INTERVIEW

»Vi skal sige klart og tydeligt til hinanden, at vi har et samfund, der omfordeler fra rig til fattig«

Af | @GitteRedder

De borgerlige partier taler altid om vækst og aldrig om omfordeling fra rig til fattig, mener Helle Thorning-Schmidt (S). Hun mener, at de borgerlige partier bliver stadig mere borgerlige. Derfor frygter hun for det danske velfærdssamfunds fremtid. Skattelettelser er ikke løsningen på alt, understreger statsministeren.

De borgerlige partier er mere optaget af vækst og konkurrenceevne end af at sikre det danske velfærdssamfund, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). 

De borgerlige partier er mere optaget af vækst og konkurrenceevne end af at sikre det danske velfærdssamfund, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). 

Foto: Jonas Olufson/Polfoto

Mens de borgerlige er optaget af at kradse i fundamentet for vores velfærd, har Socialdemokraterne stillet sig i spidsen for arbejdet med at bevare det danske velfærdssamfund.

Det er netop kommet til udtryk i den finanslov, der blev præsenteret torsdag, mener statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

»Hver eneste gang vi har mulighed for det, vælger vi den danske model og den nordiske model frem for det modsatte. Vi investerer i uddannelse; vi bekæmper social dumping og sikrer flere penge til sundhed. I det hele taget arbejder vi hele tiden med at få vækst og god konkurrenceevne, samtidig med at vi er optaget af omfordeling og lighed,« siger Helle Thorning-Schmidt i et interview med Ugebrevet A4.

Mens de sidste brikker lægges på plads i finansloven for 2015, er statsministeren rejst til Oslo for at diskutere den nordiske models fremtid med socialdemokratiske partiledere fra Norge, Sverige, Island og Finland.

Et nyt fællesnordisk forskningsprojekt tegner et dystert billede for den internationalt anerkendte model. Ifølge 13 nordiske forskere risikerer modellen at skride, hvis politikerne i de forskellige lande lader stå til. De advarer om, at de nordiske lande kan opleve større ulighed, stigende arbejdsløshed og markant færre medlemmer af fagbevægelsen i fremtiden.

Klik her for at læse artiklen: Advarsel: Den nordiske supermodel kan smuldre på få år

Forskernes rapport ’Den nordiske model mod 2030 – et nyt kapitel’ ligger på statsministerens bord, da Ugebrevet A4 interviewer hende.

»Selvom vi har indrettet os lidt forskelligt i de nordiske lande, skiller vi os jo ud fra andre lande på verdenskortet. Fordi vi har styr på økonomien og konkurrenceevnen samtidig med, at vi vil omfordelingen fra rig til fattig. Det er en helt særlig kombination, og det skal vi holde fast i, for det giver os nogle styrker,« siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter:

»At vi har stor lighed skaber også meget tillid i mellem os, og det giver større økonomisk styrke. Vores samfund er med til at bidrage til lighed og skaber også stor frihed, så den enkelte kan vælge sit eget liv.«

Uddannelse er hjerteblod

Hun henviser til, at Nordmod-rapporten sætter en tyk streg under behovet for at få flere i arbejde. På forskersprog hedder det, at beskæftigelsesfrekvensen skal op.

»Som socialdemokrater er det noget af det, som vi er allermest optaget af: At alle skal med. At flere skal med i arbejdsfællesskabet. Derfor er vi også optaget af at investere i ungdommen og uddannelse. Fri og lige adgang til uddannelse er hjerteblod for os. Både fordi det er adgangen til arbejdsmarkedet, men også fordi uddannelse er den vigtigste løftestang til lighed,« siger hun.

Det er ikke så svært at være borgerlig. De borgerlige er optaget af vækst og god konkurrenceevne, men det der med omfordeling og lighed taler de aldrig om. At være optaget af vækst er jo den nemme del af det. Det svære er at gå op i begge dele.

Statsministeren tilføjer, at det er en økonomisk ansvarlig kurs at investere i uddannelse.

»Det har vi gjort mere end nogen anden regering. Vi har ændret folkeskolen og erhvervsuddannelserne – sikret at der er flere penge til dem, der har fået mindst uddannelse fra starten. Det er alt sammen helt afgørende for, at alle kommer med, og at vi får en høj beskæftigelsesgrad,« siger hun.

Det er ikke så svært at være borgerlig

Forskerne peger på en lang række udfordringer for de nordiske velfærdssamfund. Brænder jorden under den nordiske model?

