Vi skal holde Fogh på sporet

Af

Dansk Folkeparti ser sig selv som forsvarer af de små i samfundet, men lægger som støtteparti for Fogh stemmer til besparelser på velfærd. Vi udforsker dilemmaet i denne samtale med gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, hvor vi også tester »pianisternes« forhold til Socialdemokraterne og fagbevægelsen – forud for partiets landsmøde i weekenden.

I hjørnet af kontoret står Dannebrog. Fanen bliver brugt ved Dansk Folkepartis møder, og den er allerede godt slidt. På væggene hænger plakater fra partiets valgkampe, og der er flere billeder af dets magtfulde kvartet – Pia Kjærsgaard, Søren Espersen, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl. Sammen har de fire på få år udviklet udbrydergruppen fra Fremskridtspartiet til et indflydelsesrigt parti, der er Fogh-regeringens foretrukne partner.

Gruppeformand for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl, er en af de intellektuelle chefarkitekter bag forvandlingen. Og han er en af arkitekterne bag den kampagne, der skydes i gang på weekendens landsmøde i Dansk Folkeparti, mod EU’s forestående udvidelse mod Østeuropa.

Men i dag er det borgerne på Samsø, der lægger beslag på gruppeformanden. De er bekymrede for Århus Amts planer om at nedlægge øens enlige hospital.

»Det er noget rod at gå i gang med at lukke sygehuse, når regeringen har lagt op til en strukturkommission, der skal gennemtænke det hele,« siger Kristian Thulesen Dahl, da han kommer hastende ind på sit kontor efter mødet med samsingerne.

Forslaget om lukningen af hospitalet illustrerer Dansk Folkepartis nye dilemma som regeringens støtteparti. I foråret bar partiet en aftale igennem om den kommunale økonomi, som ifølge amterne betyder, at der skal nedlægges sygehuse.

Thulesen Dahl ser det da også som Dansk Folkepartis særlige profil at holde Fogh Rasmussen på dydens smalle vej:

»Vi har en opgave i at fastholde regeringen på løfterne om sygehuse, de ældre, udlændingepolitikken og socialpolitikken. Det er områder, hvor især Venstre forfalder til ideologisk tale – at frit valg bare er godt i sig selv, eller at store enheder er et selvstændigt mål,« siger Kristian Thulesen Dahl.

»Vi skal tvinge Anders Fogh til at holde fokus på den enkelte danskers vilkår. En statsminister ændrer sig let. I begyndelsen var Nyrup meget optaget af den almindelige danskers liv, men da turene gik ud på de bonede gulve, blev det stadigt mere interessant at løse verdens og især EU’s problemer. Det samme kan ske med Fogh.«

Lang udsigt til at pege på S
Du advarer Venstre og konservative mod at blive for ideologiske. Er Dansk Folkeparti ikke selv et ideologisk parti?

»Vi følger ikke de klassiske ideologiske veje, men har en rød tråd, en sjæl, i forhold til nationen og fædrelandet. Et ægte folkestyre kan kun leve inden for en ramme, hvor folk føler en vis samhørighed. Vi har ikke en ideologi, der tjener arbejdsgivernes eller lønmodtagernes interesser. Venstre vandt valget på ikke at have en ideologisk profil – på at være et folkeparti for alle danskere. Hvis de vender tilbage til Uffe Ellemanns ideologiske Venstre, der eksempelvis så privatiseringer som et mål i sig selv, vil mange blive forskrækket. Ikke mindst vores vælgere.«

Kan man forestille sig en situation, hvor I peger på en S-regering?

»Det ligger ikke lige for. Det første skridt i den retning ville være et tættere samarbejde mellem Socialdemokraterne og os – for eksempel om beslutnings- og lovforslag – men det har Socialdemokraterne ikke ønsket. Som jeg ser det, er den socialdemokratiske gruppe delt i to. Den ene halvdel er flov over Nyrups stuerenheds-kampagne i 1999, mens den anden halvdel fortsat svinger med stuerenheds-stemplet. Det gør det hele meget besværligt for dem. Og de er nødt til at finde deres ben i udlændingepolitikken for at overvinde den splittelse.«

Hvis de overvinder den splittelse, kunne I godt pege på en S-regering?

»Jeg kan slet ikke svare ja til det, så længe Nyrup er formand for Socialdemokraterne. Men når der kommer et generationsskifte, kan man ikke udelukke noget.«

Lokalt ansvar for nedskæringer

I siger, at I vil holde Fogh fast på løfterne over for de svageste i samfundet. Men de frivillige sociale organisationer – som Kirkens Korshær og den forhenværende konservative finansminister Palle Simonsen, der i dag er formand for Det Centrale Handicapråd – klager over, at nedskæringerne i amterne og kommunerne netop rammer de svageste i samfundet?

»Helt generelt er det et spørgsmål om prioritering. De lokale politikere må selv tage ansvaret for deres nedskæringer – i stedet for at fedte den af på skattestoppet og Folketinget. Der kommer 24 milliarder kroner mere i kommunekasserne næste år, og der bliver ansat flere offentlige medarbejdere«.

citationstegnVi følger ikke de klassiske ideologiske veje, men har en rød tråd, en sjæl, i forhold til nationen og fædrelandet. Et ægte forlkestyre kan kun leve inden for en ramme, hvor folk føler en vis samhørighed.

Gør kritikken fra Palle Simonsen og andre slet ikke indtryk?

