Venstres optjeningsplan på kollisionskurs med EU

Af Anna Glent Overgaard

EU-regler sætter grænser for Venstres planer om, at arbejdstagere fra ikke europæiske lande skal gøre sig fortjent til danske velfærdsydelser. En gennemførelse af de foreslåede stramninger kan ifølge loven ikke gælde for herboende tyrkiske statsborgere, vurderer ekspert.

STOPKLODS Venstres plan om at udlændinge selv skal betale for en lang række velfærdsydelser ser nu ud til at løbe ind i uventede problemer fra EU. Aftaler mellem EU og Tyrkiet forhindrer nemlig, at de planlagte stramninger kan gennemføres overfor tyrkiske statsborgere med adresse i Danmark. Og tyrkerne udgør langt den største gruppe af de udlændinge, der opholder sig her i landet.

En af Danmarks førende eksperter i EU’s udlændingepolitik og flygtningeret, Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), peger på, at tyrkiske arbejdstagere med ophold i et EU-land er omfattet af nogle særlige aftaler mellem EU og Tyrkiet. Og de aftaler beskytter tyrkere mod forringelser af deres opholdsstatus i EU-lande.

»Der er næppe nogen tvivl om, at aftalerne mellem Tyrkiet og EU vil begrænse mulighederne for at diskriminere eller forskelsbehandle ud fra de optjeningsprincipper, som Venstre planlægger,« vurderer han.

Han henviser til de associeringsaftaler, der blev indgået mellem de to parter tilbage i 1960erne og 1980erne. Aftalerne skulle bane vejen for integration af tyrkiske statsborgere i EU frem mod et endeligt tyrkisk EU -medlemskab.

»Aftalerne betyder, at tyrkiske arbejdstagere, og i visse tilfælde også deres familier, på en række punkter er garanteret samme rettigheder som EU-borgere. De omhandler blandt andet adgang til sociale ydelser,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen og understreger, at man derfor ikke frit kan forringe deres vilkår, som der tilsyneladende lægges op til med Venstres optjeningsplan.

Ret til sociale ydelser

I dag har alle arbejdstagere lige adgang til danske velfærdsydelser. Men de seneste tre måneder har et tværministerielt udvalg behandlet en række forslag, der skal sikre, at arbejdstagere fra lande udenfor EU fremover ikke får uhindret adgang til den danske kernevelfærd. 

Optjeningsudvalget med beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i spidsen har netop afleveret forslagene til regeringen. Planen er ikke offentliggjort, men Berlingske er kommet i besiddelse af et  notat, der løfter sløret for i alt 28 kontroversielle forslag til optjening af sociale ydelser i Danmark. 

Thomas Gammeltoft-Hansen hæfter sig især ved de forslag, der vedrører sundhedsydelser og pension.

»Aftalerne sikrer ligebehandling i forhold til børns muligheder for uddannelse og arbejdstageres ret til visse sociale ydelser som pension og adgang til sundhedsvæsenet. Det står skrevet i aftalen, at man ikke må diskriminere på disse punkter,« fastslår han.

Aftalerne har ikke tidligere haft betydning for den danske udlændingepolitik. Stik imod aftalen har skiftende regeringer strammet reglerne for tyrkiske statsborgere på linje med alle andre indvandrere. Men sidste år fastslog EU-domstolen med den såkaldte Toprak dom, at den særlige aftale med Tyrkiet betyder, at tyrkiske statsborgere, der arbejder i EU, skal behandles mere lempeligt end arbejdstagere fra andre lande uden for EU.

»Aftalerne kan få afgørende betydning. Det sætter nogle begrænsninger for, hvad man kan gøre i forhold til tyrkerne, og det kan derfor blive nødvendigt at skabe nogle undtagelser for tyrkiske statsborgere, ligesom man gør det for EU borgere og flygtninge fra tredjelande,« vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen. Han tilføjer, at det omvendt ikke er det samme som, at de bare har ret til alle sociale ydelser på linje med danskere.

»Men et optjeningssystem kræver en nøje afvejning af, i hvilket omfang det kan gælde for de tyrkiske arbejdstagere«, siger han.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg ønsker ikke at kommentere sagen, før regeringen har haft mulighed for at forholde sig til udvalgets arbejde.