Fra ghetto til grønsvær

»Vi mangler at få hardcore bevisførelse for, at det her virker«

Af

Foreninger har i årtier kæmpet for at få flere nydanske medlemmer ud fra en antagelse om, at foreningslivet integrerer. Der er dog ikke forskningsmæssigt bevis for effekten, siger en SDU-forsker. Alligevel klør idrætslivet og foreningerne på.

Drenge spiller fodbold i en af gårdene i Mjølnerparken. Organisationer og eksperter efterlyser viden om, hvordan klubberne kan tiltrække og fastholde flere nydanskere. 

Drenge spiller fodbold i en af gårdene i Mjølnerparken. Organisationer og eksperter efterlyser viden om, hvordan klubberne kan tiltrække og fastholde flere nydanskere.  Foto: Scanpix/Jacob Schou Nielsen

»Uden fritid ingen fremtid« hedder det i en ny indsamling, som Politiken og Dansk Flygtningehjælp har startet for at støtte nytilkomne flygtningebørn, så de kan gå til fritidsaktiviteter. Indsamlingen tager afsæt i den uskrevne regel om, at man gennem foreningslivet kan drible sig til et solidt rygstød i det danske samfund.

Sådan lyder antagelsen også hos det danske idræts- og foreningsliv. Her har man gennem årtier arbejdet så sveden springer for at skaffe flere medlemmer med anden etnisk baggrund.

Men faktisk mangler der stadig klokkeklar forskningsbaseret evidens for, at foreningsliv integrerer på lang sigt.

Om det skaber mere netværk, flere kontakter, venskaber med danskere og så videre, det ved vi ikke. Bjarne Ibsen, professor, Syddansk Universitet

Det siger professor Bjarne Ibsen, leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet.

»Vi mangler at få hardcore bevisførelse for, at det her virker. Om det skaber mere netværk, flere kontakter, venskaber med danskere og så videre, det ved vi ikke. Endnu mere tvivlsomt er det, om det skulle være en vigtig faktor i forhold til arbejde og uddannelse.«

For hvad er integration, spørger han.

»Nogle mener, det er, når de deltager - altså melder sig ind. Andre siger, nej det er først, når man er selvforsørgende og har et arbejde. Nogle går så vidt som til at sige, at man først er integreret, når man spiser flæskesteg,« siger Bjarne Ibsen.

Den viden, foreningslivet har, er i høj grad baseret på enkeltstående lokale erfaringer og fornemmelser. Mange af de integrationsprojekter, kommuner og foreninger kører, har nemlig en relativt kort løbetid og bliver sluppet, når pengene slipper op.

Så om de unge, der havde stor glæde af at spille håndbold, nu også bliver lempet ind på en god og sund livsbane, ved man reelt ikke.

»Projekterne lukker jo ofte igen, som regel på grund af økonomiske hensyn.  Derfor har vi ikke kunnet få et billede af forankringen af det, og det er irriterende, for vi mangler – ligesom forskningsverdenen – at kunne påvise langtidseffekten,« siger Lars Larsen, partner i konsulentfirmaet LG Insight, der blandt andet evaluerer integrationsprojekter.

Det virker for Hassans søn

Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), som repræsenterer 1,5 millioner danskere, er en af de organisationer, der er overbevist om effekten. Her arbejder man målrettet mod at få flere nydanske børn ud i haller og på boldbaner.

Og hvis medlemskab af en forening er lig med integration, så går det fremad.

En DGI-undersøgelse fra 2014 viser, at andelen af medlemmer med anden etnisk baggrund gik fra 3,6 procent i 2010 til hele 8,2 i 2014. Undersøgelsen er baseret på et skøn fra formændene, fordi man ikke må registrere på etnicitet.

»Vi kan kun være glade, når vi sporer tendens til fremgang. Det er dog et øjebliksbillede, og tallet skal tages med forbehold. Vi kan altså ikke bare sige, at vi har fundet nøglen,« siger Ilir Skhoza, chefkonsulent for inklusion i DGI.

Der bliver smidt rigtig mange penge i det her rundt omkring, og vi vil ikke bare smide 200.000 hist og 200.000 pist. Vi vil have et gennemgående koncept, som vi kan måle effekten af. Kenneth Grønlund, projektleder i DBU's breddeafdeling

Det er muligt, at der ikke er undersøgelser, der sort på hvidt dokumenterer integrationseffekten,« siger Ilir Skhoza, men han tvivler ikke.

»Netværk åbner muligheder. Tandlægens datter har måske ikke brug for hjælp til at finde en læreplads, men når Hassans søn – der kun kender kioskejeren – skal finde en, er det sværere. Når han så kommer i idrætsforeningen og møder tandlægen, så kan han spørge: Kan jeg blive assistent for dig?«

Folk puster og ser helt trætte ud

Også fodboldfolket i Dansk Boldspil Union arbejder på at få flere medlemmer med anden etnisk baggrund. Her vil man dog gerne have bedre dokumentation for, hvad der virker, siger Kenneth Grønlund, projektleder i DBU’s breddeafdeling.

