Veluddannede trodser krisen

Af | @IHoumark

Mens den økonomiske krise på bare tre år har kostet 100.000 ufaglærte job, er der samtidig blevet skabt mere end 13.000 nye job til veluddannede danskere. Det viser ny analyse fra AE. Forklaringen er blandt andet, at arbejdsmarkedet er mere vidensintensivt – men også at de veluddannede breder sig ud over mange fagområder.

Foto: Illustration: Thinkstock

JOBSIKKERHED De veluddannede har klaret sig langt bedre igennem krisen end dem uden uddannelser. Mens næsten 100.000 job for ufaglærte er forsvundet på bare tre år, er der blevet skabt mere end 13.000 nye job til veluddannede. Samlet set har de veluddannede øget deres andel af arbejdsmarkedet med ikke mindre end to procentpoint.

Det fremgår af en overraskende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kortlagt, hvilke medarbejdergrupper, der har tabt og vundet mest under krisen.

Forskningschef Mikkel Baadsgaard fra AE har flere forklaringer på, hvorfor flere veluddannede er i job.

»Kigger man på arbejdspladserne, er der tendens til, at produktionen af varer og tjenesteydelser bliver mere og mere vidensintensiv. Det betyder eksempelvis, at når en HK’er forlader sit job, så vil han/hun i en del tilfælde blive erstattet af en person med en videregående uddannelse,« siger Mikkel Baadsgaard.

AE har gransket statistikkerne for at se, hvordan det går personer med forskellig uddannelse under krisen. I gruppen af folk med alt fra en kort til en lang videregående uddannelse går det forholdsvis godt. Gruppen af veluddannede i job er vokset fra 849.000 i 2008 til nu 862.100. Mikkel Baadsgaard peger på, at en årsag kan være, at de nye på arbejdsmarkedet generelt er bedre uddannede end dem, der går på pension.

»Befolkningens generelle uddannelsesniveau vokser fortsat, selv om det går lidt langsommere end tidligere. Dermed er det naturligt, at antallet af mennesker med en videregående uddannelse i beskæftigelse også stiger,« siger Mikkel Baadsgaard.

Arbejdsmarkedspolitisk chef i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen DI Steen Nielsen siger dog, at det er sjældent, man afskediger ufaglærte for at erstatte dem direkte med folk med mere uddannelse – de ufaglærte job forsvinder primært til udlandet.

Han ser også en anden forklaring på, at antallet af stillinger til veluddannede er steget under krisen:

»Arbejdsgiverne har bedre mulighed for nu end før finanskrisen at forlange bestemte kvalifikationer af ansøgere. Da der var voldsom mangel på arbejdskraft, var cheferne i nogle tilfælde nødt til at tage folk ind, som ikke helt matchede kravene.«

Lavest uddannede hårdest ramt

Fra 2008 til 2011 er de videreuddannedes andel af de beskæftigede vokset med ikke mindre end 2,0 procentpoint, så de nu udgør næsten en tredjedel (31,6 procent) af alle beskæftigede. Men selv om de belæste samlet set klarer sig godt, hører det også med til billedet, at der er arbejdsløse lærere, tandplejere og jurister. Derfor mener formanden for de privatansatte under forbundet Djøf, Allan Luplau, at der er brug for en politisk indsats:

»Politikerne skal smede nu, mens krisen er varm. Vi har en god mulighed for at få mange flere akademikere ind i de små og mellemstore virksomheder, hvor man fra undersøgelser ved, at de i gennemsnit ikke bare forbedrer firmaernes konkurrenceevne, de skaber også job til folk med mindre uddannelse eksempelvis smede eller ufaglærte.«

Hos AE viser analysen, at også veluddannede danskere er blevet ramt af krisen »navnlig i kraft af højere dimittendledighed«, som AE skriver i analysen.

»Men som denne analyse viser, så peger alle tilgængelige nationale statistikker på, at det klart er de lavest uddannede, der er hårdest ramt af krisen,« tilføjes det.

I den økonomiske krises første år – fra udgangen af 2008 til udgangen af 2009 – faldt beskæftigelsen med i alt 116.500 personer. Heraf var ikke færre end 68.000 ufaglærte. I samme periode steg beskæftigelsen imidlertid for mennesker med en lang videregående uddannelse med 4.000.

»Det er gået rigtigt skidt for de ufaglærte under krisen, og deres chancer for beskæftigelse fremover er heller ikke videre gode sammenlignet med uddannede,« siger forskningschef Mikkel Baadsgaard fra AE.

