Vi klarer tingene selv

Af Mogens Dybdal, tillidsrepræsentant, LK a/s

Gør noget konkret for tillidsfolkene eller stop alle de luftige ord om uundværlige ildsjæle.

Hold kæft hvor er jeg træt af at høre om, hvor gode og uundværlige vi tillidsrepræsentanter (TR) er på arbejdspladserne. Jeg har været TR siden 1994 og har med jævne mellemrum hørt den sang fra min lokalafdeling, mit forbund – Teknisk Landsforbund (TL) – CO-Industri og LO. Den samme sang hører vi på arbejdspladserne, hvor ledelserne ved festlige lejligheder fortæller, hvor vigtige medarbejderne er: »I er selve grundlaget og krumtappen i virksomheden«. Fagbevægelsen bruger bare andre ord som ildsjæle, frontløbere og lignende.

I min dagligdag som TR oplever jeg stort set aldrig fra ledelsens side, at firmaet ikke kan klare sig uden mig, og heller ikke fra fagbevægelsen, at jeg besidder alle disse vidunderlige egenskaber. Den respekt, jeg har oparbejdet hos mine kolleger, har jeg selv skabt uden nævneværdig opbakning fra hverken ledelsen eller fagbevægelsen. Når det er sagt, så skylder jeg min lokalafdeling hos TL København stor tak for bistand, når jeg har brug for det, medens TL, CO-Industri og LO i den sammenhæng nærmest er usynlige.

Hans Jensen siger i A4 nummer 23: »TR vælges som regel blandt de fremmeste medarbejdere«. Jeg vil ikke anfægte hans synspunkt, men blot konstatere, at jeg kender mange TR’ere, som er valgt på samme måde som jeg selv: Fordi ingen andre ville. Mit eget valg foregik på den årlige klubgeneralforsamling i 1994 med ganske få fremmødte. Der skulle vælges ny TR, ingen ville lade sig opstille, og klubben var efter 30 år pludselig på vej til at skulle nedlægges! Til sidst sagde jeg ja til TR-jobbet i ét år. I dag er jeg stadig TR og klubformand for 35 kolleger og trives fint med det. Vi har opnået betydelige resultater sammen på vores arbejdsplads. Og stadigvæk føler jeg, at jeg selv har skabt alt det UDEN væsentlig opbakning/indblanding fra hverken firmaets ledelse eller fagbevægelsen. 

Så stop for al den varme luft, der lukkes ud ved højtidelige lejligheder, og lad os passe vores TR-job. Eller gør noget ved sagen, så vi kan mærke helt ud på arbejdspladserne, at I mener det, når vi omtales krumtappe, ildsjæle, frontløbere... Der skal være sammenhæng mellem det man siger, og det man gør. Uden den sammenhæng bliver man utroværdig. Og hvem har lyst til at være det?