Verden kan vinde på den vandrende arbejdskraft

Af

Der er stort set kun gevinster – eller mulige gevinster – forbundet med, at folk krydser grænser for at arbejde. Det vurderer FN i en ny rapport, der samtidig anbefaler, at staterne fjerner de barrierer, der forhindrer, folk kan flytte frit imellem lande.

GLOBALISERING Ellen og Leo er et smukt, velhavende newyorker-par, der er så fortravlede, at deres datters primære voksenkontakt er til deres filippinske barnepige. Når barnepigen har lagt den amerikanske pige til at sove om aftenen, ringer hun til sine egne sønner, der bor hos hendes mor på Filippinerne og med længsel venter på, at hun har tjent penge nok til at komme hjem og bygge et hus til familien. Scenen udspiller sig i filmen ’Mammut’, men den kunne let være taget ud af den globaliserede virkelighed, der i dag indebærer, at en milliard af verdens befolkning arbejder et andet sted, end dér, hvor de er født og opvokset.

En ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNPD) viser, at hver syvende person i verden er flyttet væk fra sine rødder i håbet om at forbedre sin livssituation. I filmen 'Mammut' er det både de rige, de fattige og de rigtig fattige, der bliver ofre for drømmen om at tjene mere eller opnå mere med den omkostning til følge, at børnene vokser op med substitutter for forældreomsorg, og de voksne dermed kommer længere og længere væk fra kærligheden og nærheden til hinanden og deres børn.

En glidebane på vejen mod det menneskelige endeligt, hvis man skeler til den filmiske fortolkning.

Et håb for en vej mod bedre muligheder i en verden fuld af ulighed, hvis man lytter til FN’s Udviklingsprogram.

For mens 'Mammut' viser nogle af de barske omkostninger ved migration, viser rapporten fra UNPD, at der også er masser af positive effekter og gevinster ved at flytte for at arbejde.

»Potentielt er der gevinster for alle ved migration. For individet, for familien til migranten, for hjemstedet og for destinationen. Rapporten er ikke naiv, for den viser også, at der tilsvarende er omkostninger forbundet med migration. Men ulemperne opvejes af fordelene, og rapporten viser samtidig, at de kan håndteres via forskellige lovgivningstiltag,« siger Eva Jespersen, der er souschef i kontoret for Human Development Report, der har udarbejdet rapporten.

Og den konklusion vækker genklang hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen gennem mange år har studeret den globale migration.

»Analysen er ikke ny, men det er nyt og vigtigt, at FN nu også går ud og siger, at det, at folk flytter sig for at arbejde, er med til at skabe positiv udvikling i hjemlandet. Inden for udviklingsverdenen har man længe set migration som et problem, men nu siger FN, at selv om det ikke er uproblematisk, så er det at migrere i det store hele en naturlig del af en udviklingsproces,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

Græsset grønnest hos naboen

Ordet migration er ofte forbundet med forestillingen om strømme af mennesker, der rejser fra udviklingslande – eller fattigere i-lande – til den rige del af verden. Som irerne gjorde i 1930’erne, hvor økonomisk krise sendte tusindvis til USA, eller som polakker og ungarere der for bare få år siden strømmede til Irland, England og Skandinavien for at opfylde opsvingets nye behov for samtalekøkkener og arkitekttegnede højhuse.

Men UNDP-rapporten punkterer til dels myterne om et globaliseret arbejdsmarked. For selv om en milliard mennesker er flyttet for at arbejde – hvilket svarer til hver syvende person på kloden – dokumenterer rapporten samtidig, at langt de færreste migranter vandrer fra fattige lande til rige lande.

3 ud af 4, der flytter for at arbejde, flytter ikke til et nyt land, men finder derimod grønnere græs inden for hjemlandets grænser. Ud af verdens en milliard vandrende arbejdstagerevurderer FN, at kun 200 millioner skal have deres pas op af lommen, når de flytter efter nyt arbejde. Og heraf rejser 70 millioner fra et u-land til et i-land.

Men uanset om migranterne krydser internationale grænser eller ej, så finder FN, at de høster store fordele i form af højere løn, bedre adgang til uddannelse og sundhedspleje, samt forbedrede muligheder for deres børn.

