Vi spilder tre timer om ugen på jobbet

Af | @GitteRedder

Computernedbrud, slap mødekultur og forsvundet værktøj koster samfundet 100 milliarder kroner om året. I gennemsnit spilder danske lønmodtagere nemlig, hvad der svarer til 3 timer om ugen af deres arbejdstid – siger de selv i en ny A4-undersøgelse. »Alvorligt problem,« siger AE-økonom.

Foto: Illustration: Thinkstock

VENTER PÅ GODOT. Rigtig mange danskere går ærgerlige hjem fra jobbet hver dag og føler, at de har spildt noget af deres arbejdstid på unødvendig venten. Fordi mødet var dårligt ledet, eller folk kommer dryssende i stedet for at være præcise. Fordi gaffeltrucken var i stykker. Fordi internetforbindelsen var nede. Eller fordi kommunikationen mellem malermester og snedkermester har forsinket byggeriet.

Tre ud af fire danskere oplever spildtid på deres arbejdsplads dag ud og dag ind, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4. I gennemsnit oplever danske lønmodtagere, at ni procent af deres regulære arbejdstid spildes, og for en fuldtidsansat svarer det til, at mindst tre timer om ugen er spildtid.

Næsten hver anden dansker, nemlig 45 procent, mener, at 1 – 10 procent af arbejdstiden i løbet af en arbejdsdag er spildtid. Godt hver femte erklærer, at et sted mellem 11 og 20 procent af arbejdstiden bliver spildt, mens næsten hver tiende dansker i undersøgelsen svarer, at de spilder 20 procent eller mere af deres arbejdstid.

Kun hver sjette dansker, svarende til 17 procent, erklærer, at de slet ikke har nogen spildtid i løbet af en arbejdsdag.

Spildtid koster 100 milliarder kroner

Arbejdsmarkedsøkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, vurderer, at tre timers gennemsnitlig spildtid på arbejdspladsen er for meget. Særligt set i lyset af, at Danmark de sidste år er faldet dramatisk i produktivitet sammenlignet andre OECD-lande.

»Det er en ganske pæn sjat af en gennemsnitlig arbejdsuge, der bliver betragtet som spildtid, og omsætter vi det til velstandstab, så snakker vi om cirka 100 milliarder kroner, som samfundet taber om året. Det er et alvorligt problem,« konstaterer han og tilføjer:

»Når produktiviteten er gået i stå udfordrer det hele vores samfund, fordi vores evne til at være mere produktive per arbejdstime har været drivende for vores velstandsfremgang de sidste mange år. Det er så at sige, det vi lever af, og derfor er det altafgørende at få produktiviteten til at stige og få vores konkurrenceevne forbedret.«

Det er ikke nogen simpel øvelse at fjerne spildtiden, men hvis den blev halveret fra de nuværende tre timer til bare halvanden time, ville velstandstabet i stedet for 100 milliarder kroner være 50 milliarder kroner, påpeger Erik Bjørsted.

»Der vil altid være et element af spildtid på enhver arbejdsplads, men det kan virkelig betale sig for arbejdsgiverne og for det danske samfund at sætte fokus på at øge produktiviteten og minimere spildtiden. Der er milliarder at hente hjem til velstandsfremgang,« siger han og glæder sig over, at S-R-SF-regeringen nedsætter en såkaldt produktivitetskommission i løbet af efteråret.

Forskel på fabrikker og folkeskoler

Ifølge undersøgelsen er der store forskelle på oplevelsen af spildtid fra branche til branche og især på om man er offentligt eller privat ansat.

  • Indenfor bygge- og anlægsbranchen oplever næsten hver fjerde håndværker en spildtid på mellem 11 og 20 procent af arbejdsdagen.
  • Hver tiende murer og tømrer erklærer, at de har en spildtid på mellem tyve og tredive procent.
  • Indenfor industri og transport svarer mere end hver femte smed og chauffør også, at de har en spildtid på jobbet på mellem 11 og 20 procent.
  • Næsten hver tiende ansatte i industrien oplever en spildtid på over 20 procent af arbejdstiden.

