i dag er jo, at det eneste, alle kan blive enige om, er at skyde på jobcentrene. Men hvis du kigger på hele spektret af aktører, så sidder de faktisk med hver sin nøgle til at få systemet til at fungere.«

»Problemet er, at vi vil alle sammen gerne vil dreje på de andres nøgler, men ikke på vores egen,« mener Lund Rasmussen.

Derfor er hans pointe, at systemet i fremtiden skal indrettes, så alle aktører får incitament til at dreje deres egen nøgle.

»Arbejdsgiverne kunne tænke: »Måske skulle jeg tage en ledig, der er lidt mindre skarp, end den jeg ellers gerne ville have. Det kunne også være, at jeg skulle ændre på mine arbejds- og lønforhold for at finde arbejdskraft«,« siger Hans Lund Rasmussen.

Som han ser det, har a-kasserne en nøglefunktion i forhold til at få ansat folk med løntilskud og få de lediges rådighed vurderet rigtigt. Mens politikernes nøgle er at indrette lovgivningen og vilkårene på jobcentrene, så medarbejderne bruger flere kræfter på at formidle job end på administration.

»I jobcentrene kunne vi dreje på vores nøgle ved at lære noget mere af hinanden,« siger Hans Lund Rasmussen.

Fem scenarier

Overvejelserne kunne Hans Lund Rasmussen godt tænke sig, politikerne tager med, når de i 2009 – som aftalt – skal evaluere systemet. Emnet er også oplagt i den Arbejdsmarkedskommission, som regeringen netop har nedsat.

Foreningen af Jobcenterchefer vil først i det nye år holde en workshop, hvor fem scenarier for fremtiden analyseres:

  • Jobcentre med todelt organisation – statslig og kommunal.
  • Jobcentre, hvor staten har delegeret sin myndighed til kommunen.
  • Rent statslige jobcentre.
  • Rent kommunale jobcentre.
  • Jobcentre som selvstyrende regionale enheder.

Hans Lund Rasmussen er embedsmand og vil derfor ikke komme med politiske anbefalinger.

»Men jeg synes, at det er værd at overveje, om der kunne være en tredje vej, hvor man styrker den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller? Kunne det gøres via de lokale beskæftigelsesråd? Kunne det ske ved at gøre jobcentrene selvejende med en selvstændig bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter sidder? Kunne det ske i nogle regionale selvejende institutioner for at sikre, at opgaven ikke skal løses i for små enheder, som det er i dag?« spørger Hans Lund Rasmussen, der gerne vil pege på de udfordringer, systemet skal løse i fremtiden.

De ømme punkter

Ud over at arbejdsmarkedets parter mangler incitamenter, så mangler kommunerne incitamenter til at yde den bedste jobformidling, siger han. Kommunerne er på grund af det økonomiske »set up« med refusion fra staten for en bestemt adfærd stærkt styret af, hvad der kan betale sig. Og når det i dag bedst betaler sig at formidle arbejde til en borger i egen kommune, så gør man det – uanset om der bor en bedre ansøger hinsides kommunegrænsen. Man undersøger end ikke, om nabokommunen har en bedre kvalificeret, og det er ikke en optimal løsning for nogen, mener jobcenterchefen.

Der er også problemer med størrelsen på nogle af jobcentrene. Nogle er for små til at løfte alle de specialiserede opgaver, de har. Samtidig har de store ikke incitament til at hjælpe de små. Det koster jo både penge og tid, og særligt for de statsansatte er tid en mangelvare. De er efter reformen udsat for det omvendte af stordriftsfordele, da medarbejdere fra 14 regioner blev spredt ud på 91 jobcentre uden at få flere ressourcer.

Endelig, siger Hans Lund Rasmussen, må man på et tidspunkt afskaffe den todelte ledelse, som 77 jobcentre har i dag. I de sidste 14 er der én chef, fordi staten har delegeret sin myndighed til kommunen. Hidtil har todelingen sikret, at den kommunale kultur ikke har tromlet den statslige, og det har betydet et stærkere fokus på at prioritere beskæftigelse og foranstaltninger, der skal føre til beskæftigelse, til modtagere af kontanthjælp, mener Hans Lund Rasmussen.

Men at den todelte ledelse kan volde problemer, illustrerer Hans Lund Rasmussen med en fortælling: Tidligere på året var han og jobcentrets statslige chef til møde med en ansat fra driftsregionen, hvis ansvar er den statslige del. Cheferne fik at vide, at de skulle øge åbningstiden. Det var et ønske »oppefra«. Men Hans Lund Rasmussen meldte pas, for hans chefer – lokalpolitikerne – ville noget andet.

»Så vendte medarbejderen fra driftsregionen sig mod min statslige kollega og sagde: »Så skal du i hvert fald holde længere åbent«,« fortæller Hans Lund Rasmussen med et smil.

For hvem kan forestille sig et jobcenter, hvor døren kun er åben for udvalgte borgere?

Karakter til jobcentrene

Kritik har der som bekendt været nok af. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har hver tredje dagpengemodtager gået ledig mere end et år uden at få den lovpligtige aktivering, og ifølge en tidligere undersøgelse i A4 var flere end 8 ud af 10 ledige på kontanthjælp i foråret ikke tilbudt job inden for den seneste måned.

Hvis Hans Lund Rasmussen selv skal give jobcentrene karakter på en skala med 1 som det laveste og 10 som det højeste, hvor ligger de så? Hvor godt har de klaret opgaven?

»Jeg foretrækker at dele svaret i to,« siger Hans Lund Rasmussen.

Han forklarer, at planlæggerne af jobcentrene, især kommunerne, ikke gjorde arbejdet godt nok. Kun til karakteren 3-5 på skalaen til 10. Mange steder var lokalerne ikke klar til de nye jobcentre, og det var it-siden heller ikke. Af de grunde tabte man en masse produktivitet.

»Det har virkelig været op ad bakke for medarbejderne. Politisk har der været modstand, fordi politikerne skulle forsvare nogle manglende resultater. De faglige organisationer har haft deres negative dagsorden, DA har haft deres. Og så videre. Der er ikke ret mange ud over beskæftigelsesministeren, der har villet det her, i hvert fald hvad angår centrene med delt ledelse,« siger Hans Lund Rasmussen.

Men selv om beskæftigelsesministeren gerne ville jobcentrene, har centraladministrationen alligevel spændt ben for dem med en masse administrative krav.

»Når vi har brugt en time på at formidle job, skal vi bruge fire timer på at lave kontrolindberetninger af den ene eller anden art. Det må selvfølgelig høre op,« siger Hans Lund Rasmussen.

Jobcentrenes resultater skal i sidste ende måles på, om de ledige – især de svageste – kommer i job, mener han:

»Vi har serviceret de svageste ledige udmærket i år. Der er kommet historisk mange fra kontanthjælp over i egenforsørgelse. Så jeg vil sige, at det interne arbejde i jobcentrene scorer topkarakter: 9 eller 10 på skalaen. Der er virkelig blevet knoklet.«