KRYSTALKUGLE

Verdens arbejdere går fire usikre år i møde med Trump som amerikansk præsident

Af

Donald Trump siger, at han vil bringe job hjem til de amerikanske arbejdere. Men internationale eksperter mener, at hans planlagte politik kan give bagslag og ramme arbejdere på hele kloden. Samtidig venter et opgør med de amerikanske fagforeninger, der af nogle ses som en del af den elite, Trump-vælgerne foragter.

En ung mand sælger Donald Trump-merchandise i Washington op til indsættelsen af Donald Trump. Den nye præsident har lovet at skabe masser af job.

En ung mand sælger Donald Trump-merchandise i Washington op til indsættelsen af Donald Trump. Den nye præsident har lovet at skabe masser af job.

Foto: Spencer Platt/Scanpix

»Jeg vil blive den største job-præsident, gud nogensinde har skabt«.

Ordene gjaldede ud i foyeren i Trump Tower en junidag i 2015. Den amerikanske forretningsmand og realitystjerne, Donald Trump, havde lige annonceret sit kandidatur til posten som amerikansk præsident, og nu lovede han at bringe jobs tilbage til den amerikanske arbejder.

Dengang blev Donald Trump af de fleste opfattet som et komisk indslag.

I sidste uge gentog Donald Trump sine ord: Han vil være den største skaber af jobs, gud har skabt.

I dag bliver han indsat som præsident i USA.

Nu skal Donald Trump levere på sine løfter til arbejderklassen. Internationale eksperter, fagforeningsledere og organisationer frygter dog, at Donald Trumps foreslåede politik vil have den modsatte effekt. Arbejdere - både i og uden for USA - vil miste deres job og rettigheder.

Ingen vil komme ud af en handelskrig som vinder. Xi Jinping, præsident i Kina

En mulig handelskrig forude

Det er endnu begrænset, hvad vi ved om, hvordan USA's nye præsident vil blive en jobskaber af guddommelige dimensioner. Vi ved dog, at han gik til valg på at genforhandle eller afskaffe de frihandelsaftaler, som han mener har kostet jobbet for mange amerikanske arbejdere i produktionsvirksomheder. Samtidig har han lagt op til protektionistiske tiltag såsom ekstra told på varer til det amerikanske marked, hvis de produceres i udlandet. Og så har han kørt en hård retorik over for Kina, som han mener, har stjålet jobs fra den amerikanske arbejdsklasse. 

Særligt retorikken over for Kina har fået mange eksperter til at frygte en regulær handelskrig mellem de to økonomiske stormagter. Det fik tidligere på ugen den kinesiske præsiden Xi Jinping til at tale for frihandel og globalisering i en tale ved World Economic Forum, hvor verdens økonomiske elite er samlet.

»Ingen vil komme ud af en handelskrig som vinder«, sagde den kinesiske præsident.

Efterfølgende har eksperter talt om det, som den omvendte verden, hvor en amerikansk præsident vil lukke USA om sig selv, og en kinesisk præsident vil åbne op for globaliseringen.

Donald Trump er på grund af sin indsættelse ikke ved World Economic Forum. Det er til gengæld hans rådgiver Anthony Scaramucci. Han understregede, at Donald Trump ikke ønsker en handelskrig:

»Vi vil have et fænomenalt forhold til kineserne, men de er nødt til at række ud og tillade os at skabe en større symmetri, fordi vejen til globalisme for verden er gennem den amerikanske arbejder og den amerikanske middelklasse,« sagde Anthony Scaramucci på forummet og erklærede, at Trump kunne være en af globaliseringens sidste håb.

Den ultimative konsekvens af protektionistiske tiltag vil være handelskrige. Hvis en økonomisk krise følger, hvilket er sandsynligt, vil arbejderne tabe. Thomas Greven, lektor i politologi ved Freie Universität Berlin

Arbejderne vil tabe

Anthony Scaramuccis ord beroliger dog ikke eksperterne. Tyske Thomas Greven er lektor i politologi ved Freie Universität Berlin. Han frygter en handelskrig, hvis Donald Trump gennemfører de tiltag, han er gået til valg på.

