FALMEDE BLÅ SOKKER

Venstres vælgere vender EU ryggen

Venstres vælgere er langt mere kritiske over for EU, end partiet selv er, viser en ny undersøgelse. Knap hver tredje V-vælger angav, at de ville sætte kryds ved DF ved valget til EU-Parlamentet. Partiet afviser at slå ind på en mere EU-kritisk kurs.

Lars Løkke Rasmussen (V) måtte efter valget til EU-Parlamentet i maj tage ansvaret for en syngende lussing fra vælgerne. 

Lars Løkke Rasmussen (V) måtte efter valget til EU-Parlamentet i maj tage ansvaret for en syngende lussing fra vælgerne. 

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Med blågule mærker efter en EU-politisk lussing samles Venstre-mænd og -kvinder fra hele landet til partiets landsmøde i weekenden.

Nye tal viser, at det primært var Venstre-vælgere, der i foråret flyttede deres kryds til Dansk Folkeparti og gav DF en knusende sejr ved valget til EU-Parlamentet.

Tallene stammer fra EUvox2014. Det er en europæisk undersøgelse af valget, og i Danmark blev undersøgelsen gennemført af valgforskerne Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet. De modtog over 150.000 danske besvarelser.

Ugebrevet A4 har fået adgang til nogle af resultaterne fra undersøgelsen, og de viser, at 31 procent – altså næsten en tredjedel – af dem, der stemte på Venstre ved Folketingsvalget i 2011, svarede at de ville stemme på Dansk Folkeparti ved EU-valget.

Til sammenligning mistede Socialdemokraterne 16 procent og Konservative 15 procent til Dansk Folkeparti i forhold til Folketingsvalget i 2011.

Hver tredje af Venstres vælgere gik til DFAndel af vælgere, der forud for valget til EU-Parlamentet angav, at de ville stemme på DF (Procent)
Kilde: Tallene bygger på mere end 60.000 besvarelser fra den danske del af partitesten www.EUvox2014 op til valget til EU-Parlamentet den 25. maj. Note: Læses som, at 16 procent af dem, der stemte på S ved Folketingsvalget i 2011, sagde, at de ville stemme på DF ved valget til EU-Parlamentet.

»Der er en stigende borgerlig skepsis over for EU, hvilket vi især ser hos Venstres vælgere. Og når der så er valg til EU-Parlamentet, følger Venstres vælgerne ikke nødvendigvis det parti, de generelt er enige med, for en del Venstre-vælgere ligger tættere på Dansk Folkeparti i EU-spørgsmål,« siger Derek Beach, der er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i blandt andet EU og valg.

EU-skepsis og Løkkes underbukser

Derek Beach foretog selv løbende undersøgelser af folkeopinionen i ugerne frem mod valget i maj og peger på, at sagen om Venstre-formanden Lars Løkkes tøjindkøb har haft indflydelse.

»Man kan tydeligt se, at Venstre cirka to uger før valget får et dyk, som formentlig skyldes Løkke-effekten,« siger han.

Vi er langt væk fra de blå strømper. Derek Beach, lektor, Aarhus Universitet

Han vurderer dog også, at en mere langsigtet udvikling i Venstres vælgerskare har påvirket resultatet.

»Venstre er ikke helt i overensstemmelse med sine vælgere. Der er vokset en EU-skeptisk holdning frem, og vi er langt væk fra de blå strømper,« siger Derek Beach med henvisning til den tidligere Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensens blå strømper med gule EU-stjerner på.

Dybereliggende data fra EUvox2014-undersøgelsen bekræfter den vurdering. Her fremgår det, at Venstrevælgerne fra 2011 generelt er de mest EU-kritiske, næst efter Dansk Folkepartis vælgere.

I hvert fald når det gælder helt centrale spørgsmål om EU-borgeres påvirkning af dansk økonomi samt deres ret til at arbejde i Danmark.

Flertal af Venstres vælgere: Østarbejdere svækker Danmarks økonomiHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: 'Indvandring af EU-borgere fra Østeuropa svækker den danske økonomi'? Delvist eller helt enige (andel i procent)
Kilde: Tallene bygger på mere end 82.000 besvarelser fra den danske del af partitesten www.EUvox2014 op til valget til EU-Parlamentet den 25. maj. Note: Læses som, at fx 35 procent af dem, der stemte på S ved Folketingsvalget i 2011, sagde, at de er helt eller delvist enige i synspunktet.

Eksempelvis mener 59 procent af Venstres vælgere, at indvandringen af EU-borgere fra Østeuropa svækker den danske økonomi. Det er kun blandt Dansk Folkepartis vælgere, man kan se en endnu større opbakning til det synspunkt. Her er andelen oppe på 88 procent.

Tilsvarende overgås Venstre-vælgernes skepsis mod den fri bevægelighed i EU kun af Dansk Folkepartis vælgere. Næsten hver anden V-vælger, 45 procent, erklærer sig helt eller delvist enig i, at EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark skal begrænses.

Stor skepsis blandt Venstres vælgere mod fri bevægelighedHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:'"EU-borgeres ret til at arbejde i Danmark bør være begrænset'? Delvist eller helt enige (andel i procent)
Kilde: Tallene bygger på mere end 81.000 besvarelser fra den danske del af partitesten www.EUvox2014 op til valget til EU-Parlamentet den 25. maj. Note: Læses som, at fx 28 procent af dem, der stemte på S ved Folketingsvalget i 2011, sagde, at de er helt eller delvist enige i synspunktet.

