Vi sikrer os mod løntab som aldrig før

Af | @IHoumark

Aldrig har så mange danskere haft en forsikring, der giver ekstra hjælp ved arbejdsløshed. Antallet af lønforsikringer er steget med 52 procent på et år, viser nye tal. Kurven over lønforsikrede vil fortsætte med at stige stejlt, spår fagfolk. Ikke mindst udhulingen af dagpengene bidrager til den økonomiske utryghed.

Foto: Foto: Ty Stange/Scanpix

UTRYGHED Flere og flere danskere vil ikke nøjes med dagpengene, hvis de bliver arbejdsløse. Derfor tegner de en forsikring, som skal mindske løntabet ved ledighed. På bare et år er antallet af danskere med en såkaldt lønforsikring steget med ikke mindre end 52 procent. Og den markante vækst fortsætter, spår fagfolk.

Stigningen i lønforsikrede fremgår af nye tal, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har givet til Ugebrevet A4. I 2011 var 83.000 lønmodtagere lønforsikrede. I 2012 voksede antallet til 127.000. Og væksten stopper langt fra her, vurderer Lise Agerley. Hun er kommunikationschef hos Alka, som er et af de største selskaber inden for lønforsikring.

»Forringelserne af dagpengesystemet og den store usikkerhed om velfærdssystemet skaber behov for ordninger som lønforsikringer. På den baggrund tror jeg, at vi kommer til at se flere kollektive lønforsikringer,« siger Lise Agerley.

Den store fremgang fra 2011 til 2012 skyldes hovedsageligt, at fagforbundet HK/Kommunal tegnede en kollektiv lønforsikring, der dækker omkring 50.000 medlemmer.

Fra og med næste år følger to andre fagforbund trop. Der er nemlig tegnet en kollektiv lønforsikring for medlemmerne af HK/Stat og Socialpædagogernes Landsforbund. Det betyder, at antallet af lønforsikrede vil stige med rundt regnet 50.000. Men her stopper tilgangen ikke.

»Vi forhandler med en håndfuld fagforbund om at lave kollektive lønforsikringer,« oplyser Lise Agerley.

Peter Rasmussen er cand. scient.adm. og har netop som elitestuderende ved Aalborg Universitet fået godkendt et speciale om lønforsikringer i Danmark og Sverige. Han er enig i, at stigningen i lønforsikringer vil fortsætte.

»Meget peger på, at det vil være interessant for en række forbund at lave lønforsikringer. Her tænker jeg for eksempel på forbund for bankansatte, sygeplejersker og skolelærere,« siger Peter Rasmussen.

Hos Danmarks Lærerforening har man ikke aktuelle planer om at lave en lønforsikring for alle medlemmer. Men det kan godt komme, oplyser Per Sand Pedersen, som sidder i organisationens forretningsudvalg.

»Vi har en del unge og nyuddannede, der går arbejdsløse. Og med en lønforsikring kan man sende et godt signal til medlemmerne om, at man er optaget af at sikre dem ved ledighed. Dertil kommer, at forringelserne af dagpengesystemet gør lønforsikring mere interessant,« siger Per Sand Pedersen.

Utryghed driver interessen

En væsentlig årsag til stigningen i lønforsikringer er, at danskerne føler sig utrygge.

»Der er en del psykologi i udbredelsen af lønforsikringer, og her er det tydeligt – også i måden at markedsføre lønforsikringer på – at der er en utryghed i befolkningen, som giver klangbund for lønforsikringer,« forklarer Peter Rasmussen.

Netop utryghed er en væsentlig årsag til, at HK/Kommunal i 2012 tegnede en kollektiv lønforsikring. Det fortæller formand for HK/Kommunal Bodil Otto.

»Økonomisk tryghed bliver altid højt prioriteret af medlemmerne, når vi skal forhandle overenskomster. Men vi må konstatere, at det er svært at få skabt økonomisk tryghed via overenskomsterne, og det gør lønforsikringer mere interessante,« fortæller Bodil Otto.

Utrygheden kan også læses ud af, at der ifølge Forbrugerrådet er kommet mange flere forsikringer, som skal give økonomisk sikkerhed ved arbejdsløshed. Forsikringerne dækker eksempelvis boliglån, billån, rejser og benzin, hvis man får en fyreseddel.