»Den ultimative konsekvens af protektionistiske tiltag vil være handelskrige. Hvis en økonomisk krise følger, hvilket er sandsynligt, vil arbejderne tabe,« skriver Thomas Greven i en mail til Ugebrevet A4.

Lektoren anerkender, at den nuværende frihandel skaber ulighed. Det kan dog ikke løses med protektionisme, men med en social regulering af de globale markeder.

»Men virksomheder og de politiske eliter har modsat sig en sådan regulering i årevis,« forklarer Thomas Greven, der blandt andet underviser på John F. Kennedy Institute for North American Studies og Global Labour University.

Han understreger, at Donald Trump ikke står alene, men at der en global trend, hvor politik bliver re-nationaliseret og lande lukker deres økonomi om dem selv for »at tage kontrol,« som de siger. Han frygter, at flere lande vil føre såkaldt beggar-thy-neighbour-politik, hvor man vil forbedre handlen og fremme beskæftigelsen på bekostning af andre lande. Hvis der opstår økonomiske kriser og arbejdsløsheden stiger, vil faren for handelskrige opstå, fordi alle lande jagter deres egen interesse:

»Et kapløb mod bunden vil skade præcis de mennesker, der støttede  Donald Trump, og som for eksempel støtter Front National i Frankrig,« skriver Thomas Greven.

Valget af Trump var ikke et resultat af, at arbejderne direkte gjorde oprør mod fagforeningerne, men det var et resultat af, at folk var trætte af status quo. Buzz Malone, organisator i fagforeningen AFGE, der repræsenterer 670.000 arbejdere

Nervøse ticks i Danmark

Også i Danmark giver USA's nye præsident nervøse ticks hos eksperter, banker og fagforeninger.

Efter valget lavede Nordea en analyse, som forudså, at Danmark kunne miste mellem 5.000 og 10.000 arbejdspladser, hvis Donald Trump gennemførte sin politik. Det ville gå udover dansk eksport og søhandel, hvis Trump skruede ned for samhandlen, lød analysen.

Cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, er ikke blevet meget klogere på Donald Trump siden da.

»Han har ikke modereret sig med henblik på globalisering, og det virker bekymrende for en lille åben økonomi som den danske, hvor eksporten betyder meget« siger Helge Pedersen.

En analyse fra Danmarks Statistik viser, at USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked. Omtrent 2.750 virksomheder eksporterer for 1.000 milliarder til USA, hvilket svarer til 9,5 procent af den samlede danske eksport. Og der er omkring 52.000 danskere, hvis beskæftigelse er knyttet til eksporten til USA. Dertil er der 550 amerikanske datterselskaber i Danmark med omkring 39.000 ansatte, der kan blive ramt, hvis Donald Trumps politik betyder, at produktionen eller dele af den rykker til USA.

Som chef for den internationale afdeling i Håndværksrådet arbejder Jens Kvorning med de små og mellemstore danske virksomheder, der eksporterer til USA eller gerne vil. Han kan ikke se grund til, at USA skulle gå i handelskrig med EU, men frygter, at Donald Trump stiller krav om, at en del af produktionen skal være i USA, hvis man vil eksportere til landet.

»Det er uden for de små og mellemstore virksomheders mulighed,« forklarer Jens Kvorning.

Jens Kvorning sidder samtidig i koordineringsgruppen for Eksportrådet under Udenrigsministeriet. Han fortæller, at Eksportrådet har nedsat en særlig gruppe, der løbende orienterer de danske virksomheder om, hvad der sker i USA med den nye præsident og kommer med vurderinger fra den danske ambassade i USA.

Fagforeningernes tab, Trumps sejr

Donald Trump vil dog ikke kun spille en rolle for mængden af arbejde i og uden for USA. Han vil også få betydning for organiseringen af arbejdet og fagforeningerne.

