JOBTAB

’Vi får at vide, at polakkerne ikke piver og er meget mere fleksible’

Af | @IHoumark

Alle danskerne går rundt og er bange for, at næste gang er det dem, der mister jobbet. Det fortæller Hanne Pedersen, som på første hånd oplever, hvordan østeuropæere overtager job i landbruget.

Danske Hanne Pedersen har et arbejde, hvor chefen har som
mål, at der ikke er mange danskere tilbage om fem år. »Det er dybt
foruroligende at tænke på den udmelding,« siger Hanne Pedersen. 

Danske Hanne Pedersen har et arbejde, hvor chefen har som mål, at der ikke er mange danskere tilbage om fem år. »Det er dybt foruroligende at tænke på den udmelding,« siger Hanne Pedersen. 

Foto: Helge Toksvig Bjerre/Cevea

»I år har han så taget æblerne fra os.«

Det fortæller Hanne Pedersen, der arbejder som ufaglært på en stor gård på Fyn. Hun henviser til, at det nu ikke længere er danskere, som sorterer og pakker æbler på gården. Lederen har valgt at givet arbejdet til litauere i stedet.

I år er der kommet nogle litauere til, og jeg tror desværre ikke, det stopper her. Hanne Pedersen, ansat og tillidsrepræsentant på stor gård

»Vi har i flere år haft polske sæsonarbejdere gående her. I år er der kommet nogle litauere til, og jeg tror desværre ikke, det stopper her,« siger Hanne Pedersen.

Lederen på gården har i et offentligt foredrag sagt, at målet for ham er, at der om fem år ikke er mange danskere tilbage på gården. Nu er der omkring 20 fastansatte danskere.

»Det er dybt foruroligende at tænke på den udmelding,« siger Hanne Pedersen.

Hun hører til blandt de danskere, som oplever arbejdsgivere, der fravælger danskere for i stedet at bruge østeuropæere til arbejdet.

Som omtalt i Ugebrevet A4 i dag viser et nyt notat, at danskere i de her år ryger ud, og udlændinge i stedet kommer ind i brancher som landbrug, rengøring, hoteldrift og transport.

Pres på danskere

Hanne Pedersen oplever, at østeuropæerne lægger pres på de danske ansatte på gården.

»Vi danskere får ofte at vide, at polakkerne er meget mere fleksible og ikke står og piver over at skulle arbejde sent eller i weekenderne. Og lederen siger af og til, at på andre gårde har de kun polakker ansat,« fortæller Hanne Pedersen.

Hun er tillidsrepræsentant på gården og må derfor lægge ører til en del klager og protester fra kollegerne. Men det kniber med muligheden for at gå videre til ledelsen med indsigelser.

»Alle er bange for at blive fyret og ønsker ikke at lægge sig ud med lederen. Det gør det svært at få kollegerne til at stå sammen og tage problemer op over for lederen,« fortæller Hanne Pedersen.

Hun har prøvet at få kontakt til de polske arbejdere, men det er meget svært.

Man kan jo ikke leve i Danmark for de samme penge, som man kan i Polen. Hanne Pedersen, ansat og tillidsrepræsentant på stor gård

»Polakkerne holder sig meget for sig selv, og vi har svært ved at kommunikere med dem - selv på engelsk. Mit indtryk er, at de som sæsonarbejdere på ingen måde er interesseret i at melde sig i fagforening.«

Brugen af østeuropæisk arbejdskraft på gården lægger et pres på lønningerne, oplever Hanne Pedersen.

»Vi får hele tiden at vide, at vi er i en skarp konkurrencesituation, og derfor skal vi ikke regne med lønstigninger. Jeg tror næppe, vi får stigninger ved de næste forhandlinger, og hvis vi endelig får nogle, bliver de sikkert bare til at grine af. Jeg oplever, at østeuropæerne bliver brugt som løntrykkere.«

Magtesløs over for udvikling

Hanne Pedersen er udmærket klar over, at danske landmænd og gartnere er i benhård konkurrence med udlandet. Og at en del af den konkurrence handler om udgifterne til løn.

»Man kan jo ikke leve i Danmark for de samme penge, som man kan i Polen. Der skal simpelthen flere penge til herhjemme og dermed en højere løn. Det stiller os dårligere i konkurrencen om job,« siger Hanne Pedersen, og fortsætter:

»Det med økonomien kan jeg jo ikke lave om på, og derfor kan jeg nogle gange godt føle mig magtesløs over for udviklingen med, at danskere erstattes af østeuropæere.«

Den 41-årige fynbo har dog langt fra opgivet at bevare job til danskere i landbruget.

»Jeg håber, at nogle landmænd vil gå foran og vise, at man faktisk godt kan drive landbrug med danske ansatte. Og jeg kunne godt tænke mig at få et kædeansvar, så leverandører til blandt andre dagligvarekæder får et ansvar for, at frugt, grøntsager og andre varer er fremstillet under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.«

Udover det efterlyser hun, at Skat, politi og Arbejdstilsynet fører mere kontrol med, hvad der foregår på gårdene.

»En bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter vil også være en stor hjælp, for ledelsen bryder sig sjældent om, at der bliver sat spørgsmålstegn ved brugen af arbejdskraft fra Østeuropa.«

Hanne Pedersen må på grund af en skriftlig aftale ikke offentliggøre navnet på sin arbejdsplads. Navnet er Ugebrevet A4 bekendt.