Velstillede får hushjælp til 51 kroner i timen

Af Elisabet Svane og Christian Kloster, Avisen.dk ; Illustration: Gitte Skov
Research: Kristine Bertelsen
| @IHoumark

For kun 51 kroner i timen – eller mindre – arbejder filippinske au pairer reelt som hushjælp med at passe børn og gøre rent hos familier, som selv tjener godt. Det viser unik undersøgelse, der nedbryder flere myter om au pairerne.

TJENESTEFOLK 25-årig sygeplejerske fra Filippinerne vil gerne til Danmark og passe børn, gøre rent, vaske tøj og lave alt forefaldende arbejde for 51 kroner i timen. Jeg arbejder gerne seks dage om ugen på alle tider.’

Sådan kunne der sagtens stå i en ansøgning fra en filippinsk kvinde om at blive au pair i Danmark. Det fremgår af den første, større spørgeskema-undersøgelse nogensinde blandt au pairer i Danmark, som Ugebrevet A4 og Avisen.dk har foretaget blandt 204 au pairer. Svarene tegner et klart billede af, at au pairerne arbejder på livet løs for at kunne sende så mange penge som muligt hjem. Det gælder især de filippinske au pairer, som udgør næsten 80 procent af alle au pairer i Danmark.

I undersøgelsen oplyser hver tredje au pair (29 procent), at hun arbejder mere end de 30 timer om ugen, som hun må ifølge myndighederne og kontrakten med værtsfamilien. Enkelte arbejder sågar 40 timer eller mere om ugen.

En af dem, der for alvor har knoklet, er den 29-årige, filippinske au pair ’Charlotte’. (Hun ønsker ikke sit rigtige navn frem af frygt for Udlændingeservice – hendes identitet er redaktionen bekendt). Da ’Charlotte’ kom til Danmark, blev hun sat til at arbejde op til 16 timer om dagen hos en familie i Sønderjylland. Om sine lange arbejdsdage, fortæller hun:

»Jeg blev vækket klokken 05.30. Enten af babyen eller af fruen, som råbte til mig fra soveværelset. Så tog jeg babyen på armen og gik nedenunder for at lave morgenmad.«

Herefter fulgte en dag med at passe babyen på et år og et andet barn på tre år. Derudover gjorde hun rent og lavede mad. Først klokken ni om aftenen sluttede arbejdsdagen – hvis ellers ikke hun lige skulle stryge noget tøj.

At en stor del af au pairerne har rigeligt at se til bekræfter Helle Stenum, som er forsker og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet og har udarbejdet en rapport om au pair-ordningen. Hun mener, at det formodentlig er mere end hver tredje, som arbejder mere end de tilladte 30 timer om ugen.

»Jeg tror, at undersøgelsens tal for arbejdstid er i underkanten i forhold til virkeligheden. De fleste au pairer vil gerne tjene så mange penge som muligt og er derfor indstillet på at arbejde ekstra – også selv om de godt ved, at det kan være på kant med reglerne,« siger Helle Stenum.

Tyende

De mange timers arbejde får værtsfamilierne til discountpris. Værtsfamilierne skal nemlig ikke betale andet for at få passet deres børn, vasket tøj og gjort rent end højst 3.000 kroner om måneden i såkaldte lommepenge til au pairen. Dertil kommer fri kost og logi samt en flybillet til hjemlandet. Regner man på udgifterne til en au pair (se faktaboks), så koster au pairen i gennemsnit værtsfamilien højst 51 kroner i timen. Dette er inklusiv værdien af fri kost og logi. Nogle får ifølge undersøgelsen dog helt ned til 35 kroner i timen. Au pairen ’Charlotte’ fortæller, at hun i begyndelsen i Danmark fik 1.300 kroner i løn om måneden.

Den lave betaling forarger Jakob Bang, der er medlemsvalgt forbundssekretær i FOA og ankermand i et netværk for organisationer/personer , der har fokus på au pairer.

»Jeg har det ualmindelig dårligt med den lave løn. Og jeg synes, det er mærkværdigt, at staten ser det som sin opgave at opretholde en ordning, der bare handler om at skaffe billig arbejdskraft hertil,« siger Jakob Bang og uddyber:

»Jeg ser de fleste af au pairerne som billig hushjælp, og sådan ser de også selv på det. Altså som et arbejde. For mange af dem er det en slags karriere, hvor Danmark så bare er land nummer et, to eller tre på en længere rundrejse som omvandrende hushjælp.«

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen afviser at se på værtsfamiliernes penge til au pairerne som en løn.

»Der er tale om en kulturel udveksling, hvor man bor hos familien og hjælper med at passe børn og vaske tøj, og så kan man lære noget den vej igennem. Det er ikke løn, men lommepenge man får. Og der er jo også nogle au pairer, som arbejder mindre end de 30 timer om ugen,« siger Karsten Lauritzen.

