Venstrefløjen har medvind på værdier

Af | @IHoumark

Danskernes værdier er blevet mere og mere venstreorienterede under VK-regeringen, viser A4-undersøgelse. Alligevel fik venstrefløjen ikke vekslet værdiskredet til en sejr ved valget i forrige uge. En af årsagerne er, at partiet Venstre er drejet til venstre politisk.

VÆRDISKRED – Målt på holdningerne til indvandring, miljø og ulandsbistand har danskerne bevæget sig ud på venstrefløjen, siden Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001. Opbakningen til øget ulandsbistand samt miljøbeskyttelse vokser, og angsten for indvandring er taget af, viser en undersøgelse udført for Ugebrevet A4. Undersøgelsen forklarer en del af SF’s kanonvalg og giver et fingerpeg om, hvor oppositionen med opbakning fra vælgerne kan angribe regeringen.

Epinion Capacent har for Ugebrevet A4 stillet et repræsentativt udsnit af danskere fire værdipolitiske spørgsmål. Ud fra svarene er der dannet et indeks, som har været brugt ved adskillige undersøgelser siden 1990. Dette værdipolitiske indeks viser et markant skifte hos danskerne. Fra 1990 til 2001 var 6 ud af 10 – 60 procent - danskere værdipolitisk højreorienterede. Men siden VK-regeringen kom til i 2001, er flertallet skiftet, sådan at næsten 6 ud af 10 – 56 procent – nu er værdipolitisk venstreorienterede.

Skridtet til venstre kan godt aflæses af resultatet af folketingsvalget i tirsdags – på trods af at venstrefløjen ikke formåede at fravriste højrefløjen regeringsmagten. Det mener valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.

»SF’s store valgsejr er et udtryk for venstredrejningen på værdier. Og når Socialdemokraterne ikke får et bedre valg trods sine synspunkter om eksempelvis højere ulandsbistand og miljøfremme, hænger det nok sammen med, at partiet Venstre i forhold til værdipolitik har bevæget sig ind mod midten.«

Netop de borgerlige partiers politik kan være en af forklaringerne på, at et flertal af vælgerne drejer til højre i stemmeboksen, selv om de målt på værdier blinker til venstre. Det mener tidligere partisekretær for Socialdemokraterne og nu rådgiver i politisk kommunikation Jens Christiansen.

»Regeringen lagde i 2001 ud med voldsomme nedskæringer på bistanden til ulande og miljøet. Siden har den på miljøområdet korrigeret politisk. Og i forhold til den værdiladede debat om indvandrere har regeringen delvist fået lukket debatten ned ved at stoppe tilstrømnin­gen. Ja, selv Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard talte under valgkampen om at gøre noget for asylansøgernes børn og etablere flere havvindmøller,« siger Jens Christiansen.

Velfærd handler om ulighed

Oppositionen kan ved næste folketingsvalg få flere stemmer på, at danskerne bevæger sig til venstre på den værdipolitiske skala. Men det kræver, at den arbejder meget bevidst på at gøre værdier til omdrejningspunkter i debatter.

»Ved folketingsvalget følte vælgerne sig spændt ud mellem to valgmulighed – velfærd eller sikker, økonomisk vækst – hvor de fleste mener, at Socialdemokraterne er bedst til velfærd, og VK-regeringen er bedst til vækst. Når man nu ser på valgresultatet, kan man sige, at privatøkonomien vandt over velfærden,« siger valgforsker Johannes Andersen og fortsætter:

»Jeg vil tro, at Socialdemokraterne kan mobilisere flere vælgere, hvis partiet formår at dreje debatten om velfærd væk fra, hvem der kan levere bedst og mest velfærd, og i stedet får debatten til at handle om ulighed mellem folk. De fleste danskere har nemlig en grundlæggende værdi om, at de ikke ønsker stor ulighed.«

I oppositionen er der opmærksomhed på, at netop værdipolitik kan være en nøgle til flere vælgeres hjerte. Eksempelvis tænker de radikale nu på, hvordan de kan bruge værdipolitik til ved næste valg at genvinde nogle af alle de vælgere, de mistede ved valget i tirsdags. Næstformand for den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard siger:

»Vi er i høj grad et værdibåret parti, og derfor blev vi under valgkampen klemt af, at der blev talt så meget om velfærd. For mig at se skal vi dog fortsat markere en skarp kant til regeringen på værdier.«

Et af de interessante værdiskred for oppositionen er danskernes holdning til indvandring. Ifølge A4’s måling bliver danskerne mindre og mindre angste for, at indvandrerne skal ødelægge de værdier, der binder os sammen som folk. Således er 56 procent af danskerne ifølge den seneste måling uenige i, at indvandring »udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart«. Den reducerede frygt for indvandring kan bruges fremadrettet, mener Morten Østergaard og siger:

»Vi vil i den kommende tid presse på for at få lempet reglerne for at arbejde i Danmark. Det pres vil ikke behage regeringen, for vi vil i ryggen have både en pæn del af befolkningen og regeringens eget bagland i form af erhvervslivet. Samtidig vil regeringen ikke kunne åbne ret meget mere op for arbejdskraft på grund af Dansk Folkepartis modstand.«

Rådgiver i politisk kommunikation Jens Christiansen føler sig ret sikker på, at oppositionen nok skal forstå at sætte fingrene på de steder i værdipolitikken, som kan gøre ondt på regeringen.

