Vi skal tilbage til rødderne

Af
| @MichaelBraemer

Harald Børsting vil genskabe et forhold til medlemmerne, hvor de oplever at være med i en forening og stå sammen om at løse problemer. Fagbevægelsen skal ikke være en servicebutik, hvor medlemmerne opfører sig som kunder.

Hvorfor vil du være LO-formand?

»Fordi jeg tror, jeg vil være god til det, og fordi jeg tror, der er brug for en type som mig lige nu. Jeg er meget rodfæstet i medlemsskaren og meget optaget af at føre fagbevægelsen »tilbage til rødderne«. Jeg tror, vores medlemmer forventer, at vi driver fagforening for dem som det primære, og jeg mener selv, at jeg er skrap til at lytte og tage bestik af, hvad der rør sig blandt medlemmerne.«

Hvad skal LO prioritere højere, hvis du bliver formand?

»Når vi tager større initiativer og rejser tematiserede debatter, som vi gør på den kommende kongres med Ulighedsbogen, skal vi opprioritere det arbejdspladsnære. Forstået på den måde, at det centrale for vores arbejde er de ting, som er genkendelige fra og har indflydelse på arbejdslivet.«

Hvad skal LO prioritere lavere, hvis du bliver formand?

»Vi skal løse nogle opgaver med færre folk på grund af de givne økonomiske rammer, og i den sammenhæng bliver vi nødt til at kigge på, om nogle områder kan løses på lidt lavere niveau. Men jeg har ikke lyst til at pege konkrete områder ud, for det kommer let til at trække en linje med personalemæssige konsekvenser, og det ville ikke være anstændigt.«

Hvad er den største udfordring for LO-fagbevægelsen i de kommende år?

»At få genoplivet det forhold, der skal være mellem organisation og medlemmer. Jeg er dybt bekymret over, at der i stadig højere grad bliver tale om et kundeforhold, og at man hele tiden dyrker »kan det betale sig for mig-filosofien«. Den er livsfarlig. Også, fordi den banehalvdel er den eneste, hvor vore konkurrenter kan noget. Vi må genskabe et forhold til medlemmerne, hvor de oplever at være med i en forening og stå sammen om at løse nogle problemer. Vi skal gøre mere ud af de værdier, vi står for, og de produkter, som bærer værdierne i sig. Vi har jo et fint værdigrundlag – der er bare ikke en kæft, der kender det.«

Hvordan vil du sikre, at LO får størst mulig politisk indflydelse?

»På to måder, og den ene er vi allerede meget dygtige til. Nemlig at sætte dagsordener, som samtidig kan dokumenteres på en troværdig måde i form af viden. Det arbejde skal vi fortsætte. Men vi skal tænke mere systematisk i, hvordan vi understøtter folk på arbejdspladsen, og hvordan vi understøtter forbundenes hjælp til afdelinger og arbejdspladser, når vi laver rapporter og analyser. Den anden del handler om kommunikationen fra medlemmer til organisationen, og den skal forbedres. Skal vi være stærke i den politiske debat, er det vigtigt, at det ikke bare er ord, når vi siger, at vi repræsenterer 1,3 millioner medlemmer, men at der faktisk også er en forbindelseslinje til mange af dem.«

Særligt forhold til Socialdemokraterne

Vil du knytte tættere bånd til Socialdemokraterne?

»Jeg lægger ikke skjul på, at jeg er socialdemokrat, men diskussionen om forholdet mellem parti og LO er taget, og den har jeg ingen ambition om at genrejse. Men vi har stadig et særligt forhold til Socialdemokraterne, og det synes jeg, vi skal holde fast i. Det skal imidlertid baseres på resultater og professionalisme og ikke venskaber og traditioner. Og det skal ikke nødvendigvis være Socialdemokraterne, vi går først til, når vi laver politikudvikling. Det er det heller ikke nu.«

Hvad tænker du, når jeg siger klassekamp?

»Jeg tænker på et begreb, man brugte i den offentlige debat for 25 år siden. I dag kan jeg stadig se ulighed og ikke mindst en negativ, social arv, som er utroligt svær at bryde, og som først og fremmest er betinget af forskellige uddannelsesmuligheder. Men at bruge en betegnelse som klassekamp tror jeg ikke, man kommer nogen steder med.«

Hvad vil du gøre ved medlemstilbagegangen i LO-forbundene?

