Vi forelsker os i en kopi af os selv

Af

Når vi forelsker os, gør vi det i én, der har samme eksamensbevis som os selv, viser A4-undersøgelse. Og tendensen bliver mere og mere udbredt, fordi kvinderne haler ind på mændene og foretrækker mænd med mindst samme uddannelse. Lyder det harmløst? Måske. Men partnervalget har en alvorlig social bagside, advarer eksperter.

HOMOGAMI Kærligheden overvinder alt – siger man. Men den overvinder stadig sjældnere uddannelsesbarriererne mellem os danskere. For når vi forelsker os, gør vi det i stigende grad i en person, der har læst de samme bøger og har de samme eksamenspapirer som os selv. I en social kopi – slet og ret. Akademikeren søger sammen med en akademiker. Skolelæreren søger sammen med en skolelærer. Og den ufaglærte med en ufaglært. Men en lektor, der går hånd i hånd med en ufaglært? Glem det! For sådan er det i Danmark i dag: Vis mig dit eksamensbevis – eller mangel på samme – og jeg skal sige dig, hvem du bor sammen med.

Det fremgår af en undersøgelse af danskernes partnervalg, som Epinion Capacent har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 1.504 danskere. Undersøgelsen viser, at blandt personer i parforhold gælder det:

  • To ud af tre personer med en videregående uddannelse – som for eksempel sygeplejerske, læge, journalist, cand.mag. eller ingeniør – danner par med en person, der også har en videregående uddannelse. Mens kun hver syvende med en videregående uddannelse har fundet en kæreste/ægtefælle, der ikke har en kompetencegivende uddannelse.
  • Flertallet af danskere med en erhvervsfaglig uddannelse som eksempelvis elektriker, frisør, smed eller butiksuddannelse har fundet sammen med en person, der også har en erhvervsfaglig uddannelse.
  • Flertallet af ufaglærte finder sammen med en anden ufaglært.

Herudover viser undersøgelsen, at tre ud af fire arbejdere i parforhold danner par med en arbejder, mens funktionærer typisk søger sammen med funktionærer, og personer uden job er kærester ­eller gift med personer uden et ­ job.

Krage søger altså mage. Men har det ikke altid været sådan? Kun delvist. Det nye er, at tendensen slår langt stærkere igennem end tidligere. A4’s undersøgelse bekræfter nemlig en stærk udviklingstendens, som forskerne også har konstateret i andre vestlige lande. Således viser et nyt og meget stort studium fra USA, at det bliver stadig mere udbredt – både i toppen, midten og bunden af samfundet – at man søger en partner, der ligner en selv.

Homogami-fabrikkerne breder sig

Forskerne taler om homogami. En af dem er socialforskeren Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som kalder A4’s undersøgelse for »yderst interessant og tankevækkende«. Han er ikke i tvivl om, at der er tale om en tendens, som slår stadig stærkere igennem – ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. Sammen med den verdenskendte danske socialforsker Gösta Esping-Andersen, der er tilknyttet universitetet i Barcelona, har han set på, hvad det betyder for børns opvækst, at de voksne i stigende grad søger en kæreste, kone eller mand, der ligner dem selv socialt og uddannelsesmæssigt.

Ifølge Jens Bonke skyldes homogamien, at pardannelser finder sted på særlige »markeder« – især arbejdspladsen og uddannelsen. Og her er det nye, at kvinderne i de seneste år har fået et markant uddannelsesløft og derfor i stigende grad både matcher og møder mændene.

»Det, vi ser, er, at stadig flere kvinder kravler op ad uddannelsesrangstigen. Der bliver altså ud fra en ren markedsbetragtning flere veluddannede kvinder, der kan indgå i par med de veluddannede mænd. Hvor lægen tidligere fandt sammen med en sygeplejerske eller en lægesekretær, finder han nu sammen med hende blondinen, han mødte på medicinstudiet eller til kollegiefesten,« siger Jens Bonke og kalder universitetsauditorier, kollegier og lærerseminarier for »rene homogamifabrikker«.

Men udviklingen, der gør socialt blandede familier til en truet race, er ikke uproblematisk. Den har en alvorlig social slagside, mener Jens Bonke. I den ene ende af samfundet vil stadig flere børn vokse op i familier, hvor både far og mor er akademikere. Og i den anden ende af den sociale skala vil andre børn vokse op i familier, hvor både mor og far er dårligt uddannede med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, pointerer han.

»Forskellene i børns opvækstvilkår vil altså blive endnu større, end de er i dag. Kløfterne vil øges. Og det er jo et paradoks. Her gik vi lige og troede, at kvindernes uddannelsesløft var uden bivirkninger og kunne være med til at mindske den sociale ulighed. Men der er altså en bagside ved udviklingen: At den sociale arv vil kunne slå endnu stærkere igennem,« siger Jens Bonke.

Kræsne kvinder

Sådan behøvede det ikke at være, hvis de stadig mere veluddannede kvinder valgte at finde sammen med mænd, der havde lavere uddannelser end dem selv. Men det er præcis det modsatte, der sker. A4’s undersøgelse viser nemlig, at den veluddannede kvinde er kræsen, når hun skal vælge en mand. Han skal da mindst have en uddannelse, der matcher min, siger hun.

