RØRE I ANDEDAMMEN

Vi er socialt utrygge som aldrig før

Af

Det er blevet mere utrygt at være dansker. Flere og flere danskere er alvorligt utrygge i hverdagen, fastslår en ny bog, der udkommer i dag. Det ødelægger sammenhængskraften i samfundet, fastslår eksperter.

Voksende ulighed har gjort danskerne mere utrygge, fremgår det af ny bog. 

Voksende ulighed har gjort danskerne mere utrygge, fremgår det af ny bog. 

Foto: Jens Panduro/Polfoto

Intet mindre end 14 gange nævnte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ordene ’tryg’ og ’tryghed’ i sin tale ved Folketingets åbning i sidste uge.

Og meget tyder på, at statsministeren gør klogt i at gøre netop tryghed til en mærkesag i det kommende folketingsår. Med talen ramte hun lige ned i kernen af det, der i disse år er ved at æde den danske folkesjæl op indefra. For flere og flere danskere er alvorligt utrygge i deres hverdag, og det skader sammenhængskraften og gør vores samfund mere opsplittet.

Det er et af hovedbudskaberne i bogen ’Klassekamp fra oven – Den danske samfundsmodel under pres’, der udkommer i dag.

Flere danskere er alvorligt utryggeAndel af danskere, der er grundlæggende trygge og utrygge i hverdagen, udvikling 2004-2013 i procent
Kilde: „Sociale klasser og utryghed“, Jørgen Goul Andersen på basis af data fra TrygFonden, www.klassesamfund.dk

På under ti år er andelen af utrygge danskere næsten firedoblet. Tilbage i 2004 var kun fire procent af danskere alvorligt utrygge, mens tallet i dag er helt oppe på 15 procent – eller knap hver syvende dansker. I samme periode er antallet af danskere, der betegner deres hverdag som grundlæggende tryg, svundet ind fra godt otte til seks ud af ti.

Jo mere opsplittet vi bliver som samfund, og jo mere utrygge vi oplever vores hverdag, des mere udvandes vores tillid og sammenhængskraft. Lars Andersen, direktør i AE-Rådet

For direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen, der er en af bogens fem forfattere, hersker der ingen tvivl om kilden til danskernes voksende utryghed.

»Det er i høj grad de seneste års økonomiske krise og den politik, der er ført i kølvandet på den, som har gjort os mere utrygge. Her er samfundets sociale klasser blevet ramt med vidt forskellig styrke, og især arbejderklassen og underklassen oplever et øget pres og er mere utrygge i dag,« siger Lars Andersen.

Og det er allerede i gang med at ændre fundamentalt ved den samfundsmodel, vi kender i dag.

»Jo mere opsplittet vi bliver som samfund, og jo mere utrygge vi oplever vores hverdag, des mere udvandes vores tillid og sammenhængskraft,« siger AE-direktøren.

Nederste trin på klassestigen

Danskernes utryghed har i dag langt flere årsager end for bare få år siden.

Hvor vi førhen bekymrede os om vold og kriminalitet, går frygten i dag i højere grad på, at vi mister vores job, ikke kan få pengene til at række, bliver nedslidt før tid på arbejdsmarkedet og ikke får tilstrækkelig pleje, når vi bliver ældre og ikke længere kan klare os selv.

Mønsteret er ganske klart: Jo længere ned ad klassestigen folk befinder sig, des mere utrygge er de.

Underklassen frygter pengemangel mestAndel af danskere i forskellige sociale klasser, der er noget og meget utrygge for at mangle penge ved uventede udgifter, i procent
Kilde: „Sociale klasser og utryghed“, Jørgen Goul Andersen på basis af data fra TrygFonden, www.klassesamfund.dk

Frygten for uventede udgifter er for eksempel størst hos folk i underklassen, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet og primært lever af overførselsindkomster. Her frygter næsten halvdelen uventede udgifter som en tandlægeregning eller en ødelagt vaskemaskine. Det samme gælder for langt færre, nemlig knap hver sjette, i overklassen.