»Jeg er enig i, at medlemsudviklingen udgør en stor udfordring for os, men må samtidig advare mod, at vi kommer helt op i dommedagslejet, når vi diskuterer medlemstal. Man kan også tale sig selv syg. Jeg mener, det handler om kommunikationen til medlemmerne og om at omforme vore værdier til handlinger og ikke ord. Den absolut bærende kerneværdi i fagbevægelsen er fællesskab, og den er – vil jeg påstå – intakt på virksomhedsniveau. Den skal vi ud at understøtte i stedet for at gå og diskutere, hvordan man får sagt solidaritet i dag, fordi det var det, man sagde engang i 80’erne. Virksomheder i dag opererer med værdibaseret ledelse og er i stand til i meget korte sætninger at formulere, hvorfor det er sjovt at være med dér. Vi må også kunne melde vores værdier ud på en måde, hvor folk siger: Det vil jeg fandme gerne være med til.«

Er det en god ide med særlige rettigheder i overenskomsterne til medlemmer af LO-forbund?

»Jeg synes, det er en spændende tanke, men det virker ikke, som om det er en realistisk vej. I forhold til den offentlige sektor er den helt umulig. Men det er værd at holde liv i en diskussion om, hvordan tingene kunne være. Det skal bare ikke snævres ind til, at nu skal vi have en særlig rettighed i overenskomsten. Jeg tror, at kreativiteten skal være større.«

Faglig identifikation er vigtig

Hvordan ser du på udviklingen i fagbevægelsen i retning af stadig færre, men større fagforbund?

»Jeg tror, det er nødvendigt at slutte forbund og lokale fagforeninger sammen for at bibeholde et højt serviceniveau til en konkurrencedygtig pris. Omvendt er jeg bekymret for, hvad der sker, når man ved sammenlægninger rykker den faglige platform væk under rigtig mange tillidsfolk. Gør man ikke noget for at vedligeholde deres faglige identitet på en ny måde, mister man deres engagement og deres indsats som ambassadører. De store blandingsforbund har en stor udfordring i at få skabt en organisation, som kan rumme den faglige identifikation, som er helt central for medlemmerne.«

Hvad betyder det for LO’s rolle, at der bliver færre, men større medlemsforbund?

»Jeg har en grundlæggende tyrkertro på, at uanset hvor få forbund vi kommer ned på, så vil der være et koordineringsbehov i overordnede sager – især dem af politisk karakter.«

Hvad vil være din største styrke som formand?

»Jeg synes selv, jeg har en evne til at samle folk, være konkret og gå i dybden på de områder, hvor det er nødvendigt. Så jeg tror, min største styrke vil være evnen til at involvere, holde sammen på butikken og til at spille sammen med den kommende daglige ledelse, uden at det går op i rent procesmageri.«

Hvad vil være din største svaghed?

»Når jeg går ud i offentligheden, er jeg meget optaget af, at det er med noget, jeg virkelig ved noget om. Det kan man ikke altid som LO-formand, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil være så god til at være hurtig på aftrækkeren i de elektroniske medier. Men der er ingen, der siger, at formanden skal være på i alle sager, så det handler også om at kunne fordele den opgave.«

Medlemmer frem for organisationen

Hvad er den væsentligste grund til, at de kongresdelegerede skal stemme på dig frem for Tine Aurvig-Huggenberger?

»Vi har forskellige tilgange til posten. Jeg tror, jeg er mere jordbunden, og mener, at det meget handler om at prøve at forstå og profilere medlemmerne i stedet for organisationen og dens formand.«

I er en kvinde og en mand, der kæmper om formandsposten. Betyder kønnet noget i denne sammenhæng?

»Det betyder ikke noget i forhold til jobbet, men det betyder givetvis noget i debatten blandt de delegerede, hvor mange – og ikke mindst kvinderne – ser en chance for at få en kvindelig formand, som man ikke har haft tidligere. Det kan i sig selv være et problem for mig.«

Hvad vil du gerne huskes for, hvis du bliver formand?

»Jeg vil gerne fortsætte Hans Jensens arbejde omkring uddannelse til medlemmerne, for det tror jeg ikke, vi er i nærheden af at være færdige med. Men jeg vil også gerne huskes for at være den, som fik sat medlemmerne mere i centrum og fik taget første skridt i retning af at få etableret et ejerskab fra medlemmernes side til deres egen fagforening.«

Vil du stille op som næstformand, hvis du ikke bliver LO-formand?

»Jeg agter ikke at gå min vej, hvis jeg ikke bliver valgt, og håber, at kongressen i givet fald vil finde ud af, at jeg kan bruges til en anden tillidspost – enten LO-sekretær eller næstformand. Jeg tror ikke, at nogen ønsker at smide mig ud.«