Selvmål i debatten om velfærdsturisme

Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa, mener, at Venstre i et vist omfang selv har været skyld i vælgerflugten til Dansk Folkeparti ved valget.

»Man talte problemet med velfærdsturisme op i forhold til det, de faktiske tal viser. Det gav nogle af skeptikerne i Venstres bagland en anledning til at stemme på Dansk Folkeparti, der jo tonede rent flag i den debat,« siger Bjarke Møller.

»Danskerne lytter til politikerne og agerer på baggrund af det, de siger. De lytter til de argumenter, der bruges i en valgkamp. Der må man sige, at Venstre accepterede, at kampen skulle spilles på Morten Messerschmidts (Dansk Folkepartis spidskandidat, red.) banehalvdel, og så tabte man nogle vælgere på det,« siger Bjarke Møller.

Mange vælgere er bekymret for, hvordan det skal gå med de danske velfærdsydelser. Ulla Tørnæs (V), medlem, EU-Parlamentet

Derek Beach ser det også som en mulig påvirkning af resultatet, omend han mener, at størstedelen af stemmerne formentlig allerede var rykket til Dansk Folkeparti, før debatten om velfærdsturisme tog fart op til valget.

»Diskussionen om velfærdsydelser har selvfølgelig haft indflydelse  på Dansk Folkepartis flotte resultat, men det var også vælgerne og medierne, der tog sagen op. Jeg tror ikke, det kun skyldes, at Venstre måske var lidt skizofren på det område,« siger Derek Beach.

Venstre: Regeringens skyld

Venstres spidskandidat ved valget, Ulla Tørnæs mener, det til dels er SR-regeringens skyld, at en masse Venstre-vælgere gik over til Dansk Folkeparti ved EU-valget.

»Mange vælgere er bekymret for, hvordan det skal gå med de danske velfærdsydelser, når EU-borgere trækker på dem. Den bekymring fik stor indflydelse på valgresultatet, især fordi det ikke lykkedes os at overbevise regeringen om at finde en holdbar løsning på spørgsmålet om børnechecken og andre danske velfærdsydelser,« siger Ulla Tørnæs.

Hun langer samtidig ud efter Dansk Folkeparti.

»Desværre købte mange vælgere Dansk Folkeparti ’nemme’ løsning – et forslag om et dansk velfærdsforbehold – som jo er det samme som at melde sig ud af EU i stedet for at blive og prøve at finde løsninger,« siger Ulla Tørnæs.

Vi er ikke og bliver ikke mere skeptiske over for EU. Jakob Ellemann-Jensen (V), EU-ordfører

Hun afviser, at Venstre er i færd med at blive et mere EU-skeptisk parti.

»Vi er det største EU-venlige parti i Folketinget og er varme tilhængere af fællesskabet. Men det forhindrer os ikke i at være optaget af den bekymring for velfærden, som findes hos mange danskere,« siger Ulla Tørnæs.

Et vink med en vognstang

Partiets EU-ordfører i Folketinget, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at partiet godt kan balancere mellem en overordnet positiv linje over for EU og så være skeptisk på enkelte områder:

»Vi er ikke og bliver ikke mere skeptiske over for EU, som er en stor del af forudsætningen for dansk velfærd og fremtid. Men efter 40 års medlemskab af fællesskabet må det være tilladt at diskutere udfordringerne i samarbejdet uden at blive set som nogle, der vil skabe skår i samarbejdet,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han tager tallene i undersøgelsen EUvox2014 som et klart signal fra Venstres vælgere:

»Tallene er et vink med en vognstang om, at vi skal tage danskernes bekymring for vores sociale ydelser alvorligt. Og så skal vi som politikere være bedre til at forklare vælgerne om fordelene ved EU og ikke forfalde til at give EU skylden for beslutninger, som vi selv har været med til at træffe,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Europa-aftale kan blive vigtig

Jakob Ellemann-Jensen håber, der snart kan blive indgået en bred europapolitisk aftale med de øvrige pro-europæiske partier i Folketinget. Den skal danne rammen for dansk EU-politik i de kommende år.

»Når jeg bliver ved med at sige, at jeg håber på en Europa-politisk aftale, kan det efterhånden godt lyde som Komiske Ali. Men da vi havde udenrigsminister Martin Lidegaard i Europaudvalget for nylig, gav han faktisk tilsagn om at indkalde til forhandlinger,« siger Jacob Ellemann-Jensen

Det kan blive vigtigt for Venstre, at de inden det kommende folketingsvalg sørger for at få indgået en sådan aftale, vurderer Bjarke Møller.

»Det er en form for europæisk kontraktpolitik, som der er brug for, for ellers ender debatten hele tiden i Dansk Folkepartis lejr på dets præmisser. Mit indtryk er, at Venstre stadig er et pro-europæisk parti, og det er i partiets interesse, at der bliver lavet en bred europa-politisk aftale, der også binder dem efter næste valg, således at Dansk Folkeparti ikke kan gøre det til genstand for en taktisk og populistisk dagsorden,« siger Bjarke Møller.

»Det er vigtigt, at Venstre holder fokus på, at vores medlemskab af det indre marked er det, som danske eksportvirksomheder lever af, og som også er med til at sikre danske arbejdspladser og dansk velfærd på den lange bane. Det er et kernebudskab, som Venstre godt kunne slå hårdere på. Det vil skabe et grundlag for debatten, som vil gøre det sværere for Dansk Folkeparti at spille på frygt for velfærdsturisme«, siger Bjarke Møller.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.