Jakob Bang fra FOA fastholder, at man ikke bare kan spise filippinere af med lommepenge, når nu langt hovedparten er her udelukkende for at tjene penge til familien derhjemme og måske spare lidt op til sig selv.

»Der er ikke noget problem i, at en fransk eller engelsk, 18-årig pige kommer til Danmark og arbejder for 51 kroner i timen, mens hun snuser til vores kultur og sprog. Men når udgangspunktet som for filippinernes vedkommende er at arbejde og tjene penge, så er en timeløn på 51 kroner bare ikke i orden. Ingen voksne danskere vil arbejde til den løn!« siger Jakob Bang om au pairerne, som typisk er i midten af 20’erne.

Han oplyser desuden, at en dansk husassistent i en kommune under FOA’s overenskomst skal have 116 kroner i timen.

Hver syvende au pair (14 procent) i undersøgelsen synes selv, at hun arbejder for meget. Og nogle (syv procent) arbejder sågar også uden for værtsfamilien. Det sker på trods af, at det er ulovligt for au pairerne og kan udløse en hjemsendelse.

Ekstraarbejdet er udtryk for, at au pairerne ønsker at tjene så meget som muligt, mens de er her. Det vurderer Hans Henrik Lund, der er leder af KIT – Kirkernes Integrations Tjeneste – som arbejder med integration af nydanskere og har en rådgivning for au pairer. Over 700 au pairer har søgt hjælp hos KIT gennem de seneste to år.

»Vi har indtryk af, at flere au pairer end i jeres undersøgelse, arbejder ekstra uden for værtsfamilien. De gør for eksempel rent hos værtsfamiliens venner, serverer til fester eller til børnefødselsdage. Nogle arbejder sort for rengøringsfirmaer eller gør rent i den virksomhed, hvor værtsfaderen eller -moderen arbejder. Hverken au pairer eller værtsfamilier har interesse i at oplyse om ekstraarbejdet – begge parter ser det som en ’win-win situation’,« siger Hans Henrik Lund.

Familien forventer penge

Au pairerne i undersøgelsen arbejder i hovedreglen for velstillede familier. Au pairerne arbejder især i de rige kommuner nord for København og i hovedstaden.

Det kan man se ud af en god indikator for, hvor au pairerne bor: Antallet af ugifte, filippinske kvinder mellem 18 og 30 år per kommune. Her tegner Danmarks Statistiks tal et tydeligt billede: Der bor allerflest yngre, filippinske kvinder i Gentofte Kommune (792). Nummer to på listen er Rudersdal Kommune (398) og nummer tre er Københavns Kommune (362).

Kigger man på au pairernes bopæl i undersøgelsen fra Ugebrevet A4 og Avisen.dk, så bor en hel del af dem i mondæne villaer med ejendomsværdier på tre millioner kroner og opefter.

En række af tallene i undersøgelsen tyder på, at au pairerne er her for pengenes og ikke for hverken kulturens eller oplevelsens skyld. 95 procent af alle deltagere i undersøgelsen oplyser, at de overfører penge til deres familie eller venner. Jakob Bang fra FOA tolker det på denne måde:

»Hvis en dansker tager til New York som au pair, sender de ikke penge hjem. Og hvis pengene slipper op, så ringer au pairen hjem og beder far og mor om at sende flere penge. Og hvis danskeren ikke bryder sig om sin værtsfamilie, så smutter de bare. For den filippinske au pair i Danmark derimod, så skal der sendes penge hjem hele tiden for at støtte familien.«

Au pairen ’Charlotte’ fortæller, at hun sender omkring 2.500 kroner hjem hver måned. Det er to tredjedele af hendes lommepenge på 3.000 kroner. Og mange andre gør som ’Charlotte’: I undersøgelsen oplyser 65 procent af au pairerne, at de overfører penge hver måned. I gennemsnit bliver det til 1.692 kroner hver gang.

Hans Henrik Lund fra KIT konstaterer:

»Au pairerne har tit en større familie på 20-30 mennesker i Filippinerne, som de skal hjælpe med at sørge for.«

De fleste unge au pairer, hvoraf 95 procent i undersøgelsen er kvinder, bruger ganske lidt på for eksempel tøj og makeup. 54 procent af au pairerne oplyser, at de bruger under 500 kroner på sig selv om måneden. 10 procent oplyser sågar, de bruger under 100 kroner eller slet ingenting på sig selv.

Au pairernes spartanske liv og strømmen af penge hjem har en naturlig forklaring, fortæller Trine Mygind Korsby, som er konsulent i Servicestyrelsen og forfatter til en rapport om au pairer og deres økonomi og forhold.

