Vi skal lytte meget mere

Af

Den 29-årige Lotte Bundsgaard er Poul Nyrup Rasmussens bud på ny næstformand i Socialdemokratiet. Hun vil skærpe partiets sociale profil og give bedre plads til individuel selvudfoldelse, men går på listesko i udlændingepolitikken.

LotteSidste års valgnederlag skyldes ikke blot medierne og Venstres kampagne – Socialdemokratiet bærer også selv et medansvar. Partiet var for dårligt til at lytte til borgernes bekymringer. Og det overlod i for høj grad fornyelsen af velfærdssamfundet til Venstre:

»Vi løste som regering de store spørgsmål omkring arbejdsløshed, økonomi med videre, men vi glemte at lytte til alt det, der bekymrer mennesker i hverdagen. Og så manglede vi et ordentligt svar på, hvordan moderne individer trives i et godt fællesskab,« siger Lotte Bundsgaard, der selv var boligminister i den sidste regering under Nyrup Rasmussen.

Den 29-årige fynbo havnede for ti dage siden midt i en strid storm, da Nyrup satte turbo på Socialdemokratiets fornyelse og foreslog hende som ny næstformand.

Når det gælder sidste års valgnederlag, er hun betydeligt mere selvkritisk end de fleste topsocialdemokrater. Nederlaget giver stof til eftertanke og peger på mangler, der skal rettes op på:

»Venstre havde med frit-valg-parolerne et egoistisk svar til det moderne menneske, der gerne vil bestemme mere over sit eget liv. Men de havde trods alt et svar. Moderne socialdemokrater ønsker jo heller ikke et samfund, hvor alle går i takt. Men vi var ikke gode nok til at fortælle, at vi vil forny velfærdssamfundet og gøre meget anderledes,« siger Lotte Bundsgaard.

Som eksempel peger hun på boligpolitikken. Den kommer for alvor i fokus sidst på året, når regeringen spiller ud med sit forslag om massivt udsalg af lejligheder i den almene sektor. Forslaget frygtes at forværre mange sociale problemer, fordi kommunerne i dag har anvisningsret til hver fjerde almene lejlighed – og bruger den til at skaffe boliger til flygtninge, husvilde og familier med problemer.

VK-forslaget spiller imidlertid på beboernes ønske om større indflydelse på deres egen lejlighed, og det skal oppositionen tage højde for. Modstanden imod forslaget skal ikke bare være et forsvar for det eksisterende:

»Vores svar skal være en fornyelse af den almene sektor. For eksempel at der i en del af byggeriet bliver en ny type medejer-boliger, hvor folk får større indflydelse over deres bolig. Mange mennesker vil gerne tage hånd om hinanden i et fællesskab, men også have friheden til for eksempel at indrette køkkenet anderledes end naboen. Vi skal finde et nyt samspil mellem individ og fællesskab,« siger Lotte Bundsgaard.

Gamle fløje spøger stadig
I skrivende stund er det usikkert, om Lotte Bundsgaard får en modkandidat, når Socialdemokratiets kongres i næste måned vælger to næstformænd. Nyrups forslag til nyt team består også af højskole-forstander Kim Mortensen på den anden næstformandspost og tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Jens Christiansen som ny partisekretær.

Spillet om fornyelsen blev hurtigt præget af fronterne fra det ti år gamle formandsopgør, som stadig er lyslevende i Socialdemokratiet. En af de nuværende næstformænd, amtsborgmester Bent Hansen, stiller muligvis op igen. En anden mulig kandidat er folketingsmedlem Sandy Brinck, der i sidste uge hverken ville be- eller afkræfte rygterne om sit kandidatur. Bent Hansen og Sandy Brinck placeres begge på den såkaldte Auken-fløj.

Socialdemokraterne diskuterer frem til kongressen de mærkesager, der ved næste valg skal udgøre et slagkraftigt alternativ til VK-regeringen. Og hér er Lotte Bundsgaard optaget af en stærkere social profil:

»Vi skal som parti kendes på, hvad vi gør for de svage i samfundet. Det er et stort problem, at den sociale arv stadig slår så stærkt igennem. For eksempel har arbejdsløses børn meget større risiko for selv at blive arbejdsløse,« siger Lotte Bundsgaard.

Hvorfor gjorde I ikke mere ved det gennem ni år i regering?

»Vi satte det også på dagsorden. Men måske brugte vi ikke nok penge på en indsats. Og måske tænkte vi heller ikke nok nyt.«

»Vi skal skabe en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, så færre unge falder fra. Og så er det helt afgørende, at børnene lærer dansk og andre grundlæggende færdigheder i folkeskolen. Det handler blandt andet om lektiehjælp og en bedre danskundervisning. Hvis folkeskolen ikke er god nok, går det især ud over de dårligt stillede. De velstillede forældre har lettere ved selv at støtte deres børn.«

»Vi skal også se på familiepolitikken. Kommunerne fjerner i højere grad end tidligere børn, der udsættes for grov misrøgt. Og det er nødvendigt. Men også i de svage familier skal vi være bedre til at ansvarliggøre forældrene, sådan som det sker med aktivitetshusene for familier, som kommuner rundt om i landet har oprettet. Forældrene har stadig en vigtig rolle, selv om de ikke bor sammen med børnene. Vi skal ikke klientgøre folk, men inddrage dem og give dem et ansvar – også når det er dårligt stillede forældre.«

Samarbejde med Pia K.

