LIMBO

Venstres nabotjek kan starte et ræs mod bunden

Af | @LaerkeOeland

Venstre vil indføre et nabotjek af ny dansk lovgivning, men forslaget lægger bånd på politikerne og kan føre til en konkurrence i EU om at få reguleringen af erhvervslivet så langt ned som muligt, lyder det fra to økonomer.

Venstre er parat med et påskeæg til erhvervslivet: Al erhvervsrettet lovgivning skal indrettes, så danske virksomheder har bedre vilkår end virksomheder i landene omkring os. 

Venstre er parat med et påskeæg til erhvervslivet: Al erhvervsrettet lovgivning skal indrettes, så danske virksomheder har bedre vilkår end virksomheder i landene omkring os. 

Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Det kan få yderst uheldige konsekvenser, hvis al lovgivning skal indrettes efter, at dansk erhvervsliv skal have bedre vilkår end virksomhederne i andre lande.

Det vurderer to økonomer, som er særdeles skeptiske over for Venstres forslag om det såkaldte nabotjek. Det handler om, at Danmark ikke må gennemføre erhvervslovgivning, der stiller erhvervslivet dårligere end i nabolandene.

Økonom og tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted frygter, at alle lande vil begynde at vogte over hinanden. Og det kan starte et ræs mod bunden.

»Hvis alle indfører nabotjek, så bliver det jo en kamp om at få afgifter og skatter på erhvervslivet helt fjernet,« siger han.

Jørgen Rosted henviser til, at den indbyrdes konkurrence mellem landene i EU har drevet selskabsskatten nedad. Det samme vil ske med anden regulering, mener han.

Ugebrevet A4 har tidligere beskrevet udviklingen i selskabsskatten

Forslaget om nabotjek kan også gøre det svært for politikerne at forfølge andre politiske mål end de erhvervsrettede, vurderer Jens Hauch, der er cheføkonom i tænketanken Kraka.

»Det er ret problematisk med sådan en absolut lov, for den kan komme til at binde os på nogle områder, hvor vi ville have ført en anden politik. Med den formulering lægger man reelt store politikområder over til vores nabolande,« siger han.

Jens Hauch understreger, at det er sundt at fokusere på konkurrenceevnen og kigge på, hvad andre lande gør.

»Men der kan sagtens være miljøøkonomiske eller andre argumenter for at belaste virksomhederne på nogle områder, og så er det sådan, det må være. Også selvom det skader konkurrenceevnen,« siger han.

Nabotjek står højt på Venstres ønskeliste

Nabotjekket står højt på den ønskeliste, Venstre tager med til forhandlingerne om Vækstpakken, som forventes at starte efter påske. Det fortæller partiets erhvervsordfører, Kim Andersen.

Læs også: Sass er på vej med ny plan for industrien

»Det er for at undgå, at vi overlovgiver og overimplementerer lovgivning fra EU, så vi ikke skruer omkostningerne for virksomhederne op med mistet konkurrenceevne til følge,« siger han.

Vi vil have en enhed, der sammenligner al ny, erhvervsrettet lovgivning med landene omkring os. Kim Andersen, erhvervsordfører, Venstre

Men forslaget er lovteknisk umuligt at gennemføre, mener Jørgen Rosted.

»Man kan godt vedtage, at vi skal sammenligne med nabolandene, men at sige, at vi per automatik skal gøre det samme som nabolandene – det kan man ikke,« siger han.

Hans vurdering bygger på et beslutningsforslag om nabotjek, som Venstre tidligere har fremsat. Heri hedder det blandt andet:

’Regeringen skal sikre, at dansk erhvervslovgivning ikke er mere restriktiv end lovgivningen i lande, som vi normalt sammenligner os med, af hensyn til Danmarks konkurrenceevne.’

Men en sammenligning af lovgivningen på tværs af landegrænser kan ikke laves på en neutral måde, mener Jørgen Rosted.

»For nabolandene kan have et helt andet reguleringssystem. Man kan godt se, hvad forskellen er, men man kan ikke se, hvordan vi skal indrette vores lovgivning. Det er en politisk vurdering fra sag til sag,« siger han.

Venstres erhvervsordfører Kim Andersen er da også klar til at revidere formuleringen om, at dansk lovgivning ikke må være mere restriktiv end andre landes.

»Når vi har den formulering, er det jo for at indhente noget af den konkurrenceevne, vi har mistet igennem de sidste år. Men hvis vi ikke kan få de andre partier med på den, er vi helt fremkommelige,« siger han.

Sverige eller Sydeuropa

Konkret vil Venstre have oprettet en enhed i enten Erhvervsministeriet eller Finansministeriet med ansvar for nabotjek.

»Det er ikke noget, man gør konsekvent og systematisk i dag, og derfor vil vi have en enhed, der sammenligner al ny, erhvervsrettet lovgivning med landene omkring os,« siger Kim Andersen.

