Vestager: Erhvervsskolerne skal gøres cool

Af | @IHoumark
| @GitteRedder

De unge skal genindtage erhvervsskolerne, og de voksne skal sluses hurtigere igennem uddannelserne. Det mener den radikale partileder Margrethe Vestager. Samtidig skal adgangskrav, fredagsbar og campusser gøre det cool at tage en faglig uddannelse. For Danmark kan ikke leve af, at vi alle sammen bliver akademikere, fastslår hun.

Foto: Foto: Malte Kristiansen/Scanpix

INTERVIEW Hvis Danmark bliver overbefolket af akademikere, risikerer vi, at hele vores velfærdssamfund styrter sammen, mener den radikale partileder Margrethe Vestager.

»Vi kan ikke alle sammen være akademikere. Og derfor er det helt afgørende, at vi i efteråret får lavet en reform af erhvervsuddannelserne, der gør det langt mere attraktivt for de unge at søge ind på erhvervsskolerne.  En styrkelse af erhvervsuddannelserne er en meget væsentlig brik i at få løst den store udfordring, det er at sikre holdbare arbejdspladser og vækst herhjemme på langt sigt,« siger Margrethe Vestager.   

I et interview med Ugebrevet A4 løfter hun for første gang sløret for, hvordan regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne, så de unge i mindre grad søger gymnasierne og i stedet uddanner sig til eksempelvis industriteknikere, robotoperatører og tømrere.  

Den radikale leder peger på fire nye trædesten, der skal lægge grunden til at skabe attraktive erhvervsuddannelser i fremtiden:

  • De ældre elever på erhvervsskolerne skal via realkompetencevurdering igennem et hurtigere spor, og samtidig skal det socialt faglige miljø styrkes for de unge, der går på et andet spor.
  • Adgangskrav skal øge prestigen omkring erhvervsskolerne. Men det skal ikke kun være eksamenspapirerne men også optagelsessamtaler eller en praktikplads, der giver adgang.  
  • Flere campusser, hvor flere ungdomsuddannelser er samlet på ét sted.
  • En klar og tydelig uddannelsesvej til de unge, der hverken vil gymnasier eller erhvervsuddannelser.

Margrethe Vestager har selv en lang videregående uddannelse og kan udover ministertitlen skrive cand.polit. på visitkortet.  Alligevel kommer det frit fra leveren, at hun anser efterårets reform af erhvervsuddannelser som helt fundamental for at undgå at vi får et Cand. Danmark.  Flere unge skal styre mod et svendebrev i stedet for en ph.d.-afhandling.

»For hvad skal Danmark dog leve af, hvis vi ikke har dygtig faglært arbejdskraft ude på vores virksomheder?« spørger økonomi- og indenrigsministeren.

Faglærte er kernemedarbejdere

Vicestatsministeren er tilbage fra sommerferie og gør nu klar til det, hun kalder efterårets to store politiske dagsordener på Christiansborg. Nemlig reformer af erhvervsuddannelserne og beskæftigelsespolitikken.  Når den radikale folketingsgruppe i de næste dage holder sommergruppemøde under fynsk himmel, bliver det også de reformer, som Vestager vil drøfte med sine partifæller.   

 Ud af de 17 radikale folketingsmedlemmer har de 12 akademiske grader, mens fire har mellemlange videregående uddannelser som socialpædagoger og journalister.  Alligevel er der ingen som helst tvivl hos Vestager om, at Danmark ville være på gal kurs, hvis den danske befolkning havde uddannelser som den radikale folketingsgruppe.

»For nylig var jeg på virksomhedsbesøg i Slagelse. På virksomheden var antallet af ufaglærte gået ned, antallet af akademikere var gået op. Det samme var antallet af faglærte, og de var virksomhedens kernearbejdere.  Det viser både, at det godt nok bliver svært at være ufaglært i fremtiden, men også at det at være faglært er en stabil og sikker adgang til arbejdsmarkedet,« siger hun.

I dag søger ikke engang hver femte elev fra folkeskolen ind på en erhvervsuddannelse, og det er alt for få, noterer Margrethe Vestager.  Samtidig dropper knap hver anden ung ud af erhvervsskolerne – enten fordi de ikke har de faglige forudsætninger, mangler en praktikplads eller fortryder deres uddannelsesvalg.  Mange ender som ufaglærte.

Det bekymrer Margrethe Vestager, og for hende illustrerer virksomhedsbesøget i Slagelse, at det er i samspillet mellem akademikerne og de faglærte, at dynamikken i en virksomhed opstår.

Forskellige krav til forskellige folk

Tydelige adgangskrav til erhvervsskolerne skal være med til at højne både kvalitet, prestige og bidrage til mindre frafald.  Men hun vil ikke stille de samme adgangskrav til alle.  

»Vi skal gøre det klart for de unge, at det kræver noget at gennemføre en erhvervsuddannelse.  Det kan være fag, som man har bestået i folkeskolen. Det kan være en praktikplads, man har skaffet sig. Eller det kan være en optagelsessamtale, der viser ens potentiale og engagement i det, man gerne vil uddanne sig til. Men det kan skæres forskelligt fra uddannelse til uddannelse og fra elev til elev,« siger Margrethe Vestager.