Når det gælder sociale forbedringer, viger Lotte Bundsgaard ikke tilbage for et samarbejde med Dansk Folkeparti. Selv om Nyrup for få år siden betegnede partiet som »ikke stuerent«:

»Vi skal sikre, at det borgerlige flertal ikke går for meget ud over de svage i samfundet. For mig er det afgørende ikke spillet på Christiansborg – hvem man samarbejder med – men at vi får mest muligt af vores politik igennem.«

Lotte2»Hvis et samarbejde med Dansk Folkeparti kan sikre forbedringer for de dårligt stillede, så fint for mig. Jeg tvivler bare på, at de tør og vil noget, når det kommer til stykket. De lægger jo stor vægt på et godt forhold til regeringen.«

Lotte Bundsgaard vil især genskabe politikernes – og Socialdemokratiets – samtale med borgerne. Politikerne skal mere ud blandt folk. Og det politiske arbejde skal ikke bare handle om »store« spørgsmål som økonomi, udenrigspolitik og så videre:

»Vi har ikke været opmærksomme på det, der bekymrer mennesker i hverdagen. Der har været en lidt politisk korrekt opfattelse af, at man ikke skal lytte for meget til folkestemninger. Tag bare debatten om folkeskolen.« siger den tidligere lærer og fortsætter:

»Mange forældre er bekymrede for, om børnene lærer nok – om fagligheden er i top. Her har vi i for høj grad lagt vægt på, at hvis børnene bare trivedes og var glade, så kom alt det andet bagefter. Men i en globaliseret verden er det vigtigt, at børnene også kan noget. Forældrenes bekymring er meget forståelig. Det er et stort problem, at op mod hver femte elev læser dårligt, når de forlader folkeskolen.«

Den svære udlændingepolitik

Lotte Bundsgaard udtrykker sig imidlertid forsigtigt på det område, hvor anklagerne om »politisk korrekthed« er hårdest – udlændingepolitikken.

citationstegnVenstre havde med frit-valg-parolerne et egoistisk svar til det moderne menneske, der gerne vil bestemme mere over sit eget liv. Men de havde trods alt et svar. Moderne socialdemokraterønsker jo heller ikke et samfund, hvor alle går i takt.

Analyser viser, at der også blandt de socialdemokratiske vælgere var stort flertal for stramninger af udlændingepolitikken. På den anden side løfter Ugebrevet A4 i denne uge sløret for en politisk logbog fra Nyrups mange møder landet over. Den viser, at der især blandt de aktive S-medlemmer er et pres for en »humanistisk« udlændingepolitik:

»Der er ingen nemme svar i den debat. Vi skal tage imod mennesker, der må flygte på grund af deres politiske eller religiøse overbevisning. Men vi skal også blive bedre til at stille krav til de nye danskere og gøre dem til en del af fællesskabet i det danske samfund,« siger Lotte Bundsgaard.

I et åbent brev i Ekstra Bladet opfordrede DSU-formand Kristian Madsen i sidste uge Socialdemokratiet til at erkende, at »antallet af udlændinge, der kommer til Danmark – særlig gennem familiesammenføringer – er et reelt problem, fordi vi ikke kan integrere så mange så hurtigt«. Hertil svarer Lotte Bundsgaard:

»Man kan måske godt nikke til, at et stort antal nye er et problem, men hvad gør vi ved det? Der er jo grænser for, hvor meget staten kan blande sig i, hvem folk gifter sig med. Men vi skal stille større krav, også til mennesker der kommer hertil gennem familiesammenføring – at de lærer dansk, kommer i gang på arbejdsmarkedet og så videre. Som ligestillingsminister rejste jeg også meget rundt og tog debatten med indvandrermiljøerne om synet på kvinder.«

Hvis S kommer i regering efter næste valg, skal I så ophæve de stramninger af udlændingepolitikken, som VK-regeringen har gennemført?

»Den værste af stramningerne er, at flygtninge får lavere kontanthjælp end danskere. Vi vil opleve familier, hvor børnene ikke får ordentlig mad, ikke har råd til at gå til fodbold og så videre. Det bør vi ændre.«

»Hvad angår de øvrige stramninger, må vi se tiden an. Hvis jeg skulle tage stilling i dag, ville jeg ophæve mange af dem. Men vi ved jo ikke, hvordan de i praksis har virket om tre-fire år. Det må vi tage stilling til på det tidspunkt.«