Vi har ikke brug for sundhedsforsikringer

Af Ulla Sørensen, forbundssekretær, Kvindeligt Arbejderforbund

Fri os for al den utryghed, som forsikringsselskaberne hælder ud over os med deres sundhedsforsikringer. Det er usmageligt – og lige så unødvendigt som forsikringerne.

24_02»Kom hurtigt tilbage til hverdagen igen« lyder en reklame for sundhedsforsikring.

Hvert år mister hundreder af ufaglærte kvinder deres arbejde, fordi de er sygemeldte i mere end en måned eller to. Der er ikke noget, de hellere vil end at komme hurtigt tilbage til hverdagen.

Også lyder en »sundhedsforsikring« jo lokkende – at man »vips« bliver sine bekymringer kvit, fordi man har købt en hurtig løsning.

Sådan er virkeligheden ikke. De typiske lidelser for medlemmer i KAD – og mange andre – er lidelser i leddene: Smerter i skuldre, nakke, albuer, håndled, knæ. De kureres stort set aldrig med operation. Der skal alle mulige andre behandlinger til. Men operationer er først og fremmest, hvad sundhedsforsikringer giver adgang til.

Vi har altså ikke brug for dem. De kan ikke hjælpe os hurtigt tilbage til hverdagen. Og ulykker hjælper forsikringen ikke med. Privathospitalerne tager ikke imod ambulancer med tilskadekomne.

Privathospitaler lever af de offentlige ventelister. Men deres operationer er dyre, og her kommer sundhedsforsikringerne ind i billedet. De udjævner udgifterne over mange år, og så kan der pludselig komme mange flere kunder på privathospitalerne.

Sundhedsøkonomer har regnet på, at forsikringerne ikke er pengene værd. Straks rykkede en forsikringsdirektør i felten med nye argumenter: Hans forsikringer gav mere komfort, bedre pleje og højere kvalitet. Alle eksperter er enige om, at der ikke er forskel i lægebehandlingen på private og offentlige sygehuse. Hvordan skulle der også være det, når lægerne på de private sygehuse for halvfems procents vedkommende er de samme læger som på de offentlige? Det er ganske enkelt svindel at påstå, at de private tilbyder en bedre behandling.

Så er der den højere komfort. Hvordan skal de offentlige sygehuse øge servicen, når et skattestop lukker for pengekassen – mens behovet stiger, fordi vi får flere ældre, og lægerne bliver dygtigere til nye behandlinger? Den borgerlige regering har gjort forsikringerne skattefri, hvis arbejdsgiveren betaler. Det koster statskassen op mod 150 millioner kroner om året, som kunne være brugt til at gøre ventetiden endnu kortere i det offentlige. Eller forbedre servicen. Hvorfor skal vi andre over skatten betale for et frynsegode, som nogle arbejdsgivere køber til deres folk? Det er ikke bare urimeligt – det er for dumt af regeringen at smide skattepenge ud på den måde.

Nu åbner regeringen for, at privathospitaler kan reklamere for deres varer. Det vil gøre det lettere for forbrugeren at vælge. Det argument giver man ikke meget for i Forbrugerrådet: For der er ingen ende på, hvad man skal være klog på for at kunne vurdere, om man har brug for behandlingerne. Ligesom det kan være svært at gennemskue, at man sandsynligvis ikke har brug for en sundhedsforsikring. Vi er på vej til et mareridt, hvor vi skal være eksperter i operationer, lidelser og latin og bruge dage på at sammenligne forsikringspolicer for at se, hvor man får flest kilo sundhed for pengene – og hvor følelserne sandsynligvis ender med at styre. For tør man lade være med at forsikre sin sundhed?

Vi har allerede et sikkerhedsnet: Brug skattekronerne på at forbedre det offentlige sundhedsvæsen. Og lad os blive fri for al den utryghed, som forsikringsselskaber skaber. Det er usmageligt – og lige så unødvendigt som sundhedsforsikringerne.