Ufaglærte ude i kulden

I modsætning til de veluddannede har krisen nemlig ramt rigtigt hårdt blandt de, som ikke har mere end en folkeskoleeksamen på cv’et. Antallet af ufaglærte i job er faldet med ikke mindre end 96.400 personer fra 2008 til i år, viser AE’s analyse. De ufaglærte udgør nu mindre end en fjerdedel (23,6 procent) af de mennesker, som er i job.

Nogle grupper af ufaglærte er dog hårdere ramt end andre, understreger Mikkel Baadsgaard:

»Både i denne og i tidligere kriser tegner der sig et mønster af, at især ufaglærte og faglærte mænd inden for konjunktur-følsomme brancher som byggeri og industri mister deres arbejde.«

I forbundet for ufaglærte og kortuddannede, 3F, kender man alt for godt til krisens konsekvenser. Her er ledigheden blandt medlemmerne af 3F’s a-kasse steget fra 5,9 procent i oktober 2008 til 11,9 procent i oktober i år. Blandt 3F-medlemmer ansat inden for byggeriet er ledigheden nu helt oppe på 12,3 procent.  

Forbundssekretær i 3F Per Christensen ved godt, hvad der skal ske for de arbejdsløse lagerarbejdere, industrioperatører og bygningsarbejdere.

»Der er mange af vores medlemmer, som føler sig usikre på, om deres uddannelse rækker til at sikre dem arbejde fremover. Min opfordring til dem er, at de får afklaret deres kompetencer, hvilket 3F gerne hjælper med til. Vi skal have medlemmerne til at stå i kø ved de lokale uddannelses-centre,« siger Per Christensen, der dog erkender, at fagforbundet har en stor udfordring med at motivere medlemmerne:

»Der er mange ufaglærte, som forbinder skolegang med nederlag.«

Krisen giver lyst til uddannelse

Det til trods, så kan nedturen dog have én positiv virkning, vurderer Per Christensen fra 3F:

»Jeg har indtryk af, at krisen mere end noget andet har åbnet folks øjne for, at man er nødt til at se på sine kvalifikationer. Jeg oplever, at interessen for uddannelse er steget mærkbart, når jeg kommer rundt i landet.«

Hvor unge under opturen for fem år siden kunne gå direkte ud og få ufaglært arbejde i for eksempel en butik eller på en fabrik, er mange i dag nødt til at klæde sig bedre på med uddannelse for at få arbejde.

»Der er den positive sideeffekt ved krisen, at når der ikke er så mange ufaglærte job, vælger flere unge at gå uddannelses-vejen,« siger Mikkel Baadsgaard fra AE.

Kandidatledighed bør ikke negligeres

Selv om AE’s analyse viser, at ledigheden ikke går hårdest ud over veluddannede danskere, så er ledigheden blandt nyuddannede medlemmer af Djøf rent faktisk også steget. I oktober i år var 37,6 procent ledige blandt dem, der var blevet færdig med deres uddannelse inden for det foregående år. I oktober 2010 var det tilsvarende tal 34,4 procent.  

Regeringen og Enhedslisten vil gerne give en håndsrækning til de belæste ledige. I den netop indgåede finanslovsaftale for 2012 er der afsat totalt 35 millioner kroner ekstra til at hjælpe veluddannede i arbejde:

  • 15 millioner kroner til at få flere nyuddannede - med mellemlange eller lange uddannelser bag sig - i såkaldte trainee-forløb, hvor de i op til otte uger skal være på en virksomhed. 
  • Og 20 millioner kroner til at flere ledige med en kort eller mellemlang videregående uddannelse kan overtage fastansattes arbejde, mens de fastansatte uddanner sig videre. Såkaldt jobrotation.

Formanden for Djøf Privat, Allan Luplau, stiller sig dog ikke tilfreds med de ekstra midler.

»Det er et kæmpe problem, at unge akademikere ikke kommer i job, og jeg er skuffet over, at regeringen ikke øger indsatsen mere – selv om der er kommet lidt ekstra volumen ind i ordningerne i forhold til den tidligere regerings prioriteringer. Men trainee-forløb er ikke det rigtige tilbud til højtuddannede,« siger Allan Luplau og tilføjer:

»Vi ønsker, at der bliver afsat betydeligt større beløb til videnpilot- og isbryderordninger, hvor akademikere bliver ansat med løntilskud i op til 12 måneder. Jeg er overbevist om, at det ud fra et samfundsøkonomisk regnestykke vil være en overskudsforretning.«