»Det er fint, at Palle Simonsen og andre råber vagt i gevær. Det skal de gøre. Problemet er, at de lokale politikere ikke tager ansvaret for deres egne prioriteringer. For eksempel har nogle kommuner fået problemer, fordi de har valgt at bruge penge på modersmålsundervisning, selv om staten ikke længere betaler for det. Men vi anerkender, at bloktilskuddet rammer skævt visse steder, og at der ikke er tilstrækkelig udligning mellem stærke og svage regioner. Derfor presser vi også på for en reform af udligningen mellem kommunerne. Og det er utilfredsstillende, at regeringen ikke i finansloven sætter flere penge af til de allersvageste. Derfor forlanger vi, at det prioriteres stærkere i finansloven, og at alle partier kommer med i satspuljen (en særlig pulje til sociale formål, red.)«.

Hvad med voksenundervisningen, hvor regeringen har foreslået en dramatisk stigning i brugerbetalingen på almene fag som fysik og historie?

»Vi har hele tiden kritiseret besparelserne på VUC, og regeringen har undervejs trukket lidt i land. Vi er ved at vurdere, om vi skal bruge vores krudt i finanslovsforhandlingerne på at fjerne skøre ting fra regeringens finanslovsforslag, herunder besparelserne på VUC – eller om vi skal prioritere vores egen dagsorden.«

citationstegnDet bliver nemmere at sætte dagsorden for LO, når man kan søge hen, hvor indflydelsen er - det vil blandt andet sige Dansk Folkeparti. Vi har intet ønske om at strække fagbevægelsen og har aldrig tænkt på dem som nogen satans karle.

I dette års finanslov sikrede Dansk Folkeparti mange penge til universiteterne, hvor de studerende typisk hører til samfundets ressourcestærke. Men det er usikkert, hvad I mener om et VUC-kursus til kassedamen?

»Der er ingen tvivl: Vi er klokkeklart imod regeringens besparelser på voksenuddannelserne. Vi mener, at en ordentlig grunduddannelse er et offentligt ansvar – det gælder også universiteterne. Dem med en meget kort uddannelse har ikke trukket meget på deres konto – og derfor skal de have en mulighed på VUC for at få basale færdigheder. Derimod skal videre efteruddannelse betales af arbejdsgiverne, som har en klar interesse i en veluddannet arbejdskraft.«

Næst efter Venstre er Dansk Folkeparti skattestoppets varmeste fortaler. Men nogle af de største vindere ved skattestoppet er boligejerne i Nordsjælland – ikke just en socialt udsat gruppe?

16»Nej, det har du ret i. Men vi kan bare ikke lave et skattestop, som ikke gælder i Nordsjælland. Vi støtter skattestoppet, fordi det handler om at genskabe tilliden mellem politikere og befolkningen, som bare er vant til at få skatter hældt i hovedet. Skattestoppet betyder også, at skatten ikke flyttes til vand, el og varme – som under den tidligere regering. Det ramte især folk med små indkomster. Noget andet er så, at skattelettelserne fra 2004 må ske i bunden. Her vil vi holde Venstre fast på valgløfterne og tale mod de konservatives ønsker om først og fremmest at sænke top- og mellemskatten.«

Kan du ultimativt sige, at I ikke vil stemme for en skattereform, som ikke lægger de største lettelser i bunden?

»Ved regeringsskiftet besluttede vi, at ingen hos os siger noget ultimativt – vi kan hurtigt sætte os uden for indflydelse. Men jeg kan overhovedet ikke forestille mig, at Dansk Folkeparti stemmer for en skattereform, som ikke tager hensyn til de laveste indtægter.«

Pianisterne og de faglige

Hvordan ser Dansk Folkeparti på den moderne fagbevægelse?
»De nye takter fra fagbevægelsen er meget lovende. Fagbevægelsen bør være ren interessevaretagelse og ikke forlovet med nogen. Derfor vil det styrke fagbevægelsen, at man endelig har kappet de økonomiske bånd til Socialdemokraterne. Gennem 1990’erne er fagbevægelsen blevet tappet for engagement og medlemmer, fordi man under S-regeringen accepterede, at arbejdsmarkedet blev styret gennem lovgivning, EU og Socialdemokratiet. Det bliver nemmere at sætte dagsorden for LO, når man kan søge hen, hvor indflydelsen er – det vil blandt andet sige Dansk Folkeparti. Vi har intet ønske om at stække fagbevægelsen og har aldrig tænkt på dem som nogen satans karle. Vores kritik af fagbevægelsen har altid taget udgangspunkt i det enkelte menneske, der føler sig trynet. Det næste store skridt bliver at få den danske befolkning til at se positivt på fagforeningernes arbejde. Derfor må fagbevægelsen også opgive ideerne om tvang, såsom eksklusivaftaler og blokader – og vinde folk gennem positive budskaber. Danskerne er et oplyst folk, som sagtens kan se fagbevægelsens betydning.«

Dansk Folkeparti har ellers tidligere talt for at bevare eksklusivaftalerne?
»Hvis Danmark var en isoleret ø, ville vi være modstandere af eksklusivaftaler. Men allerede i dag er der megen udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, og med EU’s udvidelse vil der være millioner af østeuropæere, som potentielt får retten til at søge arbejde – også i Danmark. Det danske arbejdsmarked kommer under pres, og vi vil opleve løntrykkeri. I den situation kan vi være nødt til fortsat at have eksklusivaftaler.«