Erhvervsrettet lovgivning skal forstås som al den lovgivning, der lægger byrder på erhvervslivet, og som eksempler på nabolande nævner han Tyskland, Sverige, Norge og England.

»Det er den kategori af lande, som vi normalt sammenligner os med. Men hvis der kommer nogen og siger, det er fornuftigt at kigge på et eller to lande mere, så ser vi på det,« siger han.

Forslaget om nabotjek vækker begejstring i Dansk Industri (DI). Men de så gerne kredsen af naboer udvidet, forklarer Sidsel Dyrholm Holst, der er chef for Mindre og Mellemstore Virksomheder & Entrepreneurship i DI.

»Ideen om at kigge ud over landets grænser, synes vi, er rigtig fin. Men det er ikke altid de nærmeste naboer, det er de mest relevante at kigge på. Det kan også være eksempelvis de sydeuropæiske lande. Det kommer an på, hvad det er for en type lovgivning, og hvilke lande konkurrencen kommer fra,« siger hun.

Der er jo ingen grund til, at Danmark på forhånd bliver sat bagud i forhold til vores nabolande. Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent, Cepos

DI mener som udgangspunkt, det er uheldigt, hvis dansk lovgivning er mere restriktiv end lovgivningen i andre lande, fordi det er konkurrenceforvridende for danske virksomheder.

»Hvis vi vælger at lægge os på et andet niveau i Danmark, skal der være en virkelig god grund til det,« siger Sidsel Dyrholm Holst.

Den samme melding kommer fra den liberale tænketank Cepos.

»Der er jo ingen grund til, at Danmark på forhånd bliver sat bagud i forhold til vores nabolande,« siger Henriette Kinnunen, der er erhvervsjuridisk seniorkonsulent i Cepos.

Hun fremhæver fedtafgiften som en lov, der kunne være undgået, hvis der var blevet lavet et nabotjek, før loven blev indført og senere afskaffet igen.

»Fedtafgiften var ikke en lovgivning, man kendte andre steder i EU eller i verden. Der var vi firstmovers, og det er der ikke nogen grund til at være. Der skal man jo lige holde i håndbremsen og tænke sig rigtig godt om som lovgiver, om det er den vej, vi skal gå?«

Laveste fællesnævner

Den samme varme modtagelse får forslaget om nabotjek ikke i den røde lejr. Hvis det står til Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht, kommer Venstres forslag ikke med i Vækstpakken.

Det er fint nok, at Venstre vil skrue ned for miljøambitionerne og øge uligheden. Men det er at snyde vælgerne at skjule det bag et nabotjek. Benny Engelbrecht, erhvervsordfører for S

»Det er ikke et af de ønsker, som jeg kan se blive opfyldt. Det overrasker mig ikke, at Venstre vil gå efter laveste fællesnævner, og det er fint nok, at Venstre vil skrue ned for miljøambitionerne og øge uligheden. Men det er at snyde vælgerne at skjule det bag et nabotjek,« siger han.

Han henviser til, at det allerede i dag bliver vurderet, om ny lovgivning kommer til at belaste erhvervslivet, og at relevante erfaringer fra andre lande bliver inddraget i det lovforberedende arbejde.

SF’s erhvervsordfører Steen Gade mener imidlertid godt, vi kan blive bedre til at sammenligne os med landene omkring os.

»Men at lave nabotjek med det ene formål, at vi skal være med det langsomste skib – det er der, det går galt. Vi skal lave fornuftige politiske beslutninger og regulering, der gavner de virksomheder, der er længst fremme i skoene. Det er dem, vi kommer til at leve af i fremtiden,« siger han.

Begge erhvervsordførere fremhæver fødevarebranchen som et eksempel på, at danske virksomheder har en konkurrencefordel, fordi vi har en mere restriktiv lovgivning end andre lande.

»Hvis vi sagde, at de ikke behøvede at være så restriktive med fødevaresikkerheden ude på slagterierne, så ville vi jo miste en kæmpe eksport. Så ville Japan jo ikke købe alle de svin, og vi ville ikke kunne sælge mælk i Kina,« siger Steen Gade.

Kim Andersen er ikke bange for, at nabotjekket vil ødelægge den konkurrencefordel.

»Det er der ingen risiko for, for vi ligger på alle tænkelige områder langt over gennemsnittet, og det kan vi ikke blive ved med« siger han.

Hvis vi skal forbedre danske virksomheders konkurrenceevne, handler det i stedet om at sænke deres omkostninger, mener han, og her er lønnen den største post.

»Men vi kan jo ikke lige med et snuptag gøre noget ved vores lønniveau. Så det her er et forsøg på at få nogle håndtag i omkostningerne, som vi rent faktisk kan skrue på,« siger han.