Vi skal arbejde med os selv for at høste større gevinster af globaliseringen

Af | @IHoumark

Danskerne elsker deres arbejde og er ’autoritets-utro’. Det giver os store fordele i den internationale konkurrence. Endnu bedre vil det dog gå, hvis vi gør op med selvfedme og lukkethed, mener professor i globalisering Martin Marcussen.

INTERVIEW Danskerne har rigtig gode kort på hånden, når det gælder om at klare sig i den internationale konkurrence. Vi har en meget høj arbejdsmoral, og en stor del af vores personlighed er hæftet op på jobbet. Vi stoler meget på hinanden, og vi tør godt sige chefen imod. Læg dertil at vi har en veludbygget velfærd og et fleksibelt arbejdsmarked. Vi mangler blot at ændre nogle indstillinger, før vi kan høste meget store gevinster af investeringer og handel over grænserne.

Den lovende udmelding kommer fra Martin Marcussen. Han er professor og forsker i globalisering ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og aktuel med undervisningsbogen ’Den danske model og globaliseringen’.

»I mange år er globaliseringen blevet udråbt som en trussel mod vores velfærdsstat. Eksempelvis etablerede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) Globaliseringsrådet, efter han kom hjem fra en tur til Kina, hvor han med egne ord havde ’set globaliseringen i øjnene.’ I samme dur talte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han for nylig kom hjem efter en rejse i Asien: Nu må vi reagere, for ellers går det galt,« siger Martin Marcussen.

I stedet for forskrækket at gå rundt og tænke »kineserne kommer!«, bør vi være langt mere optaget af de enorme muligheder, som globaliseringen byder på. Blandt andet de store og voksende markeder i Indien og Kina. For at blive bedre gearet til globaliseringen skal vi dog arbejde med vores egen indstilling, fastslår Martin Marcussen:

»Forskellige undersøgelser de senere år har vist, at danskerne har tendens til at blive mere tillukkede og mindre åbne over for andre kulturer. Det virker temmelig paradoksalt, for i samme periode er globaliseringen buldret derudaf. En forklaring på denne her værdi-indsnævring kan være, at politikerne har fremmalet globaliseringen som en trussel, der får danskerne til at trække skjoldene op.«

Fremmedfjendske og selvglade

I sin bog fremhæver Martin Marcussen en undersøgelse udført for Morgenavisen Jyllands-Posten i 2009, som viste, at en stor del af danskerne mener, at vi generelt er blevet mere fremmedfjendske (37 procent), mere selvglade (41 procent) og mere jantelovsagtige (47 procent).

»Vi har brug for en mental globalisering, som blandt andet handler om at være mere åben over for andre nationaliteter, lære flere fremmedsprog og i det hele taget sætte os mere ind i andre kulturer,« siger professoren.

Han sætter fingeren på flere steder, hvor det halter med at værdsætte input fra udlandet. Eksempelvis mener han, at man i erhvervslivet bør se langt mere positivt på unges studier i udlandet.

»Det virker paradoksalt, at erhvervslivet og politikerne lægger så stor vægt på det internationale i gymnasierne og universiteterne. Men når så et ungt mennesker kommer hjem med en mastergrad fra England, så er det ikke lige så godt som en kandidatgrad fra Danmark. Der er sågar eksempler på, at folk har taget en af verdens bedste uddannelser fra Harvard University i USA og så ved ansættelsessamtaler må nedtone det til fordel for en bachelor fra RUC (Roskilde Universitet).«

Han nævner også, at der er adskillige eksempler på folk, der efter lederposten i udlandet må træde ned ad rangstigen ved hjemkomsten.

»I 1600-1700 tallet sendte man embedsmænd på dannelsesrejser til udlandet, før de kunne blive ledere herhjemme. Man havde simpelthen ikke tiltro til ledere uden udsyn. I dag skal vi være langt bedre til at påskønne og hente ’tricks’ udefra.«

Med lidt større international forståelse og åbenhed behøver almindelige lønmodtager ikke at få mavepine ved tanken om indere med en timeløn på to kroner eller kinesiske biokemikere i forskningens førerfelt. Der er dog en vigtig forudsætning, pointerer Martin Marcussen:

»Man skal være bekymret for globaliseringen, hvis man ikke tager en uddannelse. Det er det væsentligste, og det gælder om hele tiden at blive dygtigere og uddanne sig. Det behøver ikke nødvendigvis at være lige inden for ens nuværende arbejdsområde, for indsigt på andre områder kan også give den viden og inspiration, som sikrer et job.«

»På den baggrund kan jeg godt være lidt bekymret, for de mange unge mænd, der under den økonomiske optur ikke tog en uddannelse, men bare gik ud og fik arbejde på deres glatte ansigt. Der er fare for, at de med tiden kan blive en mandlig underklasse.«

Internationaliseret, ikke globaliseret

Selv om der nu er blevet talt om globalisering i årevis, så arbejder dansk erhvervsliv faktisk ikke særligt globalt. Ifølge tal fra Danmarks Statistik går over 60 procent af eksporten til andre lande i EU, og herunder især til Sverige, Tyskland og Storbritannien. Ganske vist har omkring hver niende virksomhed outsourcet opgaver til lavtlønslande i Asien og Østeuropa, men når det gælder placering af datterselskaber, så bliver over halvdelen placeret i EU-lande.