»Jeg tror, at vi i den kommende tid vil se en mere skarp opposition. Især på værdipolitiske områder som ulandsbistand, klimadebat, flygtningepolitik og ligestilling. Områder, hvor regeringen har svært ved at få Dansk Folkeparti med,« siger Jens Christiansen.

Overskudsfænomen

Det værdipolitiske indeks, anvendt i A4’s måling, bygger som nævnt på fire spørgsmål. Et af spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt det offentlige bruger for mange penge på ulandsbistand. Da regeringen trådte til i 2001, mente en overvægt på 32 procent af befolkningen, at der blev brugt for mange skattekroner på ulandsbistand. I dag er billedet fuldstændig vendt, så en overvægt på 17 procent mener, at der bliver givet for lidt til de fattige lande. Den markant ændrede holdning til ulandsbistand er ikke så svær at forklare, mener adjunkt og valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, der har skrevet ph.d.-afhandling om danskernes holdninger til værdipolitiske emner.

»Der er to vinkler på den mere positive holdning til ulandsbistand. Den ene er, at folk synes, at regeringen har skåret nok i den. Den anden er, at vi nu er så rige, at vi også må have råd til at give lidt mere til de fattige,« siger Rune Stubager.

Forskere som Rune Stubager taler om en termostatmodel, når de skal forklare holdnings­ændringer som til ulandsbistanden.

»Hvis der eksempelvis bliver skruet for meget op for højreorienteret politik, så vil vælgerne på et tidspunkt bede om at få skruet ned igen. Udviklingen i holdningen til ulandsbistanden er et eksempel på termostatmodellen, hvor folk nu ønsker bistanden skruet op, efter at regeringen har haft den skruet ned nogle år,« siger Rune Stubager.

Siden 2001 har der været voksende vilje til at lade miljøhensyn veje tungere end fremme af vækst via industrien. Ifølge A4’s undersøgelse er der nu en overvægt på 57 procent af befolkningen, som sætter miljøet højere end vækst. Rune Stubager siger:

»Efterhånden ser de fleste klimaændringerne som meget alvorlige, og derfor er de parate til at sætte miljøbeskyttelse højt. Selv regeringen har indset, at det er at kæmpe mod vindmøller at gå mod folkestemningen i klimadebatten.«

Kommunikationsrådgiver Jens Christiansen ser danskernes holdningsændring til miljøet, ulandsbistanden og mere positive syn på indvandring som et udtryk for overskud.

»Den meget stærke økonomi og lave arbejdsløshed har givet folk overskud til at se lidt ud over egen næsetip. Befolkningen tænker nu på, om vi ikke kan gøre det lidt bedre for de fattige herhjemme og i ulande, asylansøgerne og miljøet,« siger Jens Christiansen.

Det eneste af de fire værdipolitiske spørgsmål i A4’s undersøgelse, hvor der ikke er sket klare ændringer under VK-regeringen, er i forhold til strafudmålingen for voldsforbrydelser. I 2001 var der en overvægt på 78 procent af befolkningen, der ville straffe hårdere, mens der nu er en overvægt på 71 procent.

»Det er en meget udbredt og stabil holdning i befolkningen, at voldsforbrydelser bør straffes hårdere. Det lille fald siden 2001 kan skyldes, at der ganske enkelt er indført hårdere straffe i den periode,« siger Rune Stubager.

SF må op af hængekøjen

Som A4’s måling dokumenterer, så har SF voksende vælgeropbakning til sine ønsker om højere ulandsbistand og en mere grøn politik. At partiet rider på en værdibølge, gav den glade SF-formand Villy Søvndal udtryk for flere gange under valgaftenen i tirsdags. Han sagde:

»Vi har fået stemmer fra næsten en halv million danskere, som deler vores værdier.«

Folkesocialisternes sejr skyldes blandt andet kryds, afgivet af mange yngre vælgere. Herom siger Rune Stubager:

»Der er en tendens for tiden til, at den store gruppe af unge gymnasieelever hælder til SF og oppositionen. Og det kan godt være, at venstrefløjens værdier vil følge netop denne generation i lang tid, ligesom vi i dag stadigvæk kan se, at 68’erne fortsat stemmer mest på venstrefløjen, og yuppierne fra 1980’erne stadig hælder til højrefløjen.«

Ifølge Rune Stubager og andre valgforskere er det sådan, at ungdommens grundsyn forbliver hos de fleste gennem livet, og at jo højere uddannede folk er, desto mere hælder de mod venstrefløjens værdier.

SF og den øvrige opposition gør dog en stor fejl, hvis den nu smider sig i hængekøjen i forvisning om, at med de nuværende strømninger blandt de unge og en stadigt mere veluddannet befolkning, så vil flere og flere dele værdier med venstrefløjen. Valgforsker Johannes Andersen siger:

»I 1970’erne var det at være venstreorienteret en grundlæggende identitet for mange unge. I dag derimod er politisk ståsted kun for de færreste unge en væsentlig del af identiteten. De unge har let ved at skifte parti. Eksempelvis var de radikale mange unges favorit ved valget i 2005, mens mange unge her i 2007 stemte på SF. Og ved næste folketingsvalg kan SF være næsten sikker på, at en hel del unge vælgere forlader dem igen.«