»Jeg er helt enig i, at vi hele tiden skal passe på den nordiske velfærdsmodel, for den kommer ikke af sig selv. Og det er faktisk nemmere at lade stå til end at passe på modellen,« siger Helle Thorning-Schmidt:

»Min frygt for modellen handler jo om de borgerlige. Det er ikke så svært at være borgerlig. De borgerlige er optaget af vækst og god konkurrenceevne, men det der med omfordeling og lighed taler de aldrig om. At være optaget af vækst er jo den nemme del af det. Det svære er at gå op i begge dele. Og det rigtig svære er at få begge ting til at ske og hænge sammen.«

Statsministeren ser med alvor ud gennem vinduet på de norske granskove. Så tager hun tråden op.

»Jeg er bekymret, når de borgerlige partier aldrig taler om omfordeling og lighed, men hele tiden om skattelettelser og mindre offentlig sektor. Som om skattelettelser og en mindre offentlig sektor var løsningen på alle de udfordringer, vi står overfor. Det er det ikke,« konstaterer hun.

Skattelettelser er ikke og bliver aldrig løsningen på alle udfordringer.

Statsministeren slår fast, at hun principielt ikke er modstander af skattelettelser, og at SR-regeringen da også har gennemført flere skattelettelser af flere slags og af flere omgange.

»Men skattelettelser er ikke og bliver aldrig løsningen på alle udfordringer. Og man skal i hvert fald tænke sig om, hvis skattelettelser går meget hårdt ud over ligheden i vores samfund eller vores mulighed for at udvikle den offentlige sektor,« siger hun. Statsministeren lægger ikke skjul på, at Venstres nulvækst ligger meget langt væk fra hendes vision for, hvordan Danmark skal udvikle sig i årene fremover.

Den offentlige sektor er ikke en byrde

Den ideologiske kamp mellem borgerlige kræfter og centrum-venstre raser ikke kun i Danmark, men i hele Norden, lader hun forstå. Og det er kendetegnende, at det er de klassiske arbejderpartier, der ser den private og den offentlige sektor som hinandens forudsætninger i et velfærdssamfund.

»Vi, der tror på den nordiske velfærdsmodel, ser ikke den offentlige sektor som sådan en byrde, der bare skal blive mindre og mindre. Men tværtimod som noget, der er med til at løfte en stærk privat sektor. Jeg synes, de borgerlige partier taler meget om den offentlige sektor, som om det var en byrde, man bare skal nedkæmpe. Og sådan er det jo ikke,« siger hun.

I det hele taget skyder statsministeren med sjældent skarp ammunition mod partierne på højrefløjen.

»Jeg synes jo, at de borgerlige partier er blevet endnu mere borgerlige på det seneste og bliver stadig mere optaget af skattelettelser, selvom de rammer skævt, og stadig mere optaget af at gøre den offentlige sektor mindre,« siger hun.

De borgerlige partier går frem i meningsmålingerne. Hvis de vinder regeringsmagten vil de ifølge Socialdemokraterne svække velfærden og den danske model. Det lykkes jo tilsyneladende ikke for jer at fortælle vælgerne det?

»Vi er jo i offensiven allerede. Og det er også en diskussion, vi har lyst til tage med vælgerne op til folketingsvalget, om det er en god ide, at den offentlige sektor ikke må få lov at vokse i de kommende år. Det kan godt være, at nulvækst lyder tilforladeligt, men det vil betyde, at den offentlige sektor kan levere mindre og omfordele mindre. For os er det vigtigt, at den offentlige sektor udvikler sig, når vi også bliver rigere som samfund,« siger hun.

De borgerlige vil rulle baglæns

Da Nordmod-rapporten blev offentliggjort i begyndelsen af ugen, rystede Venstre på hovedet over advarslerne om, at nordisk velfærd kunne gå fløjten. Skattelettelser og et moderne kontanthjælpsloft er løsningen for at få folk i beskæftigelse, lød det fra Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

Men nu er det Helle Thorning-Schmidt, der ryster på hovedet. Udtalelsen bekræftede hende bare i, at Venstre vil gøre folk fattigere og give skattelettelser, siger hun.

Nordmod-Rapporten advarer om, at færre og færre vil organisere sig i fagbevægelsen, og det vil svække fagbevægelsen. Og Helle Thorning-Schmidt pointerer, at hun ligesom forskerne er bekymret for, at fagbevægelsen mister stadig flere medlemmer.

»Det er helt afgørende, at vi har en høj organisationsprocent og gode aktive fagbevægelser. I regeringen er vi optaget af at understøtte den måde, vi organiserer os på herhjemme, og anser det for vigtigt, at vi både har gode kontakter til arbejdsgivere og fagbevægelse. Helt konkret har vi jo i finansloven ændret skattefradraget for det faglige kontingent, så det bliver en reel skattelettelse for langt over en million lønmodtagere, og samtidig er det et godt spark til, at flere melder sig ind i den del af fagbevægelsen, der påtager sig et stort samfundsansvar.«

Men er det tilstrækkeligt?

