Velstand uden velfærd

Det påstås tit (især af mennesker, der ønsker at reducere det offentlige forbrug), at kommunalarbejdere er dovne, ineffektive og uprofessionelle, skønt al erfaring viser, at det høje sygefravær blandt offentligt ansatte primært skyldes dårlige arbejdsvilkår i form af stressfremkaldende, psykisk og fysisk krævende arbejdsopgaver.

For mennesker, der for eksempel udelukkende varetager administrative (kontormæssige) opgaver – og som selv kan tilrettelægge deres arbejde, så de undgår unødvendige spidsbelastninger og nedslidning – kan det måske være svært at forstå, at sygefraværet blandt omsorgsmedarbejdere og andre (af minuttyranni og nedskæringer) pressede grupper er så højt. Men at beskylde folk for pjækkeri og dovenskab fører ingen vegne!

Der bør gøres langt mere for at reducere sygdom, forårsaget af tunge løft og andet belastende arbejde med pleje-/omsorgskrævende syge, gamle og børn, som dagligt skal hjælpes med bleskift, oprydning, madlavning, indkøb, af- og påklædning samt personlig hygiejne. Og der bør gøres langt mere for at reducere den belastning, som skyldes følelsen af ikke at slå til, fordi der aldrig er tid til at gøre en opgave ordentligt færdig.

Det handler med andre ord om at gengive omsorgsmedarbejderen den arbejdsglæde, som kommer af at have tilstrækkelig tid til og indflydelse på sit arbejde samt af at blive ordentligt værdsat for dette. Midlet hertil er øgede bevillinger og højere normeringer samt højere løn og øget medindflydelse på arbejdets tilrettelæggelse. Naturligvis vil det koste kommunerne og regionerne flere penge, men man behøver ikke bruge ret meget af statens enorme overskud for at bedre situationen mærkbart og spare betydelige beløb til sygedagpenge samt sygdoms- og sagsbehandling.

Den 25. januar 2007 var der i Folketinget en større, principiel debat, hvor en enig opposition blandt andet foreslog, at de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår skulle gøres mere attraktive, og at nedslidningen skulle modvirkes via bedre arbejdsmiljø, højere normeringer samt øget indflydelse på eget arbejde for den enkelte. Det ville VKO-koalitionen dog ikke være med til. Ej heller ville den medvirke til at planlægge, hvordan vi sikrer kompetent arbejdskraft til erstatning for de 200.000 offentligt ansatte, som i løbet af de næste 10-15 år vil forsvinde via naturlig afgang.

Men dermed har Fogh & Co. for alvor bevæget sig ud på et skråplan. For jo færre offentligt ansatte og jo dårligere arbejdsforhold regeringen accepterer, jo højere sygefravær vil det medføre, jo tidligere vil de tilbageblevne naturligvis opsige deres job og benytte sig af efterlønsordningen, og jo færre vil der være til at klare opgaverne.

At nævnte job dermed har fået så lav en status, at færre og færre vil søge ind på dem, gør ikke sagen bedre. Men det vil VKO-koalitionen altså åbenbart hverken indse eller gøre noget ved. Derfor bærer den reelt ansvaret for det høje sygefravær og den tidlige, accelererende afgang fra det offentlige arbejdsmarked, som nu truer med at undergrave velfærdssamfundet.

- Per H. Christiansen, Frederikssund