Donald Trumps mest overraskende sejre ved præsidentvalget kom i det amerikanske rustbælte - stater i midtvesten, der tidligere var kendt som USA's industrielle hjerte. I Ohio, Pennsylvania, Wiconsin og Michigan, hvor de hvide arbejdere og fagforeningerne regerer, vandt Donald Trump.

Amerikanske historikere og politologer har kædet Donald Trumps overraskende sejr sammen med et faldende medlemsskab i fagforeningerne. I USA lærer vælgerne om politik i den institution, de tilhører. De sorte finder for eksempel rum i kirken eller borgerrettighedsbevægelserne, hvor de kan diskutere politik. Den rolle, har fagforeningerne spillet for de hvide arbejdere, og skubbet dem mod Demokraterne, men sådan er det ikke længere. Kun 11,1 procent af arbejderne er i dag medlem af en fagforening.

Buzz Malone har arbejdet som organisator i amerikanske fagforeninger i 16 år og er lige nu national organisator i AFGE, der repræsenterer 670.000 arbejdere under forbundsregeringen. Han genkender historikernes analyse:

»Medlemmer af fagforeninger plejede at stemme inden for partilinjen, fordi fagforeninger uddannede deres medlemmer om de her emner. Færre fagforeninger betyder at færre bliver uddannet i emner, der har betydning for deres løncheck,« skriver Buzz Malone i en mail til Ugebrevet A4.

Et oprør mod fagforeningerne

Amerikanere, der er medlem af en fagforening stemte dog også på Donald Trump i en overraskende høj grad. Hillary Clinton vandt kun med 51 procent mod Donald Trumps 43 procent, når det kom til fagforeningshjemmene. Det er det laveste forskel siden 1984. I flere af staterne i Rustbæltet, hvor der er et overtal af hvide fagforeningsmedlemmer, stemte flertallet på Trump.

Buzz Malone talte for en del år siden med en gruppe fagforeningsledere om de gamle dage, hvor arbejderne rejste sig og gjorde oprør mod det politiske status quo. Buzz Malone advarede imod, at hvis fagforeninger blev vævet ind i etablissementet og eliten, ville arbejderklassen ikke kunne kende forskel på dem. I så fald ville arbejderne rejse sig op mod fagforeninger.

Talen fra Buzz Malone blev ikke taget godt imod af fagforeningslederne, men i dag ser han Trump som det første tegn på den revolte.

»Valget af Trump var ikke et resultat af, at arbejderne direkte gjorde oprør mod fagforeningerne, men det var et resultat af, at folk var trætte af status quo,« skriver Buzz Malone og forklarer, at fagforeninger blev en del af status quo, da toplederne af fagbevægelsen tidligt i valget forcerede deres støtte til Hillary Clinton:

»Meget få fagforeningsledere ude ved frontlinjen støttede Clinton. Det var meget svært at få arbejdere til at blive begejstret for hendes kandidatur. Mange fagforeningsmedlemmer stemte hverken på Clinton eller Trump.«

Thomas Greven genkender det billede som Buzz Malone tegner af en fagbevægelse, der er blevet en del af eliten og derfor møder modstand fra arbejderne.

»Der er en hvis sandhed i det. Hillary Clinton var ikke genuin i sin pludselige kritiske holdning til frihandel, der var vigtig for arbejderne, og hun blev stadig støttet af fagforeningslederne,« forklarer Thomas Greven.

Han vurderer, at fagforeninger i Europa kan blive ramt af den opstand mod globaliseringen, som Donald Trump er udtryk for og som er undervejs andre steder:

»Eliterne forpassede muligheden for at gøre globalisering retfærdig og gavnlig for alle, og nu kommer modreaktionen. I store dele af Europa vil det helt sikkert komme fra højrefløjen, for mange fagforeninger og socialdemokratiske partier bliver - på fejlagtig eller korrekt vis - associeret med etablissementet,« skriver Thomas Greven, der dog også mener, at en foragt for immigration spiller en stor rolle for højredrejningen.