»De danske virksomheder er kun delvist globaliseret, og der er behov for, at virksomhedslederne i højere grad kigger ud over EU’s grænser. På et tidspunkt interviewede jeg nogle folk i Danmarks Rederiforening og spurgte dem, om de danske EU-forbehold ikke var en hæmsko. ’Nej, ‘ var svaret, for ’forbeholdene har fået os til at interessere os mere for markedet uden for EU, ‘« fortæller Martin Marcussen.

En af danskernes fordele i den internationale konkurrence er, at vi betragter hinanden som ligemænd og er ret flinke til at sige fra. Cheferne får sundt modspil, for vi er med Martin Marcussens ord »autoritets-utro« og føler os direkte forpligtet til at gå til ikke »bare halen på hunden, men også hovedet på hunden, hvis der er noget galt.«

»Ligheds-tankegangen er en kæmpe ressource, men der er også en bagside af medaljen. For tankegangen kan nemt kamme over i jantelov. Vi har en indgroet antipati mod folk, som er anderledes og ser ud til at være bedre end os selv,« siger Martin Marcussen og kommer med et eksempel:

»Danmark er meget bagud, når det handler om at trække gode forskere hertil, og vi er heller ikke særlig godt repræsenteret i internationale forskningskomiteer. Vores egne, førende forskere må nogle gange tage til udlandet for at få rum og ressourcer til at udføre forskning i Nobelpris-klasse.«

Succes varer ikke ved

Et af de områder, hvor danskerne skal igennem en mental omstilling, er i forhold til synet på os selv.

»I 2004 gennemførte internationale eksperter en undersøgelse blandt højtrangerede ledere i det offentlige - blandt andre departementschefer og styrelsesdirektører. Undersøgelsen viste, at de danske ledere er dygtige, men der er tendens til, at de er ufatteligt selvtilfredse og ikke længere er i stand til at fange nye tendenser.«

Den form for selvfedme er meget usund, for den får samfundet til at stivne, og eventuelle alarmsignaler bliver ikke opfanget. I sin bog beskriver Martin Marcussen, hvordan Japan i 1980’erne blev beundret for sit industrieventyr og Sverige for sin velfærdsmodel. Siden er de blevet ramt af nogle gevaldige økonomiske nedture.

»Når man er en succes og bliver set på som sådan, så er det meget svært at ændre noget som helst. Det kræver virkelig politisk lederskab at lave store forandringer i opgangstider.«

Gennem de senere år er udenlandske politikere og embedsmænd valfartet til Danmark for at studere den danske samfundsmodel – især modellen for arbejdsmarkedet (flexicurity). Men det vil højst sandsynlig gå for Danmark som med Japan og Sverige: på et eller andet tidspunkt har modellen ikke længere succes.

»For nylig sagde Lars Løkke Rasmussen, at der ingen garanti er for, at den danske model varer evigt. En stramning af dette kunne være, at den danske model med sikkerhed ikke varer evigt. Historien viser, at succesmodeller kommer og går.«

En vigtig pointe i Martin Marcussens bog er, at der ikke findes én dansk model, men mange sammenhængende minimodeller. Ud over flexicurity er der eksempel en unik gratis model for uddannelse, for sundhed og for finansiering via kreditforeningslån.

»Globaliseringen prikker til den danske model på mange måder, og når et hjørne af samfundsmodellen bliver påvirket, så påvirker det hele vejen rundt. Ændrer man eksempelvis væsentligt på den gratis adgang til sundhed og uddannelse, så vil det også påvirke folks muligheder for at være fleksible på arbejdsmarkedet.«

Der er en række myter om den danske samfundsmodel. Blandt andet at stort set alt på arbejdsmarkedet bygger på aftaler frem for lovgivning, anfører Martin Marcussen:

»Der er i dag ufattelig mange EU-regler og -forordninger, som regulerer det danske arbejdsmarked. Tag for eksempel EU-direktiver vedrørende ligeløn, arbejdstid, vikaransættelser og sexchikane.«

For at fastholde Danmark som en succes bør regeringen sætte nogle nye mål via sit Vækstforum, som består af erhvervs- og organisationsledere samt forskere.

»Lige nu er regeringen forståeligt nok optaget af at få lukket det store hul i statskassen. Men hvis vores samfundsmodel i fremtiden skal være blandt de ti bedste i verden, så skal der tænkes mere langsigtet,« mener han.

»I stedet for blot at bruge Vækstforum til at finde ud af, hvordan vi får sparet og effektiviseret i den offentlige forvaltning, så er det oplagt at bruge forummet til at få opstillet nogle nye mål. Ud over snævre økonomiske mål, kunne man jo sige, at Danmark skal måles på for eksempel økologisk bæredygtighed eller social sammenhængskraft.«