Vi er ikke en forsikringsvirksomhed

Af | @JanBirkemose

Fagbevægelsens store udfordring er at finde vej til, hvordan individet kan få frie udviklingsmuligheder, uden at det sker på bekostning af fællesskabet. Tværtimod er det i de kollektive rammer, at individet vil få den største frihed, sagde LO’s formand Hans Jensen i sin redegørelse på LO’s ekstraordinære kongres.

Hans Jensen havde meget på hjerte, da han indledte debatten på LO’s ekstraordinære kongres lørdag formiddag. Igennem en næsten halv time lang tale kom LO’s formand ind på stort set alle de stridspunkter og konfliktområder, der har været en del af den lange optakt til vedtagelsen af Nyt LO.

Først og fremmest gjorde Hans Jensen status over fagbevægelsens rolle i fortiden og i fremtiden.

»Dansk fagbevægelse er en succes. Den har været med til at skabe et af de mest retfærdige samfund i denne verden. Vi har sikret, at langt de fleste lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har ordentlige forhold og en ordentlig løn. Det synes jeg, der er grund til at være stolt af,« indledte Hans Jensen sin tale.

Men fagbevægelsen kan ikke overleve på det, som den har skabt i går, men udelukkende på hvad den kan tilbyde i dag og i morgen. Og derfor skal fagbevægelsen hele tiden udvikle sig. Også selvom det i nogle tilfælde kan ramme særinteresser i de enkelte forbund.

»Hvis ikke vi har modet til at hæve os over dagligdagen og se ud over vores egne bastioner, så er det sidste mand, der lukker og slukker. Så holder det ikke vores tid ud. Så er fortiden ingenting værd,« lød LO-formandens begrundelse for at vedtage det nye LO.

En anderledes verden

Verden i dag ser nemlig meget anderledes ud, end den gjorde i går. Arbejdstempoet er sat op, virksomheder bliver fusioneret, og offentlige arbejdspladser bliver udliciteret. Samtidig har lønmodtagerne og resten af samfundet forandret sig mod en mere individorienteret tilværelse. Det skaber udfordringer for fagbevægelsen, der historisk har bygget på den kollektive styrke. Derfor er det nødvendigt for LO at få et nyt og selvstændigt værdigrundlag.

I forvejen er LO’s nye værdigrundlag blevet kritiseret for at være for moderrne og for at fokusere for meget på enkeltindividet og for lidt på fællesskabet. Men det havde Hans Jensen svar på.

»Det er rigtigt, at den ”enkelte” fylder mere, end hvis vi havde skrevet det for 100 år eller måske bare for otte-ti år siden. Men det er i forholdet mellem det enkelte medlem – individet – og fællesskabet, at den store udfordring ligger. I fagbevægelsen har vi den helt grundlæggende forståelse af individ og fællesskab, at det er gennem de kollektive rammer, at den enkelte får frihed til at klare sig selv og dermed muligheder for et godt liv.«

»Vi er ikke en forsikringsvirksomhed eller et advokatkontor. Vi er en bevægelse, som består af mennesker, hvis styrke består i vores idemæssige fundament.«

Selvom LO allerede har vedtaget at indstille sin økonomiske støtte til Socialdemokratiet, og det ikke var et punkt på den ekstraordinære kongres, kom Hans Jensen alligevel ind på emnet, som har haft en fremtrædende plads på de seneste ugers mediedagsorden.

Fagbevægelsen skal kunne arbejde bredt

Beslutningen er truffet for dels at give LO en større troværdighed og frihed i det politiske arbejde. Samtidig vil det sætte fokus på det faglige og politiske indhold frem for de økonomiske bånd mellem fagbevægelsen og Socialdemokraterne.

Hans Jensen mener, at lønmodtagerne forventer, at fagbevægelsen skal kunne arbejde overalt og ikke være begrænset af bånd til enkelte partier.

»Lønmodtagernes forventninger er, at vi forsvarer lønmodtagernes interesser overalt – uden nogen former for begrænsninger. Og jeg mener, at LO’s økonomiske tilskud til Socialdemokraterne var blevet mere begrænsende end befordrende for vores interessevaretagelse.«

Samtidig gik Hans Jensen til angreb på hele partistøtten og især den til de borgerlige partier.

»Det hører ikke et moderne demokrati til, at det skal være afhængigt af støtte fra andre. Det bør afskaffes helt og holdent. Så må samfundet sørge for, at de politiske partier har et rimeligt økonomisk grundlag.«

Ikke laveste fællesnævner

En af nyskabelserne i det nye LO er, at forretningsudvalget nedlægges og erstattes af en daglig ledelse, hvor otte af LO’s forbundsformænd har sæde. Ønsket er, at det skal skabe større ejerskab for beslutningerne og sikre en bedre opbakning fra forbundene til de mange daglige beslutninger, der træffes i LO-regi.

»Det er min forventning, at den nye beslutningsstruktur samlet set vil styrke grundlaget for, at vi bliver i stand til effektivt og målrette at agere i fællesskab. Vel at mærke uden at fællesskabet og handlemulighederne alene er udtryk for det, som nogen ynder at kalde ”laveste fællesnævner”.«

Hans Jensen afviste, at hele fornyelsesprojektet skulle være skabt for at kunne opsluge forbund fra for eksempel FTF. Omvendt lagde han dog ikke skjul på, at Danmark er for lille til mere end én hovedorganisation. Derfor skal der samarbejdes, og så må man hen ad vejen se, om der bliver basis for eventuelle sammenlægninger.

Fagbevægelsens i øjeblikket største interne problem er de såkaldte grænsekonflikter, hvor to eller flere forbund slås om medlemmerne. Med det nye LO vedtages der en ny måde at løse stridighederne på.

Kodeordet er, at medlemmet skal være i centrum, og løsningen skal træffes ud fra, hvad medlemmet og ikke forbundene er bedst tjent med. I den vurdering skal der tages hensyn til hvilket forbund, der har den tætteste kontakt med det pågældende arbejde, medlemmernes faglige fællesskab, hvilket forbund der har overenskomsten og dermed forhandlingsretten, samt hvilke forbund der har uddannelsen.

Herefter afsluttede Hans Jensen sit indlæg med følgende opfordring:

»Husk, når vi bliver stærkere indadtil, så bliver vi det også udadtil.«