I den offentlige sektor oplever sygeplejersker og pædagoger ikke spildtid i nær samme omfang som i den private sektor, viser undersøgelsen.

  • Blandt personalet i ældreplejen og daginstitutioner til børn og unge mener mere end hver tredje, nemlig 36 procent, at de slet ikke har nogen spildtid på jobbet.
  • Kun hver femte i børne- og ældreplejen oplever en spildtid på 10 procent eller mere af arbejdsdagen.

En af de offentligt ansatte i undersøgelsen er folkeskolelærer Jakob Gislund, der underviser på Hirtshals skole i Hjørring kommune. Han forstår godt, at offentligt ansatte, der fortrinsvis arbejder med mennesker, oplever mindre spildtid på jobbet end ansatte i det private erhvervsliv, der arbejder med penge og materielle ting.

»Der er stor forskel på at stå ved et samlebånd på en fabrik og på at arbejde i en folkeskole eller børnehave, for her handler det om relationer til andre mennesker. Jeg synes, at hvis man som folkeskolelærer altid er 100 procent produktiv, så passer man ikke sit job,« siger Jakob Gislund.

En holdning som flere af Jakob Gislunds kollegaer givet vis deler, i det undervisningssektoren er én af de brancher i undersøgelsen, hvor oplevelsen af spildtid ikke er særlig udtalt. Hver femte lærer erklærer nemlig, at der slet ikke er noget spildtid, og fire ud af ti lærere svarer, at de kun har mellem 1 og 10 procents spildtid i løbet af en arbejdsdag.

Det kan, ifølge Jakob Gislund forklares med, at der i perioder eksempelvis skal bruges mange ressourcer på at være social overfor nogle elever, og i den periode kan man køre undervisningen lidt mere på rutinen.

»Det bidrager ikke til at højne karaktergennemsnittet at være social, men det er med til at skabe de hele mennesker, der også er vores opgave. Derfor synes jeg, at selvom man ikke er produktiv, er man det alligevel. Vi kan sagtens slå folkeskolen helt ihjel ved at være overproduktive, og så får vi nogle rigtige dygtige stjerneelever ud, men så taber vi de svageste,« siger han.

Møder trækker i langdrag

Men Jakob Gislund vil ikke være firkantet og medgiver, at der også er spildtid i folkeskolen. Og derfor er et slag på tasken, at han spilder tæt på et par timer om ugen.

»I hvert fald fem procent af min arbejdstid spilder jeg, og det er også temmelig mange timer på et år. Med noget coaching og bedre mødekultur er der noget at hente. For har vi en del dårlig mødeledelse, og så kan møderne trække i langdrag,« fastslår han.

Én af de brancher, der, i modsætning til skolelærerne, oplever at spildtid er udbredt, er byggebranchen. Og det kommer ikke bag på formand for Byggegruppen i fagforbundet 3F, Peter Hougård Nielsen, der dog absolut ikke bifalder det.

»Der er alt for meget dårlig planlægning i byggeriet, og det betyder meget spildtid, hvor man ikke kan komme videre. Bedre planlægning og nye arbejdsgange kan virkelig rykke,« vurderer han.

En række projekter indenfor byggeriet viser, ifølge Peter Hougård Nielsen, at man med mere uddannelse, og ved at uddelegere ansvar og medindflydelse til tømrerne, snedkerne og andre på byggepladsen, meget hurtigt kan få produktiviteten til at stige.

»Det er realistisk at hæve produktiviteten indenfor byggebranchen med 20 procent, hvis bare rammerne er til det«, siger han.

Venter på en gaffeltruck

Forbundsformand i Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, fremhæver, at produktiviteten allerede er steget med mere end 12 procent på industriområdet sidste år.

»Spildtid er en svær størrelse, fordi den er så individuel. Det er klart, at hvis man bare står og glor ud i luften og ikke bruger en eneste tanke på arbejdet, men i stedet tænker på fodboldklubben eller lystfiskeri i weekenden, så er det reel spildtid. Men man skal passe på med at tro, at en dagligdag på arbejdspladsen kan blive 110 procent effektiv,« siger Thorkild E. Jensen.

