Venstre i åbent opgør om pensionistskat

Af Mikkel Noel Lanzky

Skal rige pensionister have ekstra fordel af skattereformen? Uenighed om en teknisk kompliceret finansiering af skattereformen udstillede i sidste uge, at Venstre slet ikke har styr på tropperne. De dårlige sager hober sig op for en regering i krise, mener politisk kommentator.



















V-KRISE Forårspakke 2.0 bliver et skub til dansk økonomi. Problemet lige nu og her er, at vi alle sammen lidt har tabt fremtidstroen.«

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han som finansminister for lidt over et år siden skulle sælge regeringens skattereform til danskerne.

Nu har Lars Løkke Rasmussen også fået solgt skattereformen til sin egen folketingsgruppe. Det skete dog ikke uden sværdslag, da tre medlemmer af venstres folketingsgruppe i sidste uge pludselig åbent kritiserede den såkaldte udligningsskat og dermed bragte forliget om skattereformen i fare.

Først Eyvind Vesselbo og siden også Britta Schall-Holberg og Preben Rudiengaard sendte en bredside af sted mod en skat, som Eyvind Vesselbo betegnede som »en uretfærdig strafskat«.

Selv om skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen offentligt undsagde oprørerne, var det først på et krisemøde torsdag morgen i sidste uge, at de tre venstrefolk rettede ind.

Et standpunkt til lejligheden

At der er utilfredshed med udligningsskatten i Venstre, kommer som en overraskelse for de kilder i partiet, som Ugebrevet A4 har talt med. En gennemgang af pressens dækning af udligningsskatten viser også, at hverken Eyvind Vesselbo, Britta Schall-Holberg eller Preben Rudiengaard har udtalt sig om udligningsskatten før sidste uge. Hvis de har været bekymrede over skatten, siden den blev aftalt som en del af forliget om skattereformen for over et år siden, har de holdt det for sig selv.

Eyvind Vesselbo siger, at udligningsskatten længe har ligget ham på sinde, selv om han altså ikke har udtalt sig om spørgsmålet før.

»Jeg har jo arbejdet med den her sag i flere måneder. Derfor kan jeg også udtale mig, som jeg gør. Man kan ikke bede folk om at spare op og bagefter lægge en ekstraskat på en udvalgt gruppe mennesker. Der er ikke så meget diskussion. Jeg er imod den skat, og det har jeg så meddelt. Det handler om moral og politik« lød det bestemt fra Eyvind Vesselbo, da Ugebrevet A4 tale med ham sidste mandag.

Men politisk samvittighed er næppe hele baggrunden for de pludselige udmeldinger. Med vigende opbakning i meningsmålingerne er Eyvind Vesselbos folketingsmandat nemlig på vippen. Han er opstillet i Københavns Omegns Storkreds, hvor de tre venstremandater i øjeblikket tilhører Bertel Haarder, Gitte Lillelund Bech og Karen Ellemann. Og ved et kommende valg, hvor venstre står til at miste et par procent, kan Eyvind Vesselbo let blive den lille i kampen. Det vurderer politisk kommentator og tidligere konservativ partiformand Hans Engell.

»Det er nødvendigt med nogle stærke markeringer, når man er opstillet i et område, hvor lige præcis pensionsbeskatning er mere end almindeligt upopulært. Hvis partiet får en tilbagegang af en vis størrelse, vil han være truet, og det har helt sikkert spillet en rolle,« mener Hans Engell, der nærmest ser Eyvind Vesselbos handlinger som partiskadelig virksomhed:

»Balladen om udligningsskatten rører ved det inderste i samarbejdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti, nemlig at forlig skal overholdes, når de er indgået. Man kan være nok så uenig ellers, men når der er lavet en aftale om et stort politikområde, står den fast. Det fundament er der jo blevet rokket ved nu,« siger Hans Engell.

For 200 millioner kr. skatteteknik

Selv om udformningen af udligningsskatten har været en lille hovedpine, lå det ikke ligefrem i kortene, at den skulle skabe så store problemer. Da Skattekommissionen i februar 2009 afleverede sit forslag til en skattereform, løb de foreslåede nedskæringer af SU-ordningen og lettelserne af topskatten med det meste af opmærksomheden. I regeringens skattereformudspil – Forårspakke 2.0 – som blev fremlagt sidst i februar 2009, var udligningsskatten med i en lidt anden udgave end Skattekommissionens forslag. Der var stadig kritik fra pensionsbranchen og Ældre Sagen, men udligningsskatten levede et stille liv på avisernes erhvervssider, mens multimedieskat og lavere topskat flere gange trak de store overskrifter.

Udligningsskatten er en del af finansieringen bag skattereformen. Med reformen blev topskatten sat ned, og det betyder, at skatten på store pensionsudbetalinger uden udligningsskatten vil blive lavere end fradraget var ved indbetalingerne til pensionen. Dermed ville de rigeste pensionister spare cirka 200 millioner kroner om året.

