Vi stemmer med følelserne

Af | @MichaelBraemer

Med hastigt voksende arbejdsløshed, et milliardunderskud på statsfinanserne, et mislykket klimatopmøde og et utal af udslidte, borgerlige ministre er der dømt straffespark til oppositionen i kampen om vælgernes gunst. Men skuddet risikerer at gå forbi målet, for Socialdemokraterne har ikke taget sigte mod den moderne vælger, som stemmer med følelserne snarere end fornuften, mener Sigge Winther Nielsen, forsker i politisk marketing og psykologi.

INTERVIEW Syngende lussing til den borgerlige regerings håndtering af økonomien. Dybe ridser i regeringens renommé som følge af skyderier, indbrud og bandevold. Et ministerhold præget af væsentlige mangler og med flere på kanten af dumpegrænsen.

Vælgerne har ikke lagt fingre imellem i Ugebrevet A4’s vælgerundersøgelser de seneste måneder. Læg dertil skarp kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) håndtering af det nylige klimatopmøde i København og generel anerkendelse af, at Socialdemokraterne er bedst til at bekæmpe den arbejdsløshed, der i øjeblikket går sin triste sejrsgang over landet. Vælgerne er vel bare kommet derhen, hvor de mener, at oppositionen ville være bedre til at løse de aktuelle problemer og ønsker en ny regering med Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen? Men næh, nej! Sådan er det jo heller ikke ment, viser de samme målinger.

Logikken er langtfra slående, men det er netop pointen, siger Sigge Winther Nielsen, som forsker i politisk marketing og psykologi og i den forløbne uge udgav bogen ’Politisk Psykologi – fordi politik er personligt’. For modsat det ledende regeringsparti, Venstre, har oppositionens førerparti, Socialdemokraterne, ikke rettet kommunikationen ind efter den moderne vælger, der ikke stemmer med fornuften, men med følelserne, mener han.

»Politik er hamrende kompliceret for folk, og mange interesserer sig ikke for det. Alligevel stemmer de og skal til middagsselskaber ofte stå til regnskab for, hvad de mener om skattepakken og dét og dét politiske udspil, som de ikke har læst. Og så er det, de forsimpler og finder mentale smutveje i form af den aura og de følelser, der er omkring et parti,« siger Sigge Winther Nielsen.

Klumpspil på midten

Følelserne og auraen er især vigtige, fordi politik i dag foregår som et klumpspil på midten, og vælgerne klager over, at de har svært ved at se forskel på de forskellige partiers mål, påpeger han. Og her kommer Socialdemokraterne ofte til kort, uanset hvor kompetent partiet anerkendes for at være på en lang række områder.

»Hvad man stemmer, er også en måde at markedsføre sig selv på. Det er noget, man tager med ud i byen og en holdning, man står på mål for, hver gang man taler med et andet menneske. Og her viser undersøgelser, at en del vælgere synes, det er lidt pinligt at være socialdemokrat. Selv om det ud fra en rationel betragtning er fint nok over for én selv, så er det ikke noget, man vil forsvare over for vennerne.«

Socialdemokraterne lastes hårdt for at skifte holdninger og navigere rundt i vælgerhavets strømninger efter en uskarp kurs. Sådan et parti har vælgerne svært ved at forsvare.

Selv kan Sigge Winther Nielsen synes, at den kritik er noget unfair at rette mod specielt Socialdemokraterne. Det er netop en af hans pointer, at alle de politiske partier i dag prøver at opnå konkurrencefordele i markedet ved at udnytte huller eller lukke flanker af på nogenlunde samme måde, som private virksomheder gør det på deres marked.

Forklaringen på, at der udvises større tolerance over for andre partiers flakken omkring kan være det store ideologiske og historiske gods, som Socialdemokraterne sejler rundt med, mener forskeren.

»Ser man ideologi som et isbjerg, så er dét, som er over vandet, den politik, man fører. Dét, der er under vandet, er det grundlag, der dikterer politikken. Dansk Folkeparti har som et nyt parti ved Gud ikke meget is under vandet og kan frit flyde over det hele.«

Derimod skulle man tro, at Socialdemokraterne og Venstre havde nogenlunde den samme mængde is under vandet, men sådan er det ikke, påpeger Sigge Winther Nielsen.

»Det er ligesom vælgerne ikke i samme grad siger, at Venstre har en historisk arv, partiet skal forholde sig til og derfor tillader det af flyde frit rundt. Socialdemokraterne holdes fast på at være det historiske, stolte parti, der løftede velfærdsstaten, og det begrænser frihedsgraderne.«

Tilpasning nødvendig

Venstres frihed og manøvredygtighed er imidlertid ikke kommet af sig selv. Det kostede intern splid og højrøstede debatter, da partiet i slutningen af halvfemserne gjorde delvis op med sit liberalistiske arvegods og tilpassede sin politik den danske velfærdsmodel. Socialdemokraterne har ikke på samme måde tunet sig ind på de nye tider, påpeger Sigge Winther Nielsen.