Det har altid været sådan, at når der er arbejdsløshed og krise, rammer det hårdere i arbejderklassen. Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet

Folk i underklassen er også dem, der har den største frygt for ikke at få tilstrækkelig pleje som ældre. Her er halvdelen utrygge, mens det gælder for under en fjerdedel i overklassen.

Hårdt arbejde

På arbejdsmarkedet er frygten for nedslidning på jobbet allerstørst hos arbejderklassen, det vil sige ufaglærte og faglærte. Af dem er hver fjerde bekymret for, om de kan klare mosten helt frem til seniorårene eller må give efter for dårlig ryg og værkende led før tid.

Og frygten kommer ikke ud af ingenting, forklarer professor Jørgen Goul Andersen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, som er medforfatter til bogen.

Frygten for nedslidning er størst i arbejder- og underklassenAndel af danskere i forskellige sociale klasser, der er noget og meget utrygge for ikke at have helbred til at kunne klare at arbejde, i procent
Kilde: „Sociale klasser og utryghed“, Jørgen Goul Andersen på basis af data fra TrygFonden, www.klassesamfund.dk

»Det har altid været sådan, at når der er arbejdsløshed og krise, rammer det hårdere i arbejderklassen,« siger Jørgen Goul Andersen og uddyber:

»Vi har fået en række reformer, hvor en af sidevirkningerne er, at det gør tilværelsen markant mere økonomisk usikker for de samfundsgrupper, der har knapt så godt helbred og knapt så sikker ansættelse – i særdeleshed de midaldrende og lidt ældre i arbejderklassen.«

Det viser også den politik, som regeringen har ført under krisen, forklarer Lars Andersen fra AE-Rådet.

»Stramningerne af dagpengene og den faktiske afvikling af efterlønnen er eksempler på politiske tiltag, der især rammer arbejderklassen. De har stor risiko for at blive ledige, og de har det hårdeste arbejdsmiljø,« siger Lars Andersen.

Frygten forstærkes af, at ledigheden i arbejderklassen er over dobbelt så høj som i middelklassen og mere end ti gange så høj som i overklassen.

På den sikre side

Den stigende frygt i samfundet har fået danskerne til at ændre deres forsikringsvaner. Det fortæller underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension Jan V. Hansen.

»Især to typer af forsikringer er steget i antal de seneste år, hvor man med rimelighed kan sige, at det skyldes voksende utryghed hos danskerne,« siger han og uddyber:

»For det første er antallet af sundhedsforsikringer vokset markant siden 2004, og for det andet har den stigende ledighed under krisen kombineret med det fortsatte fald i dagpengenes dækningsgrad fået flere danskere til at tegne en lønforsikring.«

På ti år er antallet af sundhedsforsikringer steget fra 200.000 til i dag 1,85 millioner. Og siden krisens start i 2008 er antallet af lønforsikringer mere end fordoblet fra 70.000 til nu 150.000.

Det er ikke ledighedstallene i sig selv, der får folk til at frygte arbejdsløshed. Det er nærmere politikernes reaktion på krisen og den førte politik, der gør folk utrygge i dag. Jan V. Hansen, underdirektør i Forsikring & Pension

Jan V. Hansen er enig med bogens forfattere i, at det især er den førte politik under krisen, der gør folk ekstra bange for at havne i ledighedskøen.

»Ledigheden er ikke højere i dag – måske er den endda lidt lavere - end i 2004, så det er ikke ledighedstallene i sig selv, der får folk til at frygte arbejdsløshed. Det er nærmere politikernes reaktion på krisen og den førte politik, der gør folk utrygge i dag,« mener Jan V. Hansen.

Livrem og seler

Hos fagforbundet HK har sektorformand Bodil Otto 39.000 lønforsikrede medlemmer i HK/Kommunal. Gennem en såkaldt kollektiv lønforsikring er medlemmerne i tilfælde af fyring automatisk sikret en større del af deres hidtidige løn, end loftet over dagpengene ellers tillader.

