Vi gider ikke høre mere om politikeres personsager

Af
Benjamin R. Vibe

Selv om det er Lene Espersens rejser og Helle Thorning-Schmidts skattesag, danskerne taler om ved middagsbordene, er vi reelt trætte af mediernes fokus på personsager. Vælgerne kræver politisk substans, viser ny undersøgelse. Eksperter kalder danskerne fornuftige og problemorienterede, som sagtens kan skelne mellem, hvad der er populært, og hvad der er væsentligt for landets fremtid.

MEDIEHYSTERI Slut med ’Ferie-Lene’ og ’Skatteålen Helle Thorning’.

Det er den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidts kringlede skatteforhold og udenrigsminister og konservativ formand Lene Espersens mødefravær, der bliver talt mest om i de danske hjem og i kantinen på arbejdspladserne. Men det er en løsning af den økonomiske krise, der står allerøverst på danskernes liste over vigtigste emner for politikerne at tage fat på, stærkt efterfulgt af vækst i erhvervslivet og lavere arbejdsløshed. De to partiformænds ’sager’ rangerer ligger helt i bund på vælgernes prioriteringsliste.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Her er 1.010 danskere blevet præsenteret for 20 emner og svaret på, hvilket af de 20 emner, de taler mest om i dagligdagen, og hvilket der skal have højeste prioritet i den kommende politiske efterårssæson.

Ifølge undersøgelsen synes 8 ud af 10 vælgere ligefrem, at personsager fylder for meget i medierne i forhold til emner med mere politisk substans som for eksempel økonomi, kriminalitet og beskæftigelse.

Lektor i statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager afviser, at vælgerne lider af en form for skizofreni.

»Folk er, som de plejer at være: Problemorienterede. Vi skal have nogle løsninger på samfundsproblemerne. Og de store reelle problemer forsvinder ikke, selv om hele Folketinget diskuterer Helle Thornings skattesag. Så når du sætter enkeltsagerne ind i den store sammenhæng er det et ’problemfokus’, der styrer, hvad vælgerne svarer,« siger Rune Stubager.

Politisk kommentator Niels Krause-Kjær synes også, det er naturligt, at danskerne betragter den økonomiske krise, vækst og arbejdsløshed som de vigtigste politiske udfordringer, selv om det er personsagerne, der bliver talt mest om hos hr. og fru Jensen:

»De danske vælgere har fuldstændig styr på tingene. De ved godt, hvad der er det vigtige, og de ved, hvad de forventer af politikerne. Men derfor kan man jo godt være optaget af sager med knap så meget politisk substans, som kan være interessante at snakke om i det daglige. Det er udtryk for nogle kompetente vælgere med sunde interesser både for det saglige og for personsager. Det kan godt være, at det er det, vi snakker om ved kantinebordene, men man ved godt, hvad der er substansen og det væsentlige. Det her er virkelig et vip med kasketten til de danske vælgere,« siger han.

Professor i retorik på Københavns Universitet, Christian Kock, mener ligefrem, at mediernes fokusering på personsager er udtryk for en ny journalistisk genre – karaktermordsjournalistik. Den repræsenterer et forældet nyhedsbegreb, der formidler politik ved at granske de politiske lederes fortid og personlige levned.

»Vælgerne vil have, man skal beskæftige sig med de vigtige problemer, landet står over for, frem for at politikerne går på kalkunjagt efter hinanden. Man kan sige, at selv om folk snakker om skandalesagerne ved middagsbordene, behøver det ikke være det samme, som at man synes, det er vigtigt. Det kunne jo også være mediedækningen, man sad og talte om. Mere og mere tyder på, at personsager optager politiske journalister langt mere, end de optager almindelige vælgere,« siger Christian Kock.

Umiddelbart kan det virke som noget af et paradoks, at vælgerne ikke finder personsagerne vigtige, når det netop er disse sager, der bliver diskuteret flittigst i de danske hjem og på arbejdspladserne.

Skidt fra kanel

Meningsmålingen er ifølge Niels Krause-Kjær et udtryk for nogle fornuftige og saglige danske vælgere, der sagtens kan skelne mellem skidt og kanel.

»Denne undersøgelse viser jo bare, at det er nogle eksemplariske vælgere, vi har, og i øvrigt ville det da også være trist, hvis vi alle sammen sad ved kantinebordene og snakkede om vækstfremmende initiativer. Og når man godt ved, hvad der er det vigtige, så kan man jo godt engang imellem tillade sig at snakke om noget andet.«

A4’s meningsmåling viser, at det er Helle Thorning-Schmidts skattesag, der diskuteres mest med familie, venner og kolleger i det ganske land.

Herefter kommer løsningen af den økonomiske krise, sundhed og nedbringelse af arbejdsløsheden.

Udenrigsminister Lene Espersens evne til at ramme de rigtige møder – eller mangel på samme – kommer ind på en delt tredjeplads over de mest debatterede emner blandt danskerne.

