INTERVIEW

»Vestens velstand bygger på undertrykkelse og udnyttelse«

Af

Danmark har et ansvar for at skabe bedre vilkår for millioner af undertrykte arbejdere verden over. For vores egen velstand er bygget på deres arbejde, mener generalsekretæren for den internationale fagbevægelse, Sharan Burrow

Sharan Burrow i snak med en af de migrantarbejdere, som arbejder med at forberede Qatar på VM i fodbold i 2022.  

Sharan Burrow i snak med en af de migrantarbejdere, som arbejder med at forberede Qatar på VM i fodbold i 2022.  

Foto: Matilde Gattoni/ITUC

Når et optog af røde faner i morgen atter marcherer mod Fælledparken, ledsaget af slagord og kampsange om lighed og solidaritet, er det en manifestation af den faglige kamp, der gennem de seneste 100 år har sikret danskerne gode lønninger, lavere arbejdstid, højere pension og ekstra ferie.

Men danskernes kamp for bedre arbejdsvilkår bør i langt højere grad række ud over Danmarks grænser. Mens de europæiske regeringsledere diskuterer håndteringen af de massive flygtningestrømme og kæntringer i Middelhavet, forsømmer de at sætte ind over for de usle arbejdsvilkår, som er en af grundene til, at folk flygter.

Når jeres velstand delvist bygger på en model, hvor arbejdere udnyttes, har I også et ansvar.

Det mener generalsekretæren for den internationale fagbevægelse ITUC, Sharan Burrow.

I et interview med Ugebrevet A4 retter hun en skarp kritik mod de vestlige lande og multinationale selskaber, hvis velstand ifølge hende beror på udnyttelsen af undertrykte arbejdere i mindre velstående lande.

»Verdens mest magtfulde nationer baserer deres velstand på et system, der udnytter arbejdere i andre lande. Folk her arbejder til sulteløn og har ofte hverken ret til at forsamles eller strejke og har heller ingen social sikring. Det skal stoppes,« siger Sharan Burrow.

Velstand har en pris

Som velstående nation har Danmark et ansvar for at sikre bedre vilkår til de millioner af arbejdere verden over, der hver dag knokler i farlige og sundhedsskadelige industrier til usle lønninger og uden nogen form for social sikring, mener hun.

For danske virksomheder og selskaber er en del af de globale handelskæder, hvor udnyttelsen finder sted, forklarer Sharan Burrow. Derfor er det kun rimeligt, at vi hjælper med at sikre bedre forhold for syersker i Bangladesh, tømrere i Qatar og gadesælgere i Ghana.

Vi har mistet vores moralske kompas, når sådan noget kan foregå uden lovmæssig indgriben og uden nogen form for sanktion.

»I har som danskere et velfungerende samfund med stærke regler, et solidt skattesystem, solidaritet og ret til fundamental social sikkerhed. Men jeres virksomheder anvender samme model for udnyttelse af arbejdere i andre lande,« siger Sharan Burrow og fortsætter:

»Når jeres velstand delvist bygger på en model, hvor arbejdere udnyttes, har I også et ansvar.«

Moderne slaveri

Fra sin post i toppen af den globale fagbevægelse kan hun konstatere, hvordan arbejdere verden over i stigende omfang møder horrible vilkår.

»Vi ser en stigning i brugen af moderne slaveri. Se bare på en slavestat som Qatar. Vi har mistet vores moralske kompas, når sådan noget kan foregå uden lovmæssig indgriben og uden nogen form for sanktion,« siger Sharan Burrow.

Hun refererer her til de tusindvis af bygningsarbejdere, der til en løn på få dollar om dagen arbejder for FIFA på farlige byggepladser i golfstaten forud for VM i fodbold i 2022. Over 1.000 arbejdere har allerede mistet livet. Folk bor sammenstuvet på meget lidt plads og må ikke forlade landet uden deres arbejdsgivers tilladelse.