»Der bliver smidt rigtig mange penge i det her rundt omkring, og vi vil ikke bare smide 200.000 hist og 200.000 pist. Vi vil have et gennemgående koncept, som vi kan måle effekten af.«

Derfor går DBU nu sammen med Red Barnet om at lave en slags opskrift på ’den rummelige fodboldklub’.

»Det handler blandt andet om at arbejde målrettet med en modtagerkultur. Mange af de her børn ved ikke noget om foreningskulturen. Det er som at gå i skole, der er nogle rammer for, hvordan man deltager. Dem skal de lære at kende,« siger Kenneth Grønlund.

’Den rummelige fodboldklub’ skal afprøves i 20 forskellige klubber, så DBU kan måle på, om børnene er blevet fastholdt.

Kenneth Grønlund siger, at arbejdet med at opsuge flere nydanske børn og unge i foreningslivet er langsommeligt og komplekst.

»Folk puster og ser helt trætte ud, når man taler om det. Du har måske 40 forskellige boligområder, 40 forskellige klubber, 40 forskellige kommuner og et hav af forskellige kulturer og så skal du finde en formel, der passer,« siger han.

Så, nu har vi lært idræt

En klub, der har knækket en del af koden, er håndboldklubben Amager SK, der har en del muslimske medlemmer.

Her sørger man for at være synlige på gadeplan og i boligområderne og tilbyde forskellige former for sport – i stedet for kun én.

»Det, at de kan gå til forskellige aktiviteter med deres venner, er vigtigere end at gå til én bestemt sport. Vennerne er vigtigst. De er afgørende for, om de kommer,« siger Rune Hansen, sportslig ansvarlig i bestyrelsen.

For at skaffe endnu flere nydanske medlemmer starter Amager SK en ny streetsport-afdeling, som tilbyder både håndbold, basket og fodbold.

Vi kæmper stadig med kulturbarrierer. Men kulturmødet er blevet nemmere. Foreningerne er blevet bedre til at forstå, hvordan de tackler det. Noman Malik, integrationskonsulent, Dansk Ungdoms Fællesråd

Rune Hansen siger, at de ofte må starte forfra med at forklare børnene, hvad ideen med at være i en klub overhovedet er.

»De lærer at spille lidt håndbold, og når de så har lært reglerne og kan gribe en bold, så synes de ikke, de behøver komme mere, for så har de jo lært idræt,« siger Rune Hansen.

Lydløs bøn i rundkreds

Hos Dansk Ungdoms Fællesråd, der repræsenterer de idébaserede foreninger, som spejderorganisationer og politiske ungdomsorganisationer, er troen på, at foreningslivet skaber en plads i samfundet, intakt.

Også selvom det stadig går langsomt.

»Vi kæmper stadig med kulturbarrierer. Men kulturmødet er blevet nemmere. Foreningerne er blevet bedre til at forstå, hvordan de tackler det,« siger Noman Malik, DUF’s integrationskonsulent.

Han fortæller, hvordan nogle spejderorganisationer i Holstebro ville have flere nydanske børn og unge fra det udsatte boligområde Trekanten til at melde sig ind. Men de havde kvaler omkring religion:

»Spejderne afslutter nogle gange med bøn. Og hvad skulle de gøre, efter der var kommet muslimer med? Skulle de stadig læse bønnen højt? De valgte at stå sammen i rundkreds, som de plejer. Og så læste børnene bønnen inde i sig selv. De fik skabt et fællesskab med rundkredsen, men bønnen gjorde de personlig. Alle var tilfredse,« siger Noman Malik.

Glæde og overskud skaber integration

Foreningerne er blevet klogere på, hvordan de gør. Og deres anstrengelser vil også være godt givet ud på længere sigt, mener Lars Larsen fra LG Insight.

Det at man evner at lukke disse børn og unge ind i et fællesskab har enorm betydning for deres trivsel, det siger al erfaringsbaseret viden. Lars Larsen, partner i konsulentfirmaet LG Insight

Han siger, at selvom man ikke har kunnet måle den langsigtede effekt, så viser al praktisk erfaring, at et aktivt foreningsliv leder børn og unge i den rigtige retning.

»Det, at man evner at lukke disse børn og unge ind i et fællesskab, har enorm betydning for deres trivsel, det siger al erfaringsbaseret viden. Og trivsel er igen et grundvilkår for, at man kan være i for eksempel et uddannelsesforløb eller have et arbejde,« siger Lars Larsen.

Professor Bjarne Ibsen peger også på, at selvom han ikke kan smække beviser på bordet, skal man huske, at der er tydelige positive effekter af den glæde og det overskud, foreningslivet giver:

»Deltagelse i samfundet giver større overskud, og så bliver man altså typisk mere integreret. Man skal se det her som en side af integrationen, i stedet for som et middel alene. Det er en vigtig medvirkende faktor,« siger han.