Vestjylland og Whiskybælte er bedst til at bryde social arv

Af | @IHoumark

I Vestjylland og Nordsjælland får næsten 8 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse. På Vestegnen og i hovedstaden er det blot 5 ud af 10 unge, der træder ud af deres ufaglærte forældres spor. Det viser ny undersøgelse. De kommunale forskelle afspejler, at graden af uddannelse ikke udelukkende kan forklares med forældres manglende uddannelse eller fattigdom, påpeger eksperter.

Foto: Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

TUNGT ARVESØLV Det gamle mundheld, om at æblet ikke falder langt fra stammen, bør vække bekymring hos unge mennesker på den københavnske vestegn.

Der er nemlig overordentlig stor risiko for, at unge af ufaglærte forældre også ender med at stå uden uddannelse, hvis de kommer fra den københavnske vestegn, København eller Frederiksberg.

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at næsten halvdelen af alle Albertslunds unge - som er børn af ufaglærte forældre - ender uden uddannelse. AE har zoomet ind på unge mellem 25 og 29 år og holdt deres uddannelsesniveau op mod forældrenes uddannelsesbaggrund.

Resultatet er, at den socialdemokratiske vestegnskommune Albertslund placerer sig helt i bund på landsplan, når det handler om at bryde den sociale arv.

Det dårlige skudsmål for Albertslund står i skærende kontrast til unge, der er vokset op i især Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Her er det knap 80 procent af de unge af ufaglærte forældre, som får en uddannelse.

Professor i sociologi på Aalborg Universitet Martin D. Munk kalder tallene for dystre og tankevækkende.

»Man kan godt blive bedrøvet over at se de her tal. Det ser skidt ud,« lyder det fra Martin D. Munk.

Han forklarer, at forskellen på kommunerne bunder i, at børn fra Nordsjælland har nogle ’bedre’ forbilleder at spejle sig i.

Klasselokale-effekt

»Børn af ufaglærte, der vokser op i Rudersdal, vokser op i et område, hvor skolerne er velfungerende, og hvor der er en kammeratskabseffekt, der giver de ufaglærte et løft, fordi der er flere højtuddannede. Dette mønster har bidraget til at bryde med den sociale arv frem til 2005,« siger Martin D. Munk.

Også ekspert i social arv, forfatter og foredragsholder Lars Olsen, som er aktuel med bogen ’Uddannelse for de mange’, peger på klassekammerateffekten – der desværre er negativ for børn fra især de københavnske vestegnskommuner.

»Det vil sige, at de i skolen ikke møder ret mange børn, der kommer fra uddannelsesvante hjem. Der mangler så at sige nogle børn i deres klasser, som kan få gruppearbejdet til at fungere,« siger Lars Olsen.

Chefanalytiker hos AE Jonas Schytz Juul supplerer:

»Hvis man bor i et område som Albertslund, Ishøj og Brøndby, og over halvdelen af ens klassekammerater kommer fra belastede hjem, kan meget af skoletiden nemt gå med for meget uro i klassen og for lidt stimulering fra kammeraterne. Det gør det sværere at lægge sig fagligt i selen.«

Han peger på, at problemerne på vestegnen givetvis vil være stigende fremover.

»Når vi i andre undersøgelser kan konstatere, at folk i gennemsnit bliver fattigere og fattigere i Albertslund, Brøndby og Ishøj, kan man frygte, at det bliver endnu sværere for unge derfra at bryde den sociale arv,« siger Jonas Schytz Juul.

Borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) er godt klar over, at hans bysbørn slås med nogle grundlæggende problemer. Derfor har kommunen, ifølge borgmesteren, voldsomt fokus på fagligheden i skolen, samtidig med at der stilles kontante krav til de unge.

»Det betyder, at de skal være i gang med noget relevant, set i forhold til deres evner, hvis de vil have kontanthjælp. Det er faktisk mere pisk end gulerod,« siger han, men erkender også, at gruppen af borgere, der har det svært, er større i Albertslund end så mange andre steder i Danmark.

Jyske mentorer er succes

Der er givetvis de, der vil hævde, at det ikke er nyt, at der er stor forskel på at bo i Albertslund og Rudersdal. Mere overraskende er det formentlig, at en række vestjyske udkantskommuner klarer sig godt, når det handler om at bryde den sociale arv.

Ringkøbing-Skjern Kommune er eksempelvis femtebedst i hele landet. Her får tre ud af fire børn af en ufaglært forælder en uddannelse. Lemvig indtager en placering som nummer syv på listen over landets kommuner, og også Struer Kommune er i top 15.