»Det er i hvert fald et godt skridt i den rigtige retning. Og det viser også, at vi tager fagbevægelsen meget alvorligt,« siger hun.

Statsministeren peger igen på Nordmod-rapporten, der noterer, at det er afgørende at styrke institutionerne i den nordiske model, hvis den skal overleve de barske globale markedskræfter. Det er hun helt enig i og fremhæver, at det netop er i det lys, at finansloven giver højere skattefradrag for faglige kontingenter og samtidig vægter kampen mod social dumping.

»Hvis de borgerlige kommer til magten, er der ingen tvivl om, at det første, de vil gøre, er at ændre det igen. De borgerlige har også fremsat beslutningsforslag, som ville stække konfliktretten og dermed grundlæggende ændre på den model, vi har opbygget gennem mange år. Konfliktretten er et vigtigt redskab til at sikre danske lønmodtagere ordentlige løn- og arbejdsvilkår,« siger hun.

Udfordringen med at bekæmpe social dumping på arbejdsmarkedet er gigantisk, mener statsministeren. Hun noterer, at regeringen samarbejder med arbejdsmarkedets parter om at bekæmpe løndumping.

»Men jeg kan da godt være nervøs for, at alle de her ting bliver rullet tilbage, hvis vi får en borgerlig regering igen.«

Emil skal sætte kryds på liste A

I de seneste tre åbningstaler i Folketinget har statsministeren talt om Emil, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, mens lillesøster Sofie stadig går i folkeskolen. Og Helle Thorning-Schmidt vil ikke love dem, at den velfærd, som de kendte som børn og unge, eksisterer når de er voksne i år 2030. På den måde er hun ligesom forskerne i Nordmod-projektet alarmeret over udsigterne for den nordiske velfærdsmodel, hvis der ikke foretages konkrete politiske tiltag.

»Jeg kan jo desværre ikke garantere Emil og Sofie, at der er en velfærdsmodel, når de er slutningen af 20’erne eller begyndelsen af 30’erne. Det afhænger jo af vores kollektive politiske valg. Men hvis de ønsker det, kan de jo stemme på Socialdemokraterne,« griner Helle Thorning-Schmidt, men bliver hurtig alvorlig.

Det er ikke så svært at blive mere som alle de andre lande. Det er faktisk det allernemmeste. Det svære er at holde fast i det helt specielle i vores samfund.

»Det er lidt vigtigt. For det er jo os, der kan og vil det. Når der sådan lidt udefra bliver kigget på den danske og nordiske velfærdsmodel, er det jo ikke den borgerlige indsats, der bliver beundret. Verden ved godt, at det er fordi, der har siddet socialdemokrater i regeringskontorerne i de nordiske lande, at vi har den her unikke velfærdsmodel,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Så det er en trussel mod velfærden og den nordiske model, hvis Emil og Sofie stemmer borgerligt?

»Jeg mener ikke, at de borgerlige politiske valg er gode for den nordiske velfærdsmodel. Vi skal hele tiden huske på, at hvis vi ikke værner om den danske model og den nordiske model, bliver vi bare gradvist som alle de andre lande. Det er ikke så svært at blive mere som alle de andre lande. Det er faktisk det allernemmeste. Det svære er at holde fast i det helt specielle i vores samfund,« understreger hun.

Helle Thorning-Schmidt gør det klart, at hun ikke har spor lyst til at blive som lande, der har mere forsikringsbaserede systemer.

»Vi skal ikke være som alle andre. Vi skal sige klart og tydeligt til hinanden, at vi har et samfund, der omfordeler fra rig til fattig. Og det skal vi fortsat have. Vi har skabt noget unikt. Det er en stor udfordring at beholde det i de næste 10 og 20 år, men det kan godt lade sig gøre at styrke vores velfærd, hvis vi foretager aktive valg, der sikrer, at det sker. Det mistænker jeg bare de borgerlige for ikke at ville særlig meget,« siger hun.

Statsministeren har ikke trykket på valgknappen endnu. Men det gør hun inden for de næste ni måneder. Hun lægger ikke skjul på, at grunden er lagt med en rød finanslovsaftale samt den politiske erklæring, der nu blev vedtaget af samtlige nordiske partier i denne uge i Norge.

I erklæringen ’Vi bygger Norden’ lægges an til at lægge arm med de fremadstormende borgerlige partier for at bevare den nordiske model.

Klik her for at læse Sørmarka-erklæringen 'Vi bygger Norden'

»Jamen socialdemokratiske regeringer er bare bedst i længden for vores velfærdssamfund. Simpelthen fordi vi vil både vækst og lighed. Derfor bliver det et afgørende valg,« siger hun.