Ph.d.-stipendiat i valgforskning ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen er enig i, at de danske vælgere sagtens kan skelne mellem, hvad der er politisk substans, og hvad der er ’indpakning’:

»Danskerne ved jo godt, at politik ikke bør handle om personer. Vi ved, at det er substansen, der er vigtig, og den, vi bør forholde os til. Men når vi konstant bliver præsenteret for personsagerne i medierne, kan det være svært ikke at lade sig rive med og blive forarget – for det er jo immervæk nogle gode sager.«

Hun mener, det er naturligt, at det er personsager og skandaler og ikke den globale økonomiske situation, der bliver talt mest om i de danske hjem. Personsagerne kan dog også give vælgernes tillid så store skrammer, at de bliver de farlige for politikerne.

»Hvis Helle Thorning-Schmidt går ud og snakker om, at vi skal have bekæmpet arbejdsløsheden som en klassisk socialdemokratisk mærkesag; jamen, har jeg så tillid til, at hun vil være den, der kan tage hånd om det? Personsagerne bliver på en eller anden måde ’politik light’, men vælgerne kan godt gennemskue, hvilke emner der er de vigtige. Derfor er det heller ikke overraskende, at det er klassiske og traditionelle politiske spørgsmål, der er på vælgernes dagsorden lige nu.«

Ligesom Niels Krause-Kjær finder Ditte Shamshiri-Petersen det naturligt, at danskerne kan lide sladder og personsager med knap så meget politisk substans og saglighed, fordi de fleste af os har et lille sladdergen gemt indeni:

»Jeg kan jo sagtens tage en aktiv beslutning om, at jeg syntes, at Paradise Hotel er noget skod-tv, som jeg ikke vil byde mig selv at falde i. Men hvis jeg nu fik tændt for det, så kan det jo godt være, at jeg kom til at se afsnittet færdigt. Vi vil jo alle sammen gerne sige, at det skal handle om substans og ikke om personer. Men der er selvfølgelig også en sladderdimension,« siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Hun støttes af Christian Kock, der – selv om han er kritisk over for mediedækningen – peger på, at sagerne har et indbygget spændingsniveau i sig.

Problemorienterede vælgere

Ofte er det politiske kommentatorer, der på et tyndt videnskabeligt grundlag udlægger konsekvensen af en politikers dårlige sag – altså, hvordan reagerer vælgerne eksempelvis på, at Helle Thorning-Schmidts skatteforhold endevendes i medierne? Og hvorfor reagerer vælgerne i nogle sager ikke?

Men på trods af kommentatorernes dramatiske forudsigelser skal der tilsyneladende mere end lidt negativ medieomtale og et par uheldige personsager til, før vælgerne skifter parti, viser tallene i A4’s undersøgelse.

17 procent af de vælgere, der stemte konservativt ved seneste valg, overvejer som følge af Lene Espersens fraværssag at skifte parti næste gang, de skal i stemmeboksen.

I Helle Thorning Schmidts tilfælde overvejer hver tiende socialdemokratiske vælger at stemme på et andet parti på grund af sagen om hendes skatteforhold – men de fleste af dem går lige i favnen på Villy Søvndal, der som bekendt peger på Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

»Vælgerne kan godt synes, at politikerne skal beskæftige sig med arbejdsløshed, men i øvrigt vil jeg ikke stemme på Helle Thorning, fordi hun ikke har styr på skattebetalingen – den opfattelse kan man godt have ved siden af. Men op til 80 procent af vælgerne flytter sig ikke på tværs af blokkene på grund af sådan en personsag. Der kan selvfølgelig være marginalvælgere, som ville kunne flyttes, men selv blandt dem ser man ofte, at de også er optaget af substanspolitik. I det store billede flytter personsager ikke så meget,« vurderer lektor Rune Stubager.

Selv om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold er det helt store samtaleemne blandt de danske vælgere lige nu, mener de samme vælgere ifølge meningsmålingen, at medierne fokuserer for meget på personsagerne. Både Christian Kock og Rune Stubager vurderer, at vælgerne snart når mæthedspunktet.

»Det er ikke det, de gider høre på resten af efteråret. Der skal det handle om substansen og de reelle problemer, og det kører klart omkring krisen og arbejdsløsheden,« vurderer Rune Stubager.

Ifølge Christian Kock er de danske vælgere tilmed gode til at tilgive deres politikere. Det gælder eksempelvis Thor Pedersens (V) boligsag, Henriette Kjærs (K) rod i privatøkonomien, Naser Khaders (K) sag om påstået sort arbejde, Mette Frederiksens (S) valg af privatskole.

»Der er en betydelig grad af tilgivelse, fordi der er tale om noget – uanset om det er sløseri eller fifleri – der er på niveau med det, vi alle går og laver. Hvis ikke politikerne er væsentligt værre, end alle vi andre på de her områder, tror jeg, det er vigtigere for vælgerne, at politikerne har en god politik og gode lederegenskaber,« siger han.

At Lene Espersen indtil videre har fået flere hug i meningsmålingerne end Helle Thorning-Schmidt, skyldes ifølge Christian Kock, at det netop er politikken og politikernes kompetencer, der er vigtige for vælgerne.

»Man skal ikke glemme, at Lene Espersens forsyndelse handler om, hvor godt hun passer sit job. Thornings eventuelle forsyndelse handler om hendes privatøkonomi. Folk ser nok strengere på en doven og, måske, inkompetent minister, end de ser på en politiker, som har været lidt kreativ i privatøkonomien. Vi er ikke så tilgivende, når det kommer til en inkompetent embedsførelse, fordi det er det, vi vælger politikerne til,« siger Christian Kock.