Vi klarer os selv

Af

Vietnameserne i Danmark er slidere, der klarer sig selv og løser problemerne internt. Børnene får gode uddannelser og taler perfekt dansk, men mange vælger alligevel at gifte sig med vietnamesere.

ANDRE HIMMELSTRØG Danmark måtte være et fantastisk sted, tænkte Lien Huong Tran, da han mødte Dronning Margrethe i en flygtningelejr i Hong Kong tilbage i 1979. Den danske regent var på besøg og vinkede til Lien Huong Tran, hans kone og de mange tusinder andre vietnamesiske bådflygtninge, der boede i lejren.

»Min kone og jeg var meget imponerede. Tænk, dronningen smilede ned til os. Da vi nogle uger senere blev kaldt op via højttalerne i lejren og fik at vide, at vi havde fået asyl i Danmark, græd vi af glæde og takkede Danmark.«

I dag bor Lien Huong Tran og hans kone på Amager, de har begge job og fortæller stolt om deres to voksne døtres eksamener. Den ene er international hotelmanager, den anden læser jura på fjerde år.

»Vores piger er 100 procent danske og har danske venner. Det er vi glade for. Andre indvandrergrupper forventer, at børnene gifter sig med en fætter eller kusine fra hjemlandet, men vi lader vores børn bestemme selv,« siger Lien Huong Tran.

Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Vietnamesisk Forening og kender mange danskere. Men én ting har han lidt svært ved at forstå:

»Jeg undrer mig, når en dansker fortæller, at han har en fætter eller måske endda en far i Jylland, som han sjældent ser. Det er selvfølgelig, fordi Danmark er et rigt land, hvor man ikke er afhængige af hinanden. Men det ville aldrig forekomme i en vietnamesisk familie. Vi holder sammen.«

27 år er gået, siden Lien Huong Tran kom hertil, men taknemmeligheden over for det danske samfund er stadig dyb. Han gentager mange gange, hvor glad han er for at have fået et bedre liv her.

Lien Huong Tran er konservatorieuddannet musiker, men arbejder som klubpædagog i en fritidsklub og elsker samværet med børnene dér. Hans kone arbejder i lufthavnen i Kastrup med at få mad og drikke om bord på flyene. De oplever danske kolleger som uhyre venlige, men møder nogle gange den holdning, at vietnamesere knokler for meget.

»Det kan være svært for danskere at forstå, men vietnamesere prøver at yde, så godt de kan, og at lave så lidt ballade som muligt.«

Samme oplevelse har Vân-Khanh Dang. Hun er 48 år, kom også hertil som bådflygtning og er ligeledes bestyrelsesmedlem i Dansk Vietnamesisk Forening:

»Det ligger i den vietnamesiske kultur, at man gør tingene så godt som muligt, og som vietnameser viser man ikke sine ar til naboen. Man prøver at løse problemerne inden for det vietnamesiske miljø.«

Vân-Khanh Dang skønner, at flertallet af vietnameserne i Danmark gifter sig med vietnamesere. Selv er hun dansk gift, pædagog og læser til lærer. Hendes to drenge har en dansk hverdag, men når de er hos mormor og morfar, er de vietnamesere, fortæller hun.

Hun har aldrig følt sig diskrimineret i Danmark, men har været dybt bekymret på sine børns vegne over tonen i udlændingedebatten og overvejede på et tidspunkt, om familien skulle rejse.

»Jeg følte, at Danmark var blevet for navlebeskuende. Men langt fra alle danskere er sådan. Jeg har mange dejlige danske venner,« siger Vân-Khanh Dang.«