Vi er verdens mest tillidsfulde folk

Af | @IHoumark

Danskerne er verdensmestre i tillid til hinanden ifølge international måling. Troen på andre gør det nemt for os at samarbejde, og den er med til at holde dansk økonomi i topform. For at bevare den guldrandede tillid skal vi værne om de frivillige og bekæmpe kontrolkultur, mener professor.

SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun blandt vestjyske landmænd, at »et ord er et ord«. Generelt regner danskerne med, at andre mennesker ikke snyder og svigter dem. Vi låner gerne bøger og dvd’er ud til naboer og venner. Vi handler møbler og sågar biler med hinanden uden at skrive noget ned. Vi aftaler vigtige møder i telefonen.

Faktisk tror vi så meget på hinanden, at vi er verdensmestre i det. I en måling af tillid foretaget ad flere omgange ligger danskerne i top blandt 86 folkefærd. Mens 6 ud af 10 danskere mener, at »man kan stole på de fleste«, så gælder det kun hver femte franskmand og hver tyvende brasilianer. Og ikke nok med at danskerne regner med hinanden. Vi ligger også i international front, når det gælder tiltro til retssystemet, politiet, administrationen og sågar den til enhver tid siddende regering.

En af forskerne bag de internationale målinger er Gert Tinggaard Svendsen, som er professor i offentlig politik på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han leder det danske »social kapital«-projekt, hvor der forskes i et ret nyt felt: tillid og samarbejde. Han mener, at tilliden i Danmark er ret enestående.

»I hvilke andre lande kan landmænd eksempelvis stille grøntsager ud til vejen og så gå ud fra, at forbipasserende ikke stjæler grøntsagerne, men i stedet lægger penge i den cigarkasse, der er sat frem,« spørger Gert Tinggaard Svendsen.

De fire øverste pladser i målingen af de 86 lande er besat af de nordiske velfærdsstater Danmark, Norge, Sverige og Finland. På en 10. plads ligger Island.

»Det siger noget om, at velfærdsstaten både hviler på og er med til at opbygge tillid. Samtidig er der i landene en stærk frihandelstradition helt tilbage til vikingetiden, hvor der ikke blev skrevet noget ned, og man derfor var nødt til at basere handler på, at et ord er et ord,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Helt nede som nummer 50 blandt de 86 folkefærd i målingen ligger franskmændene – langt efter blandt andre inderne og albanerne. Årsagen til den ringe tillid i det rige EU-land er angiveligt, at franskmændene mistror deres styre.

»Frankrigs lave placering hænger sammen med, at de har problemer med korruption, og at det er et meget topstyret land med et stift bureaukrati,« siger Gert Tinggard Svendsen.

Danskernes tillidsfulde og ofte uformelle omgang med hinanden giver en masse fordele.

Tilliden betyder, at informationer flyder friere, fordi folk ikke er så bange for, at eksempelvis kritik på jobbet fører til fyring, eller verbale angreb på politikere er den direkte vej til fængsel og tortur. Tilliden gør det også nemmere at møde fremmede med åbent sind og samarbejde.

»De gode samarbejdsevner ruster os godt til vidensdeling og omstilling, der er så afgørende i den globale konkurrence,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

At danskerne har tillid til institutioner som politi og regering er et stort plus.

»Vi betaler skat, og så får vi noget fornuftigt ud i den anden ende. Vi tror på politikere og bureaukrater. Det giver en masse fordele, hvor hverken borgere eller myndigheder skal bruge en masse krudt på at kontrollere hinanden,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Tiltroen til andre mennesker og institutioner tillægger professoren meget stor samfundsværdi. I bogen »Social Kapital. En Introduktion« skriver han sammen med sin bror, forsknings- og udviklingsmedarbejder ved Syddansk Universitet Gunnar Lind Haase Svendsen:

»Sammenlignet med andre lande har vi her en konkurrencefordel, der kan være nøglen til fortsat socioøkonomisk succes i det nye årtusind.«

For at sætte værdi på tilliden opererer forskerne internationalt med begrebet social kapital. Gert Tinggaard Svendsen definerer det således:

»Kort sagt er social kapital et udtryk for evnen til at samarbejde uden at skrive tingene ned.«

Den enorme, sociale kapital i Danmark skal vi på ingen måde tage for givet, mener Gert Tinggaard Svendsen og siger:

»Det tager lang tid at opbygge social kapital, men den er skrøbelig og kan nedbrydes med et hug. Det så vi for eksempel i Kosovo, hvor kristne og muslimer, der havde levet side om side i mange år, pludselig begyndte at dræbe hinanden.«

Danmarks sociale kapital har tråde tilbage til andelsbevægelsen med princippet »én mand, én stemme« og det rige danske foreningsliv. Det at møde andre mennesker ansigt til ansigt i små fora giver meget på tillidskontoen. Gert Tinggaard Svendsen siger:

»De frivillige organisationer er på mange måder med til at opretholde tilliden og dermed fundamentet for velfærdssamfundet. Derfor skal vi støtte frivillige organisationer og dannelsen af dem. Det skal eksempelvis være pærenemt for dem at bestille og leje sig ind i haller. Og i idrætsklubberne skal de kunne give deres trænere skattefrie frynsegoder som træningsdragter.«

Kontrol kan koste dyrt

I de senere år har regeringen og Folketinget øget fokus på evaluering af og kontrol med kommuners og institutioners gøren og laden. Det er ifølge Gert Tinggaard Svendsen en dårlig forvaltning af den sociale kapital.