Over halvdelen af akademikerkvinderne danner par med en akademikermand. Og 40 procent af de universitetsuddannede kvinder i A4-undersøgelsen giver ligefrem udtryk for, at de »har svært ved at forestille sig at være kæreste/ægtefælle med en, der har væsentlig kortere uddannelse, end de selv har«. Kun 30 procent af akademikermænd og 11 procent af alle mænd siger det samme. I A4’s undersøgelse erklærer næsten halvdelen af akademikerkvinderne sig uenige i udsagnet »Det betyder ikke noget for mig, hvilken uddannelse, min partner har«. Det samme siger kun hver ottende af alle mænd.

Kønsforsker på Roskilde Universitetscenter, Karen Sjørup, der finder tallene og sammenhængene i A4-undersøgelsen »meget markante«, mener, at højtuddannede kvinders valg af veluddannede mænd er udtryk for, at kvinder er ligestillingsorienterede:

»Akademikerkvinder har svært ved at håndtere, at der er stor forskel mellem kønnene i et parforhold. Derfor søger kvinden en mand, der kan matche hende uddannelsesmæssigt,« siger Karen Sjørup, som afviser, at kvinder »snobber opad«, når de vælger partner:

»Jeg kan ikke lide det udtryk. Det handler snarere om balance i parforholdet. En kvinde udfordrer sin kønsidentitet i højere grad, end en mand gør, når hun tager en lang uddannelse. Det kan være svært nok. Derfor ønsker hun slet ikke at udfordre skæbnen ved at være den højst uddannede i parforholdet.«

Svage mænd de store tabere

Den udlægning er sociolog Henrik Dahl, partner i analysefirmaet Explora, uenig i:

»For at sige det, som det er: Kvinder kan bare ikke lide svage mænd. Al menneskelig erfaring viser, at kvinder vil være sammen med mænd, der er mere end dem selv. Og når kvinder bevæger sig op ad uddannelsesrangstigen, så indsnævres udvalget af stærke mænd simpelthen,« siger han.

Kønsforskeren Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter understreger, at kvinders fascination af højtuddannede mænd er et bevis på et stort selvbedrag i kønsrolledebatten:

»Vi hører hele tiden om, at den moderne mand skal være lyttende, empatisk og hjemmeorienteret. Men når alt kommer til alt, så hænger mænds status i kvindernes øjne sammen med mandens arbejdssituation. Højtuddannede kvinder bliver stadig forført af mænd med høje uddannelser.«

Kenneth Reinicke mener, A4-undersøgelsen viser, at de allerstørste tabere er de mænd, der ikke har et prangende eksamensbevis. I takt med at kvinder bliver mere uddannede og har blikket rettet mod mænd, der er mindst lige så godt uddannede, er der mange mænd, der står tilbage på perronen:

»Den dårligt uddannede mand bliver i disse år dobbelt marginaliseret. En ting er, at hans karriere ikke kører i olie. Sådan har det været for mange mænd gennem tiderne. Men det nye er, at han nu heller ikke kan få et familieliv med kone og børn,« siger Kenneth Reinicke.

Og socialforskeren Jens Bonke sætter trumf på:

»Disse mænd uden uddannelse og familie bliver det nye proletariat. De vil opleve store problemer – og gør det faktisk allerede. I ligestillingsdebatten har man fatalt nok fuldstændig glemt de enlige mænd,« siger han.

De eksperter, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, er enige om, at den stadig stigende tendens til, at vi søger sammen med en partner, der ligner os selv, er med til at øge de sociale skel i samfundet. Ifølge Eva Steensig, sociolog og ejer af konsulentfirmaet Lighthouse CPH, der har specialiseret sig i tendenser i danskernes livsformer, bevæger vi os mod en social ghettoisering:

»A4-undersøgelsen viser, at vi søger sammen med mennesker, der er tro kopier af os selv, når det gælder livsværdier, normer og måder at leve på. Og vi barrikaderer os mod mennesker, der ikke er som os selv. Det går ud over dem i bunden, som ikke har noget valg, og i den forstand er vi på vej mod et nyt klassesamfund,« siger hun.

Professor fra Roskilde Universitetscenter, John Andersen er på linje, når han peger på, at partnervalget er et spejlbillede på skolesystemet, på boligområdet og så videre:

»Undersøgelsen viser, at vi er på vej mod et opdelt samfund, hvor vi ikke møder hinanden på tværs af sociale skel. Problemet er, at det kan skabe social intolerance og blindhed i toppen af samfundet. Men det er mindst lige så stort et problem, at de svageste – uden uddannelse og karrieremuligheder – overlades til hinanden i bunden.«

Ingen løsninger

Men løsningerne? De står ikke i kø hos eksperterne. Som sociologen Henrik Dahl udtrykker det med et glimt i øjet:

»Folketinget kan selvfølgelig lave sociale kvoter for, hvem der må være kæreste med hvem – men det vil nok ikke være den rigtige vej at gå, vel?«

Socialforskeren Jens Bonke mener, at A4-undersøgelsen viser, det bliver endnu vigtigere at sætte ind over for familier med få sociale ressourcer. Mest ambitiøs er professor John Andersen fra Roskilde Universitetscenter, som foreslår, at der snarest sættes ind med sammenhængende analyser og strategier mod samfundets sociale opsplitning.

John Andersen erkender dog, at homogamien er udtryk for stærke underliggende mekanismer, som det er svært at gøre op med. At han har en pointe, understreges af det faktum, at samtlige de eksperter, som A4 har talt med, enten har været – eller er – i et parforhold med en person med en videregående uddannelse. Nøjagtig som dem selv.