Trend imod migration

Gennem de seneste år er behovet for udenlandsk arbejdskraft i de vestlige lande ikke blevet mindre. FN nævner eksempelvis, at den stigende andel af ældre i befolkningen øger behovet for arbejdskraft. Alligevel viser undersøgelsen, noget overraskende, at andelen af internationale migranter ligger stabilt på tre procent – hvilket ikke har rykket sig over de seneste 50 år.

Årsagen er, ifølge FN, at mange regeringer skaber forhindringer for den fri bevægelighed. Som Eva Jespersen fra FN's kontor for udarbejdelsen af rapporten forklarer:

»Uligheden i verden er blevet mere grel. Og folk i mindre udviklede lande er samtidig mere opmærksomme på job og fremtidsmuligheder i de højtudviklede lande – både for dem selv og deres børn. Der har været en trend imod migration til de højest udviklede lande, hvor udviklede regioner, herunder Europa, vanskeliggør indvandring af ufaglært arbejdskraft,« siger Eva Jespersen.

Men hvis man skal opnå de bedste effekter af migrationen på tværs af grænser, så anbefaler FN, at regeringerne lemper på de mest restriktive love. Og her har Danmark lang vej endnu, påpeger Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved DIIS.

»Generelt er Danmark, England og Holland nogle af de lande i Europa, der har meget restriktive migrationspolitikker. Både for dansk økonomi og dansk udvikling har vi behov for en mere åben migrationspolitik, for vi har områder, hvor vi ikke har hænder nok,« pointerer hun.

Tænk globalt

FN anbefaler derfor at gøre det nemmere at migrere, ved at vestlige lande for eksempel åbner op for flere tidsbegrænsede opholdstilladelser – også til den ufaglærte del af arbejdsstyrken.

»Det er FN’s forsøg på at få meget migrationsforskrækkede stater til at åbne op. Senest er eksempelvis Canada begyndt at åbne op for aftaler med tredjeverdens-lande, hvor migranterne er garanteret et job og ordentlige arbejdsvilkår, hvis de tager hjem efter 6-9 måneder,« fortæller Ninna Nyberg Sørensen.

Gode vilkår og lempelige regler for migranterne vil give større gevinster for alle, er budskabet fra FN. Men det kræver, de rige lande ikke udelukkende tænker på egne fordele ved migration, vurderer lektor ved Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitetscenter (RUC) Connie Carøe Christiansen, der forsker og underviser i migration.

»Når man først har taget imod migranter, må vi også erkende, at vi er en del af en større globaliseret verden, og der kan man ikke kun vurdere fordele og ulemper ud fra et snævert, nationalt synspunkt. Det vil i øvrigt give bagslag på sigt at tænke sådan, for hvis ikke migranterne i Danmark er glade og tilfredse, så bliver Danmark ikke attraktiv at rejse til, og vi har faktisk brug for udenlandsk arbejdskraft,« siger hun.

Derfor er Connie Carøe Christiansen også enig med FN’s udviklingsprogram: Vil man sikre, at migration bliver en gevinst globalt, skal migrationspolitik gå hånd i hånd med udviklingspolitikken.

»Et land som Danmark har brug for arbejdskraften udefra og har pengene til at tiltrække gode hoveder fra mindre udviklede lande. Men der bør vi gøre en dyd ud af at tænke udviklingsperspektiverne ind. For eksempel bør vi sætte os ind i, hvilke konsekvenser det kan have for lokalområdet i et udviklingsland, når vi henter en veluddannet ingeniør til Danmark, og man bør overveje, hvordan vi kan bidrage, så migrationen bliver positiv,« siger Connie Carøe Christiansen.

Hun bliver bakket op af Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved DIIS:

»Pointen er, at ikke alene gennem vores udviklingspolitik, men også gennem vores migrationspolitik, kan vi bidrage til, at det bliver bedre, end det er i dag. Vi skal ikke være så bange for migrationens negative virkninger, for der er måder at gøre det på, der kan vise sig at være til fordel for både udviklingslande og i-lande,« siger Ninna Nyberg Sørensen.

Samtidig understreger FN – og de danske forskere – dog, at migration ikke må erstatte udviklingspolitik eller fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene.

Som Eva Jespersen siger:

»Man skal endelig ikke tro, at migration er svaret på fattigdomsbekæmpelse. Mobilitet skal ideelt set være et valg, og ikke noget man gør af tvang, fordi der ingen muligheder er i ens eget samfund.«