»Man risikerer at bortødsle »det danske guld«, hvis der kommer for meget topstyring og kontrol. For der er jo ingen grund til at have tillid, hvis alting alligevel bliver kontrolleret, og folk bliver behandlet, som om man ikke kan stole på dem.«

En vigtig del af tillidssamfundet Danmark er, at folk har svært ved at acceptere, at andre snyder på vægten eksempelvis ved ikke at betale licens eller unddrage sig betaling af skat. Vores syn på arbejdet spiller også ind på tilliden til sy-stemet.

»Vi har en meget stærk arbejdsnorm i Danmark og for at opretholde den, er det vigtigt, at vi belønner dem, der arbejder. Hvis man bliver for blød der, sender man et signal til nye generationer om, at det er ok at ligge på sofaen. Derfor er det i orden, at der stilles flere krav til de ledige,« mener Gert Tinggaard Svendsen.

Viden om social kapital kan i høj grad bruges i virksomheder og organisationer.

»Både i den offentlige og private sektor kan man bruge det faktum, at danskerne er de mennesker i verden, der bærer mest tillid i rygsækken. Det vil sige, at det gælder om for en arbejdsgiver ikke at blokere for den tillid. Derfor skal chefen decentralisere mest muligt og udstikke nogle brede mål uden at blande sig i, hvordan opgaven bliver løst. Dertil kommer, at der skal uddelegeres til ret små grupper, og de skal have et fysisk mødested, så de mødes ansigt til ansigt,« lyder rådene fra Gert Tinggaard Svendsen.

Spørgsmålstegn ved værdi

Professoren mener, at social kapital udgør op mod en fjerdedel af et lands rigdom. De resterede tre fjerdedele er human kapital i form af eksempelvis veluddannede borgere og fysisk kapital i form af blandt andet veje, bygninger og fabrikker. Et andet mål for social kapital er, at 10 procents ændring i den generelle tillid resulterer i en halv procents ændring i den økonomiske vækst. Med andre ord: Hvis folk i et land får mindre tiltro til hinanden, så trækker det samfunds-økonomien ned i lavere gear.

Regnestykkerne sætter andre forskere imidlertid spørgsmålstegn ved. Økonom og lektor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard mener, at Gert Tinggaard Svendsen strammer den.

»Der er statistiske forskningsresultater, som indikerer, at en del af et lands velstandsniveau skyldes social kapital. Men at det skulle være så meget som 25 procent, er der intet bevis for, og jeg tror heller ikke, det er tilfældet,« siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter:

»Social kapital kan være en forklaringsfaktor blandt andre – eksempelvis forskelle i institutioner så som beskyttelsen af den private ejendomsret eller geografiske vilkår.«

Cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank Mads Lundby Hansen medgiver, at tillid er med til at fremme økonomisk vækst. Samtidig slår han dog fast:

»Jeg har ikke set nogen dokumentation for, at 25 procent af vores rigdom er social kapital. Det er klart, at det fremmer økonomien, når vi i tillid til hinanden har nemt ved at indgå aftaler på både arbejds- og varemarkedet. Men om det giver en gevinst på 1, 2, 10 eller 25 procent er ikke til at sige.«

Går som varmt brød

Trods skepsis mener lektor Carl-Johan Dalgaard, at det såkaldte SoCap-projekt med Gert Tinggaard Svendsen i spidsen er værdifuldt.

»At rejse til et uland nu og bedrive politik på basis af den nuværende viden om social kapital ville jeg ikke turde. Men man skal tage forskningen i social kapital alvorlig, og den kan potentielt give os nogle meget gode forklaringer på forskelle i landes velstand,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Social kapital vækker interesse i forskerkredse, og en række kendte forskere har beskæftiget sig med begrebet. Det gælder blandt andre den franske sociolog Pierre Bordieu og den amerikanske økonom Francis Fukuyama. Et lille udtryk for begrebets gennemslagskraft finder man på nettet: Hvis man googler »social capital« giver det ikke færre end 248 millioner hits.

»Bøger og artikler om social kapital går som varmt brød, og der er enorm interesse for begrebet rundt om i verden,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Han er sammen med sin bror ved at redigere en engelsksproget håndbog om social kapital med bidrag fra forskellige steder i verden. Han er overbevist om, at han har fat i noget vigtigt.

Det er Verdensbanken åbenbart også. Den betaler nemlig en del af SoCap-projektet.