»Først stemte vælgerne ud fra deres klasse, siden ud fra den dagsorden, der blev sat i medierne. Hvis alle har talt om velfærd, vandt Socialdemokraterne, og hvis alle har talt om udlændingepolitik, vandt VKO. Men nu udkrystalliseres en ny bølge, hvor de associationer og følelser, folk knytter til et parti, får en større betydning. Og i forhold til den udvikling tror jeg, at kæden hoppede af for Socialdemokraterne i 1990’erne, hvor man lod bureaukrater levere politikken og gå efter at sætte dagsorden i form af flotte ministerielle pamfletter under overskriften ’Danmark som foregangsland’. Folk forstod ingenting.«

»Samtidig sad nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i Græsted og tænkte på, hvordan pokker han fik sit ideologiske tankesæt arbejdet ned til noget, borgerne kunne bruge og se sig selv i.«

Resultatet er ifølge Sigge Winther Nielsen, at man i dag kan gå ned på gaden og spørge tilfældige mennesker om, hvad Venstre står for og prompte få svar som »Frit skolevalg« og »Pengene følger patienten«. Tilsvarende spørgsmål om, hvad S står for giver mere tøvende svar.

Hvis Socialdemokraterne i dag vil udnytte den konkurrencefordel på det politiske marked, som krisen har skabt, må de under alle omstændigheder ind og styrke den folkelige appel og arbejde med de associationer, som partiet vækker blandt vælgerne. Ikke flere teknokratiske udspil og politiske dagsordner, som ingen forstår, og som ikke rykker noget alligevel, dikterer forskeren. Han mener, at partiet – utvivlsomt på grund af sin historie – har optrådt alt, alt for »regeringsansvarligt« i opposition på bekostning af den direkte kommunikation med vælgerne.

Kæmpe potentiale

På det område har Socialdemokraterne ellers et kæmpepotentiale i masser af engagerede og dygtige unge, der bare skal ud og appellere til håb og inspiration i stedet for at slynge om sig med tal, vurderer han.

»I de sidste 10-15 år har der været en stor fascination af at tale til vælgerne gennem medierne. Spin har været kodeordet. Men glem medierne! Fremtiden ligger i at tale direkte og ufiltreret til borgerne. I at gå ud og banke på døre, sende direkte mails og sørge for at engagere folk i netværk. Et arbejde som S ligeså stille er gået i gang med.«

Valgdata med oplysninger om vælgerne er vigtige, for har man adgang til Tove fra Tårnby og ved alt om hende, kan man lettere tale politik med hende. Man skal ikke lefle for hende, men tage hendes synspunkter alvorligt og gå i dialog. Nyere studier af valgkampe viser, at det handler om at opbygge nogle nye, faste relationer til vælgerne til erstatning for det gamle klasse-tilhørsforhold, der har været under opløsning igennem de seneste mange år, og som er gået hårdt ud over ikke mindst Socialdemokraterne, mener Sigge Winther Nielsen.

»Forholdet til vælgerne skal gå fra at være et éngangsknald til at være et velfungerende ægteskab. Markedsorienteret politik handler om at være meget opmærksom på, hvor vælgerne er henne, men det er mere end det. Det handler også om at bruge valgdata intelligent, så man ikke kun følger markedet, men også nogle gange leder det ud fra sin viden om vælgernes behov.«

Folk kan ikke altid præcist formulere, hvad de ønsker, når partierne spørger dem i målinger. Derfor vil kunsten ofte være at bygge videre på informationen fra vælgerne og komme op med et nyt, innovativt produkt, som vælgerne kan lide, men ikke selv kunne sætte ord på, forklarer Sigge Winther Nielsen og peger på skattestoppet som et godt eksempel.

Løkkes udfordring

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har på sin side også fået personlige problemer med sit partis varemærke – ’brand’, som det hedder på marketing-sprog. I en nylig undersøgelse, som Sigge Winther Nielsen har gennemført blandt unge studerende, dukkede tidligere partileder for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, op på de unges mentale lystavle, når de fik nævnt partiet Venstre. Ikke Lars Løkke Rasmussen.

Hvis Venstre vil opretholde sin nuværende styrke, kunne det ifølge forskeren godt tyde på, at Lars Løkke Rasmussen står over for et stort arbejde, hvor han enten må udvikle sit personlige brand, så det kommer op på linje med den tidligere formands, eller han kan lade sin egen person træde i baggrunden og i stedet udvikle partiets profil tilsvarende.

Til gengæld kan statsministeren slå sig til tåls med, at Venstres brand var skarpere udskåret i hovederne på de unge end Socialdemokraternes. Det store oppositionspartis navn fik blandt andet de unge til at tænke på ’identitetskrise’.

I tilsvarende, tidligere undersøgelser er deltagerne blevet bedt om at forbinde de forskellige partier med et bestemt bilmærke, og her var Socialdemokraterne en Ford og Venstre en Volvo. Ford tænkte nyt og opfandt den masseproducerede bil til en befolkning, der troede, den ønskede sig en hest. Mærket har en stor fortid, men en nutid, der er præget af besværligheder med at tiltrække nye, unge kundegrupper. Volvo er det mere eksklusive, men sikre valg.

Selv om associationerne kan virke unfair, fungerer de som en strømpil for, hvad vælgerne inderst inde tænker om partierne, påpeger Sigge Winther Nielsen.

»Partiledelserne kan afskrive den slags undersøgelser som pop og plat. Men det gør de ikke klogt i, når de ved, at hver tredje vælger skifter parti ved hvert valg og konstant søger efter en sigtelinje at bedømme partierne ud fra,« mener han.