Vi skal blive bedre til at prale

Af | @MichaelBraemer

LO-fagbevægelsen leverer resultaterne, men er for dårlig til at gøre opmærksom på det. Derfor skal kommunikation tænkes ind i alt, hvad LO foretager sig, hvis Tine Aurvig-Huggenberger bliver formand.

Hvorfor vil du være LO-formand?

»Fordi jeg opfatter det som et stort privilegium at stå i spidsen for en organisation, som har mulighed for at præge menneskers hverdag ved at skabe konkrete resultater i forhold til deres uddannelse, deres løn og deres arbejdsvilkår. Og på den anden side vil jeg gerne stå i spidsen for en organisation, som kan påvirke politikken i Danmark. Vi skal prioritere kampen mod den voksende ulighed. Og så er det vigtigt for mig, at vi internationalt kæmper for en mere retfærdig globalisering.«

Hvad skal LO prioritere højere, hvis du bliver formand?

»Vi skal fortsætte den fornyelse, vi har sat gang i med Nyt LO. Jeg mener ikke, den proces er fuldbyrdet. LO og forbundene kan for eksempel blive bedre til at bruge hinandens ressourcer. Og så er det vigtigt for mig, at vi bestræber os på at gøre fagbevægelsen synlig og tilstedeværende i den politiske debat. Noget af det allervigtigste for mig er også, at vi har skarpt fokus på, at alle unge får en kompetencegivende uddannelse.«

Hvad skal LO prioritere lavere, hvis du bliver formand?

»Vi har lige skåret LO til, hvad angår arbejdsopgaver. Så det ville ikke være kvalificeret af mig at sige, at vi skal skære et område væk.«

Vi skal synliggøre os

Hvad er den største udfordring for LO-fagbevægelsen i de kommende år?

»At synliggøre, hvor meget mere vi har at byde på end de »gule« foreninger. Vi har et tillidsrepræsentantsystem, der betyder, at man har en person på sin arbejdsplads, der kan hjælpe, hvis der er konkrete problemer. Og vi har et overenskomstsystem, hvor folk har meget direkte indflydelse på deres egne arbejdsvilkår. Det er ikke resultaterne, der mangler. Det er synliggørelsen af dem. Og det bliver en stor udfordring for LO-fagbevægelsen i fællesskab at synliggøre – eller prale lidt af – vores fantastiske resultater. Vi skal meget mere systematisk tænke kommunikation ind i alt, hvad vi foretager os.«

Hvordan vil du sikre, at LO får størst mulig politisk indflydelse?

»LO-fagbevægelsen skal kendetegnes ved, at vi har en professionel og kritisk tilgang til politikerne. Vi skal tage det brede ansvar på os ved at deltage i trepartsforhandlinger og så videre. På den anden side skal vi også selv være initiativtager til den politiske diskussion. Vi kan godt kæmpe resultater som for eksempel uddannelsesrettigheder igennem til medlemmerne i en overenskomstforhandling. Men hvis det ikke bliver fulgt op af politisk prioritering, så institutionerne virker, og undervisningsmaterialet er der, forslår det ikke særlig langt.«

Vi har brug for Socialdemokraterne

Vil du knytte tættere bånd til Socialdemokraterne?

»Vi skal ikke genoptage den økonomiske støtte. Men Socialdemokraterne er det parti, vi har det tætteste ideologiske forhold til. Vi har fælles ambitioner på velfærdssamfundets vegne, og derfor har vi også brug for at have et tæt samarbejde med Socialdemokraterne. Men der vil være sager, hvor vi er uenige med Socialdemokraterne, og så må vi forsøge at gøre vores indflydelse gældende andre steder.«

Hvad tænker du, når jeg siger klassekamp?

»Retfærdighed og solidaritet. Det er blevet sådan et ord, som folk muntrer sig over, og klassekamp i ordets gammeldags forstand er svært at argumentere for. Men på den anden side har jeg det sådan, at klassekamp også handler om international solidaritet. Og når man kigger på, hvordan globaliseringen udfolder sig i verden i øjeblikket, så mener jeg, at der er masser af klassekampe, som ikke er kæmpet færdig.«

Hvad vil du gøre ved medlemstilbagegangen i LO-forbundene?