Skal der altid være en bestået folkeskoleeksamen med 2 i matematik og dansk for at blive optaget?

»Jamen, det er jo ikke en given ting, at du bliver en kernemedarbejder som sosu-hjælper, fordi du har et 2-tal i dansk. Der kan være mange andre færdigheder og grunde til, at du kan blive en god sosu-hjælper. Hvis du for eksempel har skaffet dig en praktikplads og har en arbejdsgiver, hvorfor skal erhvervsskolen så ikke tro på dig, selvom du ikke har bestået dansk? Eller hvis du ved en optagelsessamtale viser, at du har motivationen til at gennemføre en efteruddannelse, er det så ikke det, der skal vægtes?« spørger Margrethe Vestager, som selv var undervisningsminister fra 1998 til 2001.

Hun fremhæver, at det må være forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvad adgangskravene skal være. Dermed afviser hun et ønske fra flere borgerlige partier samt fra LO-fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening om, at dansk og matematik skal bestås ved folkeskolens afgangsprøve for at komme ind på en erhvervsskole.

Et ungespor og et voksenspor

I dag er aldersspændet på erhvervsskolerne alt for stort, fastslår Margrethe Vestager.  Når gennemsnitsalderen for de, der begynder, er 22 år, og gennemsnittet for de færdiguddannede er over 28 år, er det ikke særlig spændende for en opvakt teenager at søge.

»Uddannelsesmiljøet på gymnasierne tiltrækker de helt unge. Det er jo ikke mange gymnasieelever, der skal hente børn i daginstitutionen eller hjem til parcelhuset, men dem er der rigtig mange af på erhvervsuddannelserne. Det skal vi lave om på med nogle forenklinger i systemet, der tydeliggør, hvad der er en ungdomsuddannelse, og hvad der er en voksenuddannelse,« siger hun.

Præcis hvordan den 16-årige og 27-årige murer-lærling på erhvervsskolen skal skilles ad, vil ministeren ikke præcisere. Men hun ser for sig, at der bliver en slags motorvej for de voksne elever, der ikke behøver at bruge fire år på en erhvervsskole, når de voksne har mange realkompetencer at bygge videre på.

»Det kan godt være, at jeg er en midaldrende, sentimental politiker, men jeg kan godt tænke mig, at noget af det vi talte om, da jeg var undervisningsminister – nemlig i højere grad at se på de voksnes realkompetencer – bliver en del af den nye model. Så de voksne ikke nødvendigvis skal tage en hel erhvervsuddannelse, men et fortættet forløb og hurtigt få papir på, hvad de kan.«

Ikke kun fredagsbar til unge

Et voksenspor på erhvervsuddannelser giver ifølge Vestager også de bedste muligheder for at etablere et ungdomsuddannelsesmiljø, som får de helt unge til at hænge fast og ikke falde fra.

»Og det skal ikke kun være fredagsbar, men et fællesskab, hvor der både sker noget spændende fagligt og socialt.«

Vestager har en klar oplevelse af, at en campus, hvor mange forskellige uddannelsesinstitutioner ligger dør om dør, også er et vigtigt værktøj. På Københavns Vestegn har man i Ishøj CPH West, hvor de almene gymnasier, tekniske- og handelsgymnasier samt erhvervsskoler hører under samme institution. Det giver ifølge ministeren en spændende dynamik.

»Vi oplever, at det fungerer rigtig godt de steder, hvor der er campus, og derfor vil vi meget gerne fremme de miljøer.«

Endelig ser hun de nye praktikpladscentre som en del af løsningen i den kommende reform.  Nu er de unge nemlig garanteret, at de kan gennemføre deres uddannelse, uanset om de kommer med en praktikplads eller ej.  Ved at sammenstykke en læreplads af flere praktikforløb eller skolepraktik kan de elever, der ikke har en hel læreplads, også få et svendebrev. 

Hovedvej må ikke udelukke svage unge

Meningen er, at erhvervsskolerne skal være en hovedvej for de unge, akkurat som gymnasierne er en hovedvej for mange, siger Margrethe Vestager. Hun vil dog ikke sætte tal på, hvor mange fra en årgang der skal tage hovedvejen til erhvervsskolerne, hvis den kommende reform skal blive en succes.  

For det ligger også den radikale leder meget på sinde, at der skal være et bedre tilbud end i dag til de svage unge, der hverken opfylder kravene til erhvervsskoler eller gymnasier.  

»Vi er meget optaget af, at de, der hverken kan komme ind det ene eller andet sted, også får en tydelig og overskuelig uddannelsesvej.  Vi skal jo nødig overlade dem i sådan en jungle, og så kan de snitte sig vej igennem med en lommekniv,« siger hun.

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på en løsning i forhold til hvilke uddannelsestilbud, der skal være til den meget sammensatte gruppe af svage unge. Men Vestager fastslår, at der skal være en klar og overskuelig vej, der hjælper unge med sociale og faglige problemer videre, så de senere kan tage en hovedvej.

