Venstredrejningen hænger ved

Af

68’erne er stadig væsentlig mere venstreorienterede end deres børn og forældre, så et aspekt af myten om generationen holder altså vand.

ÅNDEN FRA 68 Er man ikke rød som ung, har man intet hjerte – og er man ikke borgerlig som gammel, har man ingen hjerne, siger et gammelt ordsprog.

Passer det, står det slemt til for 68’erne. De kan prise sig lykkelige for, at de har ufatteligt store hjerter, men hjernen er det til gengæld så som så med. Både i deres holdninger og partivalg er 68’erne nemlig væsentligt mere venstredrejede end andre generationer. Det til trods for, at de for længst har lagt ungdommens glæder og sorger bag sig til fordel for bekymringer om efterløn, friværdi og mimrekort.

Ved folketingsvalget i 2005 stemte 42 procent af 68’erne på enten Socialdemokraterne, Enhedslisten eller SF. Til sammenligning var det mellem 31 og 35 procent af de andre generationers vælgere, der valgte et af de tre partier, viser valgundersøgelser fra Aarhus Universitet.

At kærligheden til venstrefløjen er større blandt 68’erne end blandt andre generationer understreges også af en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Her svarer otte procent af 68’erne, at de har været medlem af et parti til venstre for Socialdemokraterne i deres ungdom. Det gør sig kun gældende for halvt så mange i de senere generationer.

68’erne er altså i dag væsentlig mere venstreorienterede i deres partivalg end alle andre. Og det er et billede, som har hængt ved lige siden slutningen af 1960’erne, hvor den generelle velstandsfremgang i samfundet og oprøret mod autoriteterne fik 68’erne til at bakke op om de socialistiske partier.

For valgforsker og ekstern lektor ved Aalborg Universitet Jakob Rathlev er det velkendt, at 68’erne i de seneste mange år har været væsentligt mere venstredrejede end andre generationer.

»Deres holdninger har hængt ved gennem hele livet. Stik imod teorien om, at man ændrer holdning og rykker mod højre i takt med, at man bliver ældre, betaler mere i skat og måske ikke modtager uddannelsesstøtte eller andre overførsler fra det offentlige,« siger han.

Nyere forskning tyder på, at de holdninger, der skabes i ens ungdom, tværtimod i høj grad følger en gennem hele livet.

68’ernes venstreorienterede holdninger slår også igennem på de fordelings- og værdipolitiske emner. Lige siden slutningen af 1970’erne har 68’erne således udmærket sig ved at gå ind for en højere grad af indkomstudligning, en offensiv miljøpolitik og en mere liberal udlændingepolitik.

For venstrefløjens partier er der tilmed den gode nyhed, at det ifølge Jakob Rathlev ser ud til, at 68’erne har præget deres børn, så de også i højere grad end andre har kastet deres kærlighed på Villy Søvndal (SF) & co.

»Der synes at være en relativ stærk socialiseringsproces, hvor de unge i vidt omfang stemmer som deres forældre. Kigger vi på 68’ernes børn, er det slående, at de langt hen ad vejen har holdninger, der ligger tæt op af deres forældres,« siger han.

Med til historien hører dog, at socialiseringseffekten også gør sig gældende i forhold til andre og mere borgerlige generationer.