Vellykket integration - med sprogproblemer

Af

Mødet mellem nye og gamle danskere på arbejdspladsen fører til kulturkonflikter – men de er ikke mange. Arbejderne bliver mere positive, når de har nydanskere som nære kolleger. Derimod fører konkrete oplevelser i boligområderne til en mere skeptisk holdning over for etniske mindretal.

»Indvandrerne vil ikke modtage ordrer fra kvindelige ledere.«

»Fædrene forbød deres døtre at tale med mandlige kolleger.«

Det er nogle af de kulturforskelle, som volder problemer i samarbejdet mellem nye og gamle danskere. 14 procent af de arbejdere, der har nydanskere som nære kolleger, har flere gange oplevet vanskeligheder på arbejdspladsen.

Det fremgår af et »integrationsbarometer« blandt arbejdere, som Gallup har udført for Ugebrevet A4. Langt de fleste indvandrere og flygtninge har kun kort uddannelse, og den praktiske integration sker derfor i høj grad blandt arbejderne.

Andre 14 procent af de arbejdere, der arbejder tæt sammen med nydanskere, har i enkelte tilfælde oplevet problemer med integrationen på arbejdspladsen. Det store flertal – 72 procent – har imidlertid stort set aldrig oplevet vanskeligheder i dagligdagen med indvandrere og flygtninge.

Den største hurdle på arbejdspladsen er sprogproblemer. 39 procent af de arbejdere, der har oplevet vanskeligheder i samarbejdet, peger på, at deres kolleger med fremmed baggrund er for dårlige til dansk.

Der er dog også eksempler på egentlige kultursammenstød. 13 procent peger på religion som årsag til vanskelighederne. Og andre 13 procent mener, at de nye danskere har svært ved at indordne sig på arbejdspladsen – for eksempel fordi de har et andet kvindesyn.

Kolleger mindre skeptiske

Alt i alt tegner Gallups interview med 941 faglærte og ufaglærte arbejdere imidlertid billedet af en succesrig integration på arbejdspladsen. Kun de færreste oplever som nævnt vanskeligheder af betydning. Og det fører til markant mindre skepsis over for indvandrere og flygtninge, hvis de er ens nære kolleger.

»Arbejdernes holdning til indvandrere og flygtninge ligner befolkningen som helhed. Og det er overraskende, da mønsteret normalt er, at folk med lavere uddannelse er mere skeptiske over for mennesker med anden baggrund,« siger Hans-Jørgen Nielsen fra Institut for Statskundskab i København.

Mindre end en tredjedel af arbejderne ser således indvandrere som en trussel mod vores nationale egenart. Et tal, der ligger på niveau med resten af befolkningen. Og ligesom i resten af befolkningen er især de ældre skeptiske på dette felt.

De fleste faglærte og ufaglærte arbejdere har stor tiltro til, at et job er vejen til bedre integration. Et klart flertal erklærer sig enig i, at integrationen af indvandrere og flygtninge sker af sig selv, hvis de får et arbejde.

På den anden side mener hele 58 procent, at nydanskernes kultur og værdier gør det svært at få dem i arbejde:

»Her er klart et spændingsfelt. Arbejderne er tilbøjelige til at se nydanskerne som et stort samfundsproblem, men er mere positive i mødet med den enkelte nydansker på arbejdspladsen,« siger Peter Gundelach, professor i sociologi ved Københavns Universitet.

Det er også en udbredt opfattelse blandt arbejderne, at det danske samfund har nået grænsen for det antal indvandrere og flygtninge, der kan håndteres. Også hér er arbejderne på linje med befolkningen som helhed.

Hans-Jørgen Nielsen fra Institut for Statskundskab mener, at danskernes skepsis al for ofte tolkes som egentlig fremmedfrygt:

»Der er naturligvis nogle, som har en uvilje mod folk, der er anderledes. Men for mange handler det ikke om hudfarve eller religion, men for eksempel om økonomi – at så mange indvandrere er arbejdsløse og derfor ikke bidrager til det danske samfund. Det gælder også for mange af arbejderne i undersøgelsen,« siger Hans-Jørgen Nielsen.

»Hvis problemet var en principiel uvilje mod fremmede, ville man jo ikke blive mere positiv af at arbejde sammen med dem.«

Dårlig erfaring fra boligområder

Gallup har også spurgt, hvordan arbejderne danner deres mening i udlændingedebatten. De interviewede kunne pege på to indirekte kilder til deres stillingtagen: 46 procent peger på medierne som afgørende, mens 27 procent i høj grad er påvirket af diskussioner med venner og familie.

To store grupper peger imidlertid på egne erfaringer fra hverdagen. En fjerdedel har dannet deres mening ved mødet med nydanskere på arbejdspladsen, mens en anden fjerdedel bygger på konkrete erfaringer fra boligområdet.

Det er imidlertid helt afgørende, hvorfra folk får deres viden og holdning. Medierne trækker markant i retning af en negativ holdning til flygtninge og indvandrere – og mange der stemmer på de borgerlige partier. Derimod fører mødet med nydanskere på arbejdspladsen til mere positive holdninger og mange, der stemmer på venstrefløjen eller midterpartierne.

Det samme er dog ikke tilfældet i boligområderne. Mødet mellem nye og gamle danskere på arbejdspladsen og i lokalområdet forløber vidt forskelligt og med helt forskellige resultater.

Erfaringer fra ens lokale område trækker i retning af større skepsis over for de nye danskere.
Folk med erfaringer fra boligområdet er især uenige i, at integrationen går af sig selv, bare indvandrere og flygtninge får et arbejde. Nogle af de seneste års mest omtalte indvandrer-problemer handler da også om gadebander, kriminalitet, skoler stort set uden danske børn – ghetto-problemer, der præger bestemte lokalområder og tilsyneladende slår igennem hos en del af arbejderne.

Også på andre områder er der