»I dag har vi blandt andet EGU (Erhvervsgrunduddannelsen, red.) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, ligesom der er mange forskellige udbydere som produktionsskoler, forskellige daghøjskoler og tekniske skoler.  Mange af udbyderne har store kompetencer, og mange af tilbuddene er vokset frem i allerbedste mening. Men det er vores opfattelse, at det er svært for de unge at se en klar vej, og den vej vil vi give dem.«

Når hun skuer ud over ungdomsuddannelserne i dag, bliver Vestager selv forvirret.

»Der er så mange trebogstavsforkortelser som EGU, at man bliver helt skeløjet af det«, konstaterer hun og understreger, at en reform af erhvervsuddannelserne ikke kan ses isoleret, men må ses i sammenhæng med at der kommer et stærkt tilbud til restgruppen af unge, der med adgangskrav til erhvervsskolerne ikke umiddelbart har noget sted at gå hen.  

Sagsbehandlere skal have frihed

Samtidig med at regeringen arbejder på højtryk med en reform af erhvervsuddannelserne, er den godt i gang med opvarmningen til en reform af beskæftigelsesindsatsen.  Den er i høj grad påkrævet, fremhæver Vestager.

»Hvis man ser systemisk på beskæftigelsesindsatsen, er der meget, som trænger til både vask og strygning.«

En sigtelinje for reformen bliver ifølge Vestager at give sagsbehandlerne i jobcentrene langt større frihed.

»Det kan gøre en stor, positiv forskel for de ledige, hvis medarbejderne i jobcentrene i deres hjælp til de ledige har en stor værktøjskasse og stor frihed til at vælge i den. Vi skal give langt større frihed til sagsbehandlerne i den faglige varetagelse af deres opgaver. Vi har tidligere prøvet at fjerne nogle af de her proceskrav til jobcentrenes samtaler med de ledige og klik på nettet, og vi skal videre ad den vej.«

Hvis det står til Vestager, skal den kommende reform i det hele taget give større ansvar og frihed til jobcentrene.

»Vi skal fra politisk side gøre det helt klart, at målet med indsatsen er at få ledige så hurtigt som muligt i arbejde igen – gerne i varige job og gerne i det private erhvervsliv. Men i min bog skal vi ikke tilbage til at sidde på Slotsholmen (altså i regeringskontorerne, red.) og bestemme, hvordan det så skal gøres,« siger hun.

»Det kræver, at der bliver et langt større ejerskab i det professionelle system til indsatsen. Herunder at jobcentrene kommer i meget tættere kontakt med virksomhederne. Man siger, at ’kendskab giver venskab’. Men jeg tror et eller andet sted, at kendskab også giver job.«

Det lyder som om, du lægger op til mindre kontrol med jobcentrene?

»Jeg er mere optaget af resultater, end om man undervejs har drejet venstre om to gange eller højre om tre gange. Vores beskæftigelsesindsats skal måles på, om den får ledige hurtigt i job igen og ikke på alt det, der er foregået undervejs.«

Nej til Venstre

Når man i jobcentrene ser ned i værktøjskassen, må der gerne være mange tilbud om uddannelse til de ledige. Men uddannelses-værktøjet skal bruges med større omtanke end i dag.

»Der er eksempler på ledige, som skulle have haft uddannelse for at komme over i en anden branche. Men der er også eksempler på ledige, som under uddannelse er blevet fastholdt i ledighed, hvor de burde have været direkte ud i arbejde. Vi skal hen til, at det ikke er nogen tilfældighed, om du får uddannelse, som rykker dig videre, eller om du får uddannelse, som fastholder dig i ledighed. Der skal være en højere grad af bevidsthed om, hvordan uddannelse bruges.«

I dag har ledige på dagpenge ret til selvvalgt uddannelse i op til seks uger. Den ret vil Venstre afskaffe og begrunder det med, at ledige tager kurser, som ikke er målrettede nok, og som ikke kaster job af sig. Vestager afviser Venstres ønske og siger:

»Jeg går meget stærkt ind for, at borgerne selv har ejerskab til den valgte uddannelse. Modstanderne af selvvalgt uddannelse får det til at lyde som om, at man som ledig bare kan gå på kursus og ikke stå til rådighed. Men sådan er det jo ikke. Og selvvalget er jo rammet ind af nogle positivlister over relevante kurser.«

Hvad skal vi leve af?

Set ud fra den radikale partileders synspunkt er netop reformerne af beskæftigelsesindsatsen og erhvervsuddannelserne det vigtigste at bruge politiske kræfter på i efteråret.

»Det vigtigste for os som radikale og i regeringen er helt grundlæggende at svare på spørgsmålet: Hvad skal vi leve af? De to reformer er store bidrag til at svare på det spørgsmål.«

»Da vi var midt i nullerne, var vi politisk godt i gang med at finde svar på spørgsmålet om, hvad vi skal leve af. Men så kom krisen. Og nu har vi en nagende bekymring, der handler om, at de ikke bare er blevet dygtige i Kina, men det er de også andre lande. I Tjekkiet eksempelvis er de superdygtige, og de skal ikke have så meget for deres varer.«