Ventelister på landets hospitaler bekymrer danskerne

Af

Otte år efter behandlingsgarantien blev indført, er mange danskere fortsat meget bekymrede for ventelister på landets hospitaler, viser ny måling. Minister mener, mediernes fokusering på problemerne gør mange danskere bekymrede.

VENTETID Til sommer er det otte år siden, at regeringen indførte behandlingsgarantien, der i dag giver danskerne retten til at vælge et privat eller andet offentligt hospital, hvis de ikke kan blive behandlet inden for en måned. Men tilsyneladende har indførelsen af behandlingsgarantien ikke haft den store effekt på danskernes frygt for at skulle tilbringe uger og måneder på ventelisten.

Hvor det i marts 2002 – godt og vel fire måneder før indførelsen af behandlingsgarantien – var 32 procent af danskerne, der var meget bekymrede over ventelisterne på landets hospitaler, så er det i dag 28 procent, der døjer med den bekymring. Det fremgår af en helt ny meningsmåling, som Catinét har foretaget for Ugebrevet A4. Meningsmålingen afslører også, at det blot er 18 procent af danskerne, der slet ikke er bekymrede over ventelisterne. De resterende 82 procent er enten meget, en del eller lidt bekymrede – det til trods for at regeringen har postet milliarder af kroner i sundhedsvæsenet blandt andet med henblik på at sikre borgerne en hurtig behandling.

Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen mener, at den fortsatte bekymring for ventelister kan skyldes, at der på det seneste har været en del debat om strukturen på hospitalsområdet.

»Behandlingsgaranti eller ej, så eksisterer der jo også stadig ventelister. Derfor er den fortsatte bekymring hos mange danskere vel egentlig meget naturlig,« siger han.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener, forklaringen skal findes et helt andet sted.

»Det er ikke første gang, at vi ser folk være mere bekymrede for den offentlige service, end de har grund til. Det hænger sammen med, at medierne kun beskriver problemerne. Det ligger i mediernes natur. Men man skal bare ikke foranlediges til at tro, at mediebilledet svarer til det reelle billede,« siger han.

Bertel Haarder tilføjer, at det samme forhold gør sig gældende i forhold til folkeskolen og ældreplejen. Hvor de, som kun kender til den offentlige service fra medierne, er utilfredse, så er de, som ligger krop til, generelt glade og tilfredse.

Ventetid står i stampe

De nyeste opgørelser fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser dog, at det er gået den gale vej med ventetiden på operationer i de senere år. Fra 2001 til 2005 faldt ventetiden markant fra 90 til 57 dage, men så stoppede den positive udvikling, så ventetiden i 2008 var steget til 63 dage.

Muligvis er det også en af forklaringerne på, at de private sundhedsforsikringer i de senere år er blevet mere og mere populære. Hvor der i 2005 blot var 428.000 danskere, der havde tegnet en sundhedsforsikring, så var antallet ifølge den seneste opgørelse i 2008 steget til 983.000. En udvikling, som nogle iagttagere mener, skyldes frygten for ventetid i det offentlige sundhedssystem.

Indenrigs- og sundhedsministeren mener imidlertid ikke, at der er grund til bekymring.

»Når ventetiden endnu ikke er kommet længere ned, så skyldes det, at der er mange danskere, der foretrækker at vente. De vil hellere have deres operation på det lokale hospital end at gøre brug af deres ret til at vælge eksempelvis et privat hospital. Det kan også være, at de ikke har tid til operationen før to måneder senere. Sådan er der så meget, som man ikke kan se af tallene,« siger han.

For Bertel Haarder er det afgørende, at alle bliver informeret om deres ret til at vælge et andet hospital efter 30 dages ventetid.

»Om folk så gør brug af denne ret eller vælger at vente lidt længere for at komme på det lokale hospital, det må de selv om. Der er ingen, der skal tvinges til en tidlig operation.«