Desperationens sektor

Samtidig er der millioner og atter millioner af arbejdere i især udviklingslande, der har fundet en levevej i den såkaldt uformelle økonomi. Som skraldesamlere, gadesælgere, landarbejdere, skopudsere, daglejere og bude. Usynlige i de officielle statistikker, men særdeles synlige i gadebilledet i de storbyer og slumområder, hvor de holder til.

Her bærer erhvervslivet en stor del af skylden, mener Sharan Burrow.

»Den uformelle økonomi kan ikke ses separat. Alt fra landbrug og fabriksarbejde til transport og logistik i den uformelle sektor udgør en stadigt større del af de handelskæder, multinationale selskaber gør brug af. Det har fortrængt anstændigt arbejde i den formelle sektor,« siger Sharan Burrow.

I mange udviklingslande er op mod 90 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i den uformelle sektor. I alt to milliarder mennesker på verdensplan.

»Det her er desperationens sektor, hvor folk absolut ingen rettigheder har, ingen mindsteløn og ingen beskyttelse. Vi er nødt til at formalisere deres arbejde for at øge sikkerheden og skabe anstændige forhold,« siger Sharan Burrow.

I Vestens egen interesse

Det er ikke alene vestlige landes forpligtelse, men også i deres egen interesse at skabe bedre arbejdsvilkår i andre lande, forklarer Sharan Burrow. For når mennesker bliver desperate nok, flygter de i håb om en mere sikker tilværelse andetsteds – ofte i Europa.

»Vi står midt i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, og mange er bekymrede over de voksende flygtningestrømme. Men hvis ikke vi skaber grundlaget for anstændigt og sikkert arbejde i de lande, folk flygter fra, vil det øge uligheden og desperationen, så endnu flere flygter. Det vil i sidste ende øge presset på jeres egne arbejdsvilkår,« siger Sharan Burrow.

Vi skal sikre rettigheder for alle arbejdere, uanset hvad deres arbejde består i. Alle er nødt til at gøre noget. Så simpelt er det.

Sharan Burrow er selv fra Australien, der for nylig fik hård kritik for sin praksis med at vende flygtningebåde, før de overhovedet når den australske kyst. Det er ifølge hende ikke et eksempel til efterfølgelse.

Men heller ikke Europa formår at håndtere de mange flygtninge og migranter på en anstændig måde.

»Europa som helhed har nu i to årtier demonstreret en xenofobisk tilgang til migration, som ikke gavner nogen. Det er skamløst.«

Løsningen er global

I stedet skal en fælles global indsats sikre ordentlige arbejdsvilkår i flygtningenes hjemlande. Hun ser en oplagt mulighed for, hvordan den danske regering kan bidrage til den globale indsats.

»Spørgsmålet er, om den danske regering vil indføre lovgivning, der påtvinger virksomheder et ansvar for at sikre gode arbejdsvilkår i de handelskæder, de indgår i på tværs af landegrænser,« siger hun.

Netop nu diskuteres det på politisk plan herhjemme, om virksomheder skal kunne straffes, hvis deres underleverandører ikke lever op til lovgivning om eksempelvis mindsteløn og ordnede forhold på arbejdspladsen.

Enhedslistens Finn Sørensen rejste tidligere på ugen spørgsmålet for beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Her afviste ministeren, at kædeansvar er den rigtige løsning.

»Det vil samlet set medføre en øget usikkerhed og flere administrative byrder for de virksomheder, der allerede overholder reglerne,« lød det fra ministeren.

Men for Sharan Burrow er der ingen tvivl om, at både regeringer og virksomheder har et ansvar i kampen for bedre arbejdsvilkår.

»Det kan kun løses gennem en fælles forpligtelse til at behandle folk ligeværdigt, skabe social sikkerhed og indføre minimumslønninger, folk kan leve for. Vi skal sikre rettigheder for alle arbejdere, uanset hvad deres arbejde består i. Alle er nødt til at gøre noget. Så simpelt er det,« siger Sharan Burrow.