»Der er mange, som ved pensionsindbetalinger har fået et højt fradrag. Disse mennesker skal ikke begunstiges dobbelt af også at have en lavere skat, når pengene skal ud igen. Derfor vejer vi tingene op mod hinanden med udligningsskatten,« forklarer skatteminister Troels Lund Poulsen (V).

De tolv andre love, som skattereformen består af, blev vedtaget i maj 2009. Udligningsskatten blev udsat, fordi man ikke kunne blive enige om, hvordan den skulle skrues sammen. Skatteministeriet har fremlagt flere modeller, men særligt de konservative har haft problemer med forslagene. I februar 2010 skrottede de konservative endnu en gang en plan for udligningsskatten. Partiets skatteordfører Mike Legarth begrundede dengang afvisningen med frygt for, at beskatningen for nogle pensionister risikerer at blive højere end fradraget ved indbetalingerne.

Sårene slikkes

I torsdags blev Eyvind Vesselbo og hans to kampfæller så kaldt til orden. Men ifølge Hans Engell var skaden allerede sket:

»Sagen viser, at den normale autoritet ikke er til stede i Venstre. Det er også et udtryk for kolossale frustrationer i Venstres folketingsgruppe. Det var ikke partiets mest fremtrædende politikere, som var i vælten, men vi oplever helt klart nogle opløsningstendenser i regeringen. Det er en kombination af dårlige meningsmålinger og dårlig autoritet omkring partiledelserne. Hvis dette fortsætter over det kommende halve år, begynder regeringen at ligne en taber,« siger Hans Engell, der mener, at et regeringsskifte er rykket tættere på.

Lars Løkke Rasmussen, og særligt gruppeformand Kristian Jensen, står svækkede efter balladen om udligningsskatten, vurderer han:

»Kristian Jensen er startet med et par store tabersager. Først ville han have Venstres folketingsmedlemmer til at søge deres ordførerskaber igen, og det kunne han ikke komme igennem med i gruppen. Det andet er nu, at han ikke har kunnet håndtere et oprør, som har truet selve kernen i samarbejdet med Dansk Folkeparti. Partiets formand og statsminister samt næstformanden, som samtidig er gruppeformand, har fået udhulet deres autoritet. Det her er kulminationen på en lang række af dårlige sager,« konstaterer Hans Engell.

Hos Dansk Folkeparti har tilliden til regeringen utvivlsomt lidt et knæk. Hans Engell peger på, at det tidligere var helt utænkeligt, at Kristian Thulesen Dahl personligt ville gå i ordkrig med en »ærligt talt lidt inferiør« ordfører. Det blev han nødt til onsdag aften, da statsministeren ikke kunne lukke munden på Eyvind Vesselbo. Kilder hos Dansk Folkeparti indikerer da også, at forløbet har trukket veksler på tålmodigheden.

Ro genskabt – indtil videre

Noget kom der da ud af Eyvind Vesselbos skattetogt. Blot et par timer efter, at han, Britta Schall-Holberg og Preben Rudiengaard var blevet halet ind i folden igen, annoncerede Troels Lund Poulsen, at regeringen og Dansk Folkeparti havde indgået en aftale om udligningsskatten. Over for flere medier insisterede Eyvind Vesselbo og Britta Schall-Holberg på, at de havde fået afgørende indrømmelser, som betød, at de nu støttede udligningsskatten. Vigtigst var det, at der nu var sat levetid på skatten, så den kun har virkning i fire år, og derefter udfases langsomt.

Men ifølge skatteminister Troels Lund Poulsen var detaljerne allerede aftalt med Dansk Folkeparti tirsdag aften, ligesom der aldrig var planer om at gøre skatten tidsubegrænset.

»Udligningsskatten har hele tiden skullet være tidsbegrænset. Det står klart så langt tilbage som da regeringen fremlagde sit forslag til Forårspakke 2.0. Der har aldrig været tale om, at vi ville lave en permanent udligningsskat,« siger Troels Lund Poulsen.

Resultatet af en uges intern skattestrid i Venstre kunne erhvervsavisen Børsen præsentere i form af endnu en dårlig meningsmåling, hvor partiet kun står til at få 21 procent af stemmerne. Politisk ordfører Peter Christensen er ikke i tvivl om, at vælgernes straf blandt andet skyldes de interne diskussioner. Til Børsen sagde han:

»Det er noget af det værste uro, vi har haft længe. Og jeg tror, at Venstres folketingsgruppe godt er klar over, at det går ikke. Nogle af dem, som hele tiden kæfter op, kan nu selv se på tallene, at de skal finde sig noget andet at lave, hvis det er stilen fremover.«