Når næsten hver anden i industrien oplever, at de har en spildtid på mellem 1 – 10 procent, er det ifølge Dansk Metals formand helt legitimt.

»Det er ikke til at vide, om de venter på en gaffeltruck eller en kran, og det giver spildtid. Men der er overhovedet ingen tvivl om, at der er rum for produktivitetsstigning på de fleste arbejdspladser. Jeg tror, at mange af vores medlemmer er rigtig ærgerlige over spildtiden og har en stor vilje til at være med til at hæve produktiviteten, og derfor opfordrer vi arbejdsgiverne til at lytte mere til medarbejderne«, siger han.

Skal lønmodtagerne selv forklare årsagerne til spildtiden på jobbet, så kommer uhensigtsmæssige arbejdsgange ind på førstepladsen. 45 procent af alle lønmodtagere oplever ifølge A4-undersøgelsen, at de spilder tiden på grund af uhensigtsmæssige arbejdsgange. Bureaukrati, dårlig ledelse og mangel på ny teknologi forklarer også megen spildtid.

Uhensigtsmæssige arbejdsprocesser er netop den helt store forhindring for at øge produktiviteten påpeger professor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, Christer Karlsson, der er ekspert i LEAN, der rationaliserer i arbejdsprocesserne.

»Ved at ændre på nogle arbejdsgange og inddrage medarbejderne langt mere og overdrage større ansvar til mindre arbejdsgrupper, kan du minimere spildtid på en arbejdsplads,« siger han og peger på, at forskningen viser, at især ændrede arbejdsgange og mere uddannelse giver højere produktivitet.

Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra AE er enig med Christer Karlsson i, at uddannelse til medarbejderne er helt centralt for at få produktiviteten i Danmark op.

»Uddannelse spiller ind på vores evne til at tage ny teknologi til os, samt måden at lede og fordele opgaverne på arbejdspladsen. Så skal vi have produktivitetsudviklingen op, er uddannelse noget af det vigtigste,« siger Erik Bjørsted.

Minister vil op ad rangstigen

Undersøgelsen viser også, som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, at tre ud af fire danskere ønsker at øge produktiviteten på det danske arbejdsmarked, mens hver anden lønmodtager på det private arbejdsmarked vurderer, at produktiviteten på deres egen arbejdsplads kan øges.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der skal sidde for bordenden af den produktivitetskommission, som regeringen nedsætter i efterårets løb, er glad for, at danskerne har så stor forståelse for, at vi skal have mere ud af vores arbejdsindsats. Og hun medgiver, at mere uddannelse til lønmodtagerne er helt centralt for at få danskernes produktivitet op fra den nuværende sølle halve procent om året.

»Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre tingene smartere i både den offentlige og den private sektor.
Vi skal modernisere den offentlige sektor, så vi får enklere regler og mere frihed for de ansatte. For eksempel skal kommunerne flytte flere af deres opgaver fra skranken i borgerservice over på internettet. I den private sektor kan virksomhederne for eksempel få bedre muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og udenlandske investeringer. Vi skal sørge for, at medarbejderne kan uddanne sig gennem hele livet for at blive endnu bedre,« skriver ministeren i en kommentar til A4.

Regeringen har gjort det til en hovedopgave at sikre en høj produktivitet i Danmark, både i de private virksomheder og i den offentlige sektor, og det kræver ifølge Margrethe Vestager ligeværdige partnerskaber med f.eks. uddannelsesinstitutioner, lønmodtagere, arbejdsgivere, stat og kommuner.

»Målet er, at Danmark rykker op ad rangstigen, så vi igen ligger tæt på de OECD-lande, der har den højeste produktivitet. Fordi det giver vækst og jobs – og dermed råd til velfærd. Det er derfor, vi vil nedsætte en produktivitetskommission, der skal beskrive og analysere den udfordring, vi står overfor og komme med anbefalinger,« lyder det fra ministeren.