venstredrejning

Venstre-politiker drømmer om højere afgifter

Af | @LaerkeOeland

Høje afgifter fremmer udviklingen af ny teknologi. Det mener Diego Gugliotta, som stiller op til Europa-Parlamentet for Venstre. I stedet for lavere afgifter i Danmark vil han arbejde for højere afgifter i de andre EU-lande.

Lave afgifter kan være til skade for danske virksomheder, mener Diego Gugliotta, som stiller op til Europa-Parlamentet for Venstre.

Lave afgifter kan være til skade for danske virksomheder, mener Diego Gugliotta, som stiller op til Europa-Parlamentet for Venstre.

Foto: Jeppe Vejlø/Scanpix

Lavere afgifter kan skade danske virksomheder. Så i stedet for at sænke afgifterne herhjemme skal vi arbejde for højere afgifter i resten af EU. Det mener Venstres kandidat til Europa-Parlamentet, Diego Gugliotta.

Det høje afgiftsniveau er ifølge venstrepolitikeren en fordel for mange danske virksomheder, der lever af at udvikle produkter, der reducerer forbruget af eksempelvis el og vand.

»Hvis ikke det koster noget at bruge vand, så er der ikke nogen, der er interesserede i at finde ud af, hvordan man reducerer vandforbruget,« siger han.

Hvis miljøafgifterne bliver sænket, vil virksomhederne derfor ikke kunne afsætte deres miljøteknologier, mener Diego Gugliotta, som er nummer fem på Venstres kandidatliste.

»Man kan hoppe og springe og fortælle, hvor gode produkterne er. Men hvis ikke der er en økonomisk gevinst ved at indføre en ny teknologi, er der ingen, der vil indføre den,« siger han.

Vi skaber gode vækstbetingelser for virksomheder her i landet ved færre og lavere afgifter. Det er Venstres politik. Kim Andersen, erhvervsordfører, Venstre

Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, kalder Diego Gugliottas plan om at arbejde for højere afgifter i de andre EU-lande for useriøs. Men han understreger, at der er højt til loftet og plads til afvigende synspunkter i Venstre.

»Men for mig er det magtpåliggende at skabe gode vækstbetingelser for virksomheder her i landet, og det gør vi ved færre og lavere afgifter. Det er Venstres politik,« siger han.

Heller ikke Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Ulla Tørnæs, er vild med Diego Gugliottas ide.

»Det her handler om arbejdspladser, og vi vil ikke være med til at sende arbejdspladser ud af landet,« siger hun.

Afgifter skaber vækst

Diego Gugliotta har selv en ingeniørvirksomhed, der producerer maskiner til industrien. Han har blandt andet udviklet et system, der gør det muligt for et bryggeri at tappe øl og sodavand med et minimalt forbrug af vand. Det har ifølge Diego Gugliotta sparet bryggeriet syv millioner kroner om året i vandafgift.

»Den teknologi ville aldrig have set dagens lys, hvis ikke det var, fordi afgifterne på vand er enorme. Hvis ikke der var økonomi i det, var der ingen, der ville bestille udvikling af ny teknologi,« siger han.

Det problematiske ved nabotjekket er, at noget af vores teknologiudvikling med høj sandsynlighed vil gå i stå. Diego Gugliotta, kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet

Derfor er Diego Gugliotta også skeptisk over for Venstres forslag om nabotjek af ny dansk lovgivning. Forslaget skal sikre, at danske virksomheder ikke bliver pålagt flere byrder – blandt andet i form af afgifter – end virksomhederne i landene omkring os.

»Det problematiske ved nabotjekket er, at noget af vores teknologiudvikling med høj sandsynlighed vil gå i stå,« siger Diego Gugliotta.

Læs også: Venstres nabotjek kan starte et ræs mod bunden

Diego Gugliotta understreger, at han ikke går ind for at hæve afgifterne i Danmark. Men han mener, vi har brug for det nuværende høje niveau for at være i front med at udvikle ny teknologi.

»At indføre nabotjek uden at tænke på det, vil højst sandsynligt resultere i, at meget af den teknologiudvikling, vi har, simpelthen vil gå i stå,« siger han.

Han bakker dermed op om Grundfos, der tidligere har kritiseret Venstres forslag om nabotjek.

Læs også: Grundfos: Nabotjek kan være til skade for danske virksomheder

I den forbindelse sagde Grundfos’ kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted:

»Jeg kan godt forstå ideen, men vi skal passe på, det ikke bliver for uambitiøst. Det skaber ikke fremdrift at gå efter laveste fællesnævner.«

Energiafgifterne har ifølge Kim Nøhr Skibsted været med til at skabe vækstmuligheder for Grundfos. Men Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, afviser, at lavere afgifter vil skade virksomheder, der fremstiller miljøteknologi. De er teknologisk førende, og det vil de blive ved med at være, mener han.

»De virksomheder har haft gavn af incitamentstrukturen i vores afgifter, men de er for længst ude over det punkt. De er etablerede som dygtige, højteknologiske virksomheder ude på verdensmarkedet, og de er ikke truet af, at vi reducerer afgifterne,« siger han.

De energiintensive virksomheder er til gengæld truet af, at vi i Danmark har højere energiafgifter, end de har i de lande, vi konkurrerer med. Derfor er der brug for at se på, hvad de gør i de lande, vi normalt sammenligner os med, mener han.