Dagpenge udhules hele tiden

En væsentlig årsag til fremgangen i lønforsikringer er, at dagpengene dækker mindre og mindre af den tabte lønindtægt. Graden af økonomisk kompensation for mistet indtægt ved arbejdsløshed er i gennemsnit faldet fra 68 procent i 1990 til 55 procent i 2009 ifølge eksperten Peter Rasmussens speciale. Nedgangen betyder, at mange faglærte og folk med videregående uddannelser kun får dækket omkring halvdelen eller endda mindre af deres indtægtstab, hvis de bliver arbejdsløse.

»Kompensationsgraden er faldet gradvist over de sidste to årtier. Men på grund af den seneste skattereform kommer den efter Finansministeriets skøn sandsynligvis til at tage et større dyk fra 2016 til 2023 på 5,1 procentpoint. Det vil forøge interessen for lønforsikringer,« siger Peter Rasmussen.

Socialpædagogerne har tegnet en kollektiv lønforsikring netop på grund af, at medlemmerne i mange tilfælde får dækket for lidt af deres løntab ved ledighed. Det oplyser formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen.

»Vi ser lønforsikringen som en helt naturlig forlængelse af vores arbejde for at skabe tryghed for medlemmerne. Mange af vores medlemmer får kun 50 til 60 procent af deres løntab dækket, hvis de kommer på dagpenge. Det stiller dem i en rigtig dårlig situation,« siger Benny Andersen.

Forbund løber en risiko

Fagforbundene står ifølge Peter Rasmussen med den udfordring, at hvis man lægger ekstra udgifter oven på kontingentet, så risikerer man, at endnu flere medlemmer vil gå uden om den etablerede fagbevægelse og melde sig ind hos de i forvejen billigere gule fagforeninger som Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus.

»Der er en vis risiko forbundet med at lægge 30 til 50 kroner ekstra oven på kontingentet, når man i forvejen er dyrere end de gule,« siger Peter Rasmussen.

I HK/Kommunal har de ekstra 35 kroner om måneden ifølge formand Bodil Otto dog højst fået fem-ti medlemmer til at melde sig ud.

»Selv om det her koster medlemmerne 35 kroner mere om måneden, så føler jeg mig overbevist om, at langt de fleste gerne vil beholde lønforsikringen. Ordningen er uden tvivl med til at fastholde medlemmer,« siger Bodil Otto.

Forbundene med kollektive lønforsikringer har gjort meget ud af på forhånd at undersøge interessen for forsikringen. I HK/Stat lavede man afstemning blandt medlemmerne. Her stemte 76,4 procent af medlemmerne ja til den obligatoriske forsikring, der kommer til at koste dem 50 kroner om måneden. 21,4 procent stemte nej.

Politisk dilemma

Anvendelsen af lønforsikringer sætter fagbevægelsen i et dilemma, vurderer Peter Rasmussen.

»På den ene side kan lønforsikringen være et gode, der kan fastholde og tiltrække medlemmer. Og den sender et vigtigt signal om, at man går op i medlemmernes tryghed. På den anden side kan lønforsikringerne sende et politisk signal om, at man accepterer udhulingen af dagpengesystemet,« siger Peter Rasmussen.

Hos forsikringsselskabet Alka er kommunikationschef Lise Agerley bevidst om, at lønforsikringer har en politisk dimension.

»Man kan godt hejse et advarselsflag i forhold til lønforsikringer, for det her kan godt ses som led i en udvikling, som mange af os frygter: Nemlig at det offentlige skærer ned på velfærdsydelser, som det private så må tage sig af. Men hvad er alternativet? At lade mennesker stå med håret i postkassen, når de bliver fyret,« siger Lise Agerley og fortsætter:

»Hvad enten vi laver lønforsikringer eller ej, så vil politikerne træffe beslutninger om at skære i velfærden. Vi har en socialdemokratisk ledet regering og alligevel ser det ud som om, at økonomien i landet er sådan, at man er nødt til at finde private løsninger på velfærdsopgaver.«

Bodil Otto fra HK/Kommunal understreger, at hun vil blive ved med at kæmpe for forbedringer af dagpengesystemet, men at man i HK/Kommunal også er nødt til at se virkeligheden i øjnene.

»Vi har i dag et dagpengesystem, hvor de lavest lønnede får mest ud af det, når man ser på forskellen mellem løn og dagpenge. Det er helt i orden med den solidariske løsning, men det betyder også, at vi må regne med aldrig at få et system, hvor dagpengene følger med op med indkomsterne. Her kan lønforsikringen være en stor hjælp,« siger Bodil Otto.