»Au pairerne føler et enormt forsørgeransvar over for familien derhjemme, så de beholder kun få hundrede kroner til sig selv om måneden. Resten sendes hjem til familien, som bruger dem på basale fornødenheder som husleje, medicin, skolegang, vand og elektricitet,« siger hun.

En af de au pairer, som Trine Mygind Korsby, har interviewet fortalte om, hvor meget hun er bundet op på at sende penge hjem:

»Jeg har ikke noget valg, for jeg ønsker at hjælpe min familie. Det er mit mål.«

Som lovgivningen for au pair-ordningen er formuleret nu, så skal unge under 30 år komme til Danmark, fordi de gerne vil lære lidt dansk og snuse til den danske kultur og samfundsmodel. At være au pair i lovgivningens forstand handler ikke om at være brødvinder for en fattig familie derhjemme. Men det er de fleste. Forsker ved Aalborg Universitet Helle Stenum siger:

»Langt hovedparten af au pairerne er her for at tjene penge. At så både værtsfamilier og au pair-ansatte lærer noget om forskellige kulturer og sprog er noget, som følger med. At au pairerne heller ikke har mulighed for at blive og arbejde i Danmark efter au pair-opholdet sætter også en del begræsninger i forhold til at lære dansk.«

Lederen af KIT, Hans Henrik Lund, bekræfter billedet af, at det hverken er danskerne eller dansk kultur, som gennem de senere år har fået et stærkt stigende antal filippinere til at rejse hertil.

»Au pairerne kan lære lidt om dansk sprog og kultur, men det er ikke grunden til, at de er her. For de fleste er Danmark bare endnu en station i en 5-15 år lang rundrejse som hushjælp. Selv om au pairerne får tilbudt gratis kurser i dansk, så ønsker mange af dem ikke at bruge tid på det,« siger Hans Henrik Lund.

Myter passer ikke

Et tegn på ringe kulturel udveksling mellem au pairer og danskere, finder man i undersøgelsens tal for, hvordan au pairerne bruger deres fritid. Kun hver ottende au pair (12 procent) bruger fritiden sammen med danske venner, mens 8 ud af 10 (83 procent) bruger fritiden sammen med andre au pairer.

Au pairerne i Danmark er slet ikke som de danske piger, der rejser til London, Paris eller New York for at passe børn og gøre rent. De danske piger er typisk under 20 år, har højst en studentereksamen og rejser ud for at få en oplevelse og noget på CV’et. Au pairerne i Danmark er i gennemsnit ældre og mere veluddannede:

• 63 procent er 24 år eller derover, viser tal fra Udlændingeservice.

• Mange af dem har en mellemlang uddannelse, og nogle er særdeles veluddannede. Hver femte i undersøgelsen har en uddannelse på universitets-niveau.

Konsulent Trine Mygind Korsby bekræfter billedet af, at langt de fleste au pairer slet ikke er ’piger’, men voksne, veluddannede kvinder.

»Mange af au pair-pigerne er uddannet i økonomi, kontorfag, sygepleje eller som lærere. De drømmer om at videreuddanne sig og gøre karriere i Danmark eller andre vestlige lande. Det kan måske godt virke som urealistiske drømme, men det er reelt det, de drømmer om,« siger Trine Mygind Korsby.

Myten om au pairen som den eventyrlystne, velstillede teenager løber Hans Henrik Lund fra KIT ind i fra tid til anden.

»Mange – især ældre – politikere har en romantisk forestilling om au pairer, fordi de enten selv eller nogle, de kender, har været au pair i London eller Schweiz. De gør sig ikke klart, at virkeligheden for langt de fleste au pairer i dag er, at de er billig hushjælp,« siger Hans Henrik Lund.

Ifølge undersøgelsen vil mange af au pairerne meget gerne blive i Europa for at arbejde videre som hushjælp eller uddanne sig. 61 procent oplyser i undersøgelsen, at de planlægger at arbejde i et andet europæisk land, når deres opholdstilladelse udløber efter halvandet år som au pair i Danmark. Kun hver femte (18 procent) har planer om at rejse hjem. Drømmen om at blive bekræftes af Rozvi Alberto, som er tidligere au pair og nu rådgiver for au pairer hos KIT.

»Au pairernes største ønske er som regel at blive her. Mange vil selvfølgelig gerne hjem til deres familie og kultur, men det ses ikke som en reel mulighed, for så skal de tilbringe deres liv i fattigdom,« fortæller Rozvi Alberto.

For au pairen ’Charlotte’, som har tre børn at mætte i Filippinerne, er der heller ingen tvivl om, hvad hun skal:

»Jeg søger om at blive au pair i et andet land – meget gerne Norge. Jeg skal tjene penge. Der er ingen andre til at gøre det.«