Fagforeningernes og arbejderrettighedernes død

Når Donald Trump i dag indtræder som præsident, følger den amerikanske fagbevægelse nervøst med. Når Donald Trump vil være en job-president, gør han det ikke ved at omfavne fagforeningerne. Store amerikanske medier som Politico og Washington Post forudser, at Donald Trump vil starte en krig med fagforeningerne eller ligefrem dræbe den, ved at fjerne deres finansiering og de arbejderrettigheder, de har kæmpet hårdt for. Og den hidsige diskussion mellem fagforeningsledere og Donald Trump er allerede startet på twitter.

I et statement skriver Economic Policy Institute, en amerikansk tænketank der er førende inden for arbejdsmarked, at Donald Trumps planlagte politik og opgør med fagforeninger, vil ramme de arbejdere, der stemte på ham. Bl.a. vil dereguleringer af arbejdernes beskyttelse og angreb på fagforeningerne »undergrave de arbejdende amerikaneres økonomiske slagkraft, ikke øge den«, skriver Economic Policy Institute i statementet, de har sendt til Ugebrevet A4.

Den samme konklusion kommer fra Thomas Greven, der understreger, at lige meget om Trump lykkes med at trække jobs hjem til USA, vil medlemmer af fagforeningerne, arbejdere og deres familier lide under Donald Trumps økonomiske og sociale politik.

Andre steder afventer man stadig, hvad der venter under Donald Trump. Den internationale arbejderorganisation (ILO) under FN, skriver til Ugebrevet A4, at de er fast besluttet på arbejde tæt sammen med den amerikanske regering, som de også har gjort tidligere:

»Nutidens globale udfordringer kræver samlet global handling og fælles beslutninger. Vi er overbeviste om, at alle ILO-medlemsstater anerkender den unikke rolle ILO spiller i det internationale system som en fortaler for rettigheder, arbejde og sikkerhed for mennesker på hele kloden,« skriver talsmand for ILO Hans von Rohland

Ligesom det er usikkert, om Donald Trump får ret i de ord, der gjaldede gennem foyeren i Trump Tower en junidag, er det et stort spørgsmålstegn, hvordan Donald Trump vil ramme resten af verdens arbejdere.

Fire bud på, hvorfor Trump kan blive fagforeningernes værste mareridt
1. Trump kan droppe Obamas arbejdergoder. Som præsident har Obama blandt andet sikret millioner af lønmodtagere bedre overtidsbetaling og tvunget firmaer, der arbejder for staten, til at betale deres medarbejderes sygedage. Men arbejdergoderne er tvunget igennem som præsidentielle dekreter, hvilket betyder, at Donald Trump kan fjerne dem med et kuglepensstrøg.

2. Fastfooddirektør som beskæftigelsesminister. Trumps valg af fastfooddirektør Andrew Puzder som beskæftigelsesminister er en rød klud i hovedet på fagbevægelsen: Puzder er imod højere mindsteløn, har indgået forlig i tre sager om manglende overtidsbetaling og har luftet ideen om at automatisere sine restauranter. Den amerikanske fagbevægelse kan dog trøste sig med, at kritikken af Puzder har fået ham til at genoverveje, om han takker ja til ministerposten.

3. Angreb på fagforeningsformand. Da formanden for fagforeningen United Steelworkers 1999 kritiserede Trump for at lyve om, hvor mange jobs han kan bevare på en fabrik i Indiana, skød Trump skarpt tilbage. I et tweet 8. december beskyldte han formanden for at være “elendig til at repræsentere arbejdere”, hvilket startede en regulær Twitter-krig mellem Trump og fagforeningerne.
 
4. Ny højesteretsdommer kan ødelæg fagforeningers økonomiske grundlag. En højesteretssag mellem den californiske lærerforening og en enkeltperson blev pludselig afbrudt, da en republikansk højesteretsdommer døde. Trump skal derfor udpege en ny, og så snart han gør det, er forventningen, at sagen vil ende med et nederlag til lærerforeningen, hvilket kan betyde, at offentligt ansatte i fremtiden får krav på at blive repræsenteret af fagforeningerne, selvom de ikke er medlemmer.