»Så kan det være, vi finder ud af, at vi skal gøre noget mere end de andre lande, fordi det gavner vores miljø og vores arbejdsmarked. Men det kan også være, vi finder ud af, at vi er udfordret konkurrencemæssigt. Og hvorfor skal vi så have så høj en fællesnævner, når det ikke er nødvendigt for os?« siger han.

Højeste fællesnævner

Diego Gugliotta mener til gengæld, det er en god ide at sigte efter højeste fællesnævner.

»Hvis jeg bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, vil jeg arbejde for at forhøje afgiftsniveauet i hele Europa,« siger han.

To, der står sammen i dansk europapolitik - så længe talen ikke går på afgifter: Diego Gugliotta og Ulla Tørnæs.

I de andre EU-lande kan det nemlig ikke betale sig at spare på eksempelvis vandet, fordi det er så billigt. Det erfarede Diego Gugliotta, da han undersøgte mulighederne for at eksportere sin vandreducerende teknologi til lande som Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Italien og Spanien.

»De har ikke nogen form for motivation til at investere i teknologi, der reducerer vandforbruget. Og hvis der ikke er økonomi i at spare, så sparer de ikke på det. Så de kunne have godt af højere afgifter på vand,« siger han.

Hvordan de højere afgifter konkret skal gennemføres, kan han ikke på nuværende tidspunkt sige.

»Men jeg vil ikke umiddelbart afvise tanken om eksempelvis et minimums- og et maksimumsafgiftsniveau gældende for hele EU. Inden for den margen kan de forskellige lande så frit disponere,« foreslår han.

Også her er venstrepolitikeren på kant med sit eget parti. Venstre mener ikke, EU skal blande sig i medlemslandenes niveau for skatter og afgifter.

»Det skal være en national kompetence,« understreger Venstres spidskandidat til Europa-parlamentsvalget, Ulla Tørnæs.

Smarte løsninger

Mens Diego Gugliotta går til valg på, at afgifterne skal op i EU, går Venstre til forhandlingerne om vækstpakken med et ønske om at sænke blandt andre PSO- og NOx-afgifterne. De mener, afgifterne skader Danmarks konkurrenceevne.

Læs også: Venstre og LO i fælles front: Ned med afgift

Diego Gugliotta er enig i, at de høje afgifter kan skade konkurrenceevnen, fordi de gør danske varer dyrere. Til gengæld har afgifterne tvunget danske virksomheder til at udvikle smarte løsninger.

»Vi lever af innovative løsninger. Vi afsætter ikke varer, fordi vi er billigere, men fordi vi er smartere. Der er mange små virksomheder, der ikke ville komme nogen steder, hvis ikke de kunne afsætte deres smarte løsninger,« siger han.

Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Ulla Tørnæs, er ikke enig i, at lavere afgifter vil skade de danske virksomheder, der fremstiller miljøteknologi. Dem vil der altid være brug for, mener hun.

Jeg oplever et særdeles ansvarligt dansk erhvervsliv, som er optaget af at producere på en bæredygtig måde. Ulla Tørnæs, spidskandidat for Venstre til Europa-Parlamentet

»Uanset hvordan du vender og drejer det, så er den billigste energi den, du ikke bruger. Så alle vil fortsat have et incitament til at lave energibesparelser, selv med en afgiftssænkelse,« siger hun.

Hun mener ikke, lavere afgifter vil mindske virksomhedernes incitament til at spare på ressourcerne.

»Jeg oplever et særdeles ansvarligt dansk erhvervsliv, som er optaget af at producere på en bæredygtig måde, fordi det jo også er et konkurrenceparameter,« siger hun.

Den analyse er Diego Gugliotta ikke enig i. Hans erfaring er, at det er tilbagebetalingstiden, der er afgørende for, om en virksomhed investerer i en energibesparende teknologi eller ej. Og jo lavere afgiften er, jo længere tid vil der gå, før den nye teknologi har tjent sig selv ind igen.

»Hvis der ikke er en fornuftig tilbagebetalingstid på det nye, man opfinder, vil virksomhederne ikke bruge et minut på det,« siger han.

Global problemstilling

Diego Gugliotta mener derfor ikke, at det er nok at lade ressourceforbruget være op til virksomhedernes samvittighed.

»Det handler ikke kun om at være konkurrencedygtig. Det handler også om at passe på vores naturressourcer,« siger han.

Og det gør de ikke i lande, hvor miljøafgifterne er lave eller ikke eksisterende. Eksempelvis mener han, at den lave pris på vand i Spanien og Italien skaber et overforbrug, der resulterer i vandmangel.

»De har overhovedet ikke drikkevand nok til befolkningen« siger han.

Men de høje miljøafgifter i Danmark gavner ikke miljøet, for de sender bare arbejdspladser ud af landet, mener Ulla Tørnæs.

»Og hvis man sender arbejdspladsen hen, hvor der slet ikke er nogen miljøregler, så har man jo ikke gavnet miljøet,« siger hun.

Netop derfor mener Diego Gugliotta, at det er en global problemstilling at passe på naturressourcerne.

»Vi bør gøre noget på verdensplan til at sikre motivation til at passe på jordens ressourcer. Det handler ikke kun om økonomi. Vi kommer ikke udenom, at det er piskende nødvendigt at passe på vores ressourcer,« siger han.