»Det er fuldstændig afgørende, at de unge oplever os som relevante for deres arbejdsdag. Det betyder, man skal kommunikere meget direkte med de unge og kigge dem i øjnene. Fagbevægelsen er ikke et forsikringsselskab, og vi skal ikke konkurrere med de »gule« på deres banehalvdel. Vi er på den ene side en bevægelse, som er i stand til at skabe konkrete resultater, som betyder noget for folks hverdag. Og på den anden side er vi også en politisk bevægelse, der rent faktisk har nogle holdninger til, hvordan det her samfund skal skrues sammen.«

Også et stærkt LO i fremtiden

Er det en god idé med særlige rettigheder i overenskomsterne til medlemmer af LO-forbund?

»Det er en hårfin balancegang. Der kan være rigtig meget fornuft i særlige rettigheder, fordi det gør det meget konkret for det enkelte medlem, at han eller hun får noget ud af at være medlem af en fagforening modsat den, der står ved siden af og ikke vil være medlem. Men omkostningen er for stor, hvis man får ødelagt hele det kollektivt dækkende overenskomstsystem.«

Hvordan ser du på udviklingen i fagbevægelsen i retning af stadig færre, men større fagforbund?

»Jeg tror, at fusionsbølgen vil fortsætte. Men jeg mener, det giver nogle ret store udfordringer. Det betyder meget for folk, når de skal organisere sig, at de står sammen med nogle, som enten har den samme type arbejde eller den samme uddannelse. Og den faglige identitet kan blive udvisket i de meget store forbund, hvis de ikke er bevidste om det.«

Hvad betyder det for LO’s rolle, at der bliver færre, men større medlemsforbund?

»LO-fagbevægelsen står stærkere, når man er i stand til at holde sammen i én hovedorganisation, så jeg er fuldstændig overbevist om, at der også i fremtiden vil være brug for et stærkt LO. I den periode, hvor Hans Jensen og jeg har været formand og næstformand, har der været mange fusioner, og jeg mener sådan set, at LO’s position er blevet styrket.«

Hvad vil være din største styrke som formand?

»Det vil være, at jeg blandt andet har siddet 11 år som næstformand og i kraft af det har fået opbygget en indgående viden om hele organisationen, har et meget bredt netværk og har brede kompetencer på forhandling, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Og så er en af mine store kvaliteter også, at jeg er vældig god til at kommunikere og godt kan lide at tale med folk alle de steder, hvor det er relevant. Tillidsfolk, journalister, embedsmænd og politikere.«

Hvad vil være din største svaghed?

»Det er nok min utålmodighed. Jeg synes nogle gange, ting går for langsomt. På den ene side kan det selvfølgelig være en styrke, men jeg skal blive bedre til at affinde mig med, at processer tager tid. Jeg holder meget af, at ting kommer på bordet og bliver diskuteret.«

De delegerede bestemmer

Hvad er den væsentligste grund til, at de kongresdelegerede skal stemme på dig frem for Harald Børsting?

»Det vil jeg lade de delegerede afgøre. De kender os begge to så godt, at det må være op til dem at afgøre. Jeg kender fagbevægelsen så godt, at det ville blive taget meget ilde op, hvis man promoverede sig selv på den måde.«

I er en kvinde og en mand, der kæmper om formandsposten. Betyder kønnet noget i denne sammenhæng?

»Jeg har det som udgangspunkt sådan, at man skal vælge den bedst kvalificerede. Og jeg stiller jo op, fordi jeg mener, jeg er den bedst kvalificerede. Men selvfølgelig spiller køn ind. Det spiller givetvis ind i folks bedømmelse af kandidaterne, og hvad man er tryggest ved.«

Hvad vil du gerne huskes for, hvis du bliver formand?

»Jeg vil rigtig gerne huskes for, at alle LO-lønmodtagere fik mulighed for at blive kvalificeret til et faglært niveau. Så vil jeg gerne huskes for, at der blev gjort noget markant for at bryde den negative, sociale arv. Det har indflydelse på, hvor dynamisk samfundet er, og derfor skal fagbevægelsen interessere sig for det. Og så er det bare så uretfærdigt. Derudover vil jeg gerne huskes som den LO-formand, der fik gjort noget markant ved uligelønnen mellem mænd og kvinder.«

Vil du genopstille som næstformand, hvis du ikke bliver LO-formand?

»Nej. Jeg har det sådan, at jeg har siddet 11 år som næstformand, og hvis jeg ikke kan blive valgt som formand, er der tale om et fravalg. Jeg mener ikke, det ville være godt for hverken den nye formand, organisationen eller mig selv, at jeg så stiller op som næstformand. Men fagligt aktiv vil jeg nok altid være.«