Ansvaret for at få unge vestjyder gennem en uddannelse ligger blandt andre hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Ringkøbing Fjord. Her er lederen, Lars Ole Wulff, stolt over, at så relativt mange unge får papir på deres kundskaber.

»Jeg har lige fået statistikken for, hvordan det går for de unge fra Ringkøbing-Skjern kommune, som blev færdig med 9. klasse her i sommer. Kun 2 ud af 961er ikke kommet i gang med en uddannelse eller er på vej til det,« oplyser han.

Forklaringen på vestjydernes succes er, ifølge Lars Ole Wulff, blandt andet, at UU Ringkøbing Fjord har et tæt og godt samarbejde med skoler, jobcenter og kommunens forvaltning. Dertil kommer, at UU Ringkøbing Fjord ifølge lederen er det eneste vejledningscenter, der har skaffet penge til at kunne ansætte to mentorer, som på fuld tid hjælper unge med at skabe de rigtige rammer for uddannelse.

»Mentorerne hjælper unge med at få ro til at kunne lave lektier, eksempelvis ved at tale med forældrene om vigtigheden af ro. Eller de hjælper de unge med at få en ungdomsbolig. Det kan også være, at mentoren sender en sms hver morgen til unge for at høre, om de er stået op. Vi kan virkelig mærke, at mentorerne gør en forskel,« siger Lars Ole Wulff.

Forskel på normen i øst og i vest

Ifølge professor i sociologi, Martin D. Munk, er det dog slet ikke tilfældigt, at vestjyderne klarer sig godt i en undersøgelse som denne.

»Det skyldes dybest set, at der er egne i Danmark, hvor det er normen, at man ikke bare sætter sig hen i en sofa. Der skal man være aktiv, være del af et fællesskab, og en del af det er, at man bestiller noget.«

»Nogle kalder det også egnens moralske habitus – deres måde at se og leve i verden på. Hvis du går til Nordsjælland, vil du også se, at noget af forklaringen der er, at den moralske habitus i de områder også spiller ind,« siger Martin D. Munk og peger på, at i flere nordsjællandske kommuner lå valgdeltagelsen ved folketingsvalget over 90 procent.

»Det siger noget om, at man deltager i samfundet. Det er det samme med Vestjylland. Det at deltage er naturligvis, at man går i gang med en uddannelse. Så det er en blanding af nogle livsvilkår, der forklarer forskellen på vestegnen og andre områder. Men også mere end det – for ellers ville Vestjylland ikke klare sig så godt,« siger han.

Forfatter Lars Olsen er enig.

»Der er en større bevidsthed i udkantsdanmark om, at uddannelse er vejen til et bedre liv. Derudover er der i Jylland flere mennesker, som lever efter gammeldags dyder på den gode måde. Det vil sige, at man passer sine ting, laver sine lektier og kommer til tiden,« siger han.

Har brug for mere spejdermoral

Men hvordan får man så på længere sigt gjort op med den kedelige tendens i visse områder af Danmark – og hvordan når vi nogensinde den nationale målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse?

Lars Olsen mener, at undervisningen i folkeskolen i mange tilfælde er blevet for målrettet mod boglige uddannelser, og derfor mister nogle børn modet meget tidligt.

»Hvis man skal nå 95-procents målsætningen, er man nødt til at forbinde teori og praksis mere i folkeskolen, så unge også bliver minded for en erhvervsuddannelse. Det kan eksempelvis være, at skoleelever i højere grad skal undervises i ’værksteder’, hvor de skal lave praktiske ting som for eksempel at partere et dyr eller lære at dække et bord ordentligt,« siger han.

Martin D. Munk peger på, at traditionelle problemstillinger omkring fattigdom og sociale problemer er langt den væsentligste årsag til, at nogle børn får en skæv livsvej fra begyndelsen. Hvis du vokser op i et hjem med misbrugsproblemer eller psykisk syge forældre, er det altså op ad bakke for et menneske. Derom skal der ikke herske nogen tvivl, siger han.

Men når det er sagt, er han overbevist om, at det, han kalder klassiske »spejderegenskaber«, i højere grad kan være med til at forbedre menneskers livssituation. Det er bare som om, vi ikke vil erkende det. Eller tale om det offentligt. Og slet ikke på det politiske niveau, mener han.

»Det er tabuiseret at sige, at du skal være vedholdende, organiseret, deltagende, entusiastisk, have selvværd, selvtillid og så videre. Men vore egne og internationale studier peger i retning af, at disse færdigheder spiller afgørende ind på, hvor succesfuldt man klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Alle de ting lyder dog også lidt besværligt. Og lidt spejderagtigt – nu skal vi bare tage os sammen. Der vil være nogle, som siger: ’Det der regime, det vil jeg ikke være en del af’,« siger Martin D. Munk.