»Vores medlemmer frygtede at miste deres job, og tilbage i 2010 og 2011 vidste ingen, om de sad i samme job om bare et år. Dengang var der store besparelser i kommunerne, og HK’erne var rigtig hårdt ramt. Når vi nu ikke kunne forhindre, at deres job blev nedlagt, kunne vi i hvert fald skaffe dem økonomisk sikkerhed,« fortæller Bodil Otto.

Samtidig vokser forskellen mellem lønninger og dét, man kan få i dagpenge som ledig, sig større og større. Det fik ekstra mange at mærke, da de mistede jobbet under krisen.

»Vi lavede lønforsikringerne i erkendelse af, at der var et hul. Det skyldes ikke mindst, at dækningsgraden for dagpengene bliver lavere og lavere,« siger sektorformanden.

Netop sikkerhed i økonomien er helt afgørende for, hvor trygge vi føler os, forklarer professor Jørgen Goul Andersen.

Flest i underklassen frygter ringe ældreplejeAndel af danskere i forskellige sociale klasser, der er noget og meget utrygge for ikke at få tilstrækkelig pleje som gamle, i procent
Kilde: „Sociale klasser og utryghed“, Jørgen Goul Andersen på basis af data fra TrygFonden, www.klassesamfund.dk

»Det at være tryg ved økonomien betyder utroligt meget. Det er slemt at være uden arbejde, men når man så får den økonomiske utryghed oveni, så er det rigtig galt,« siger han.

Det kan også være med til at bremse den vækst, som regeringen desperat forsøger at få i gang oven på krisen. For så længe folk er utrygge, er krisestemningen svær at mane i jorden, påpeger Jørgen Goul Andersen.

»Der er en sammenhæng mellem folks sociale utryghed og deres forbrugstilbøjelighed. Når folk er socialt utrygge, sparer de mere, og utrygheden er derfor med til at holde det økonomiske opsving tilbage,« mener han.

Grovmasket sikkerhedsnet

Når den økonomiske utryghed breder sig, rykker det ved noget helt fundamentalt i vores selvforståelse.

»Vi har været vant til at tænke, at vi havde en stærk social sikring og stor økonomisk tryghed. Der er ved at ske et skred i den opfattelse, fordi man fra politisk side har gennemført reformer, hvis sideeffekter enten rammer folk direkte eller gør dem utrygge for at blive ramt,« siger Jørgen Goul Andersen.

Og danskerne har rigtignok mere at frygte i dag end tidligere, forklarer Lars Andersen fra AE-Rådet.

»Vores sikkerhedsnet er over de seneste år blevet mere grovmasket. Det er hele debatten omkring forkortelsen af dagpengeperioden et meget godt eksempel på,« siger AE-direktøren.

Mens politiske tiltag som dagpengereformen, efterlønsreformen og kontanthjælpsreformen går værst ud over de lavere sociale grupper, stikker overklassen og den højere middelklasse af. Det er til stor skade for sammenhængskraften i samfundet, fordi folk ikke længere mødes på tværs af sociale skel.

»Vi bliver som samfund mere og mere opsplittet og udvikler os hen imod at leve i vidt forskellige verdener som borgere. Når der er pres på bestemte grupper i samfundet, ser du en tendens til, at folk bliver mere egoistiske og sparker nedad,« siger Lars Andersen og pointerer, at utrygge mennesker først og fremmest tænker på sig selv.

Ifølge Jørgen Goul Andersen bør vi tage ved lære af andre lande, der har ladet uligheden vokse.

»I lande som USA og England, hvor uligheden har fået lov at vokse voldsomt, er den sociale tillid raslet ned. Konsekvensen af et mere ulige samfund er ganske enkelt, at den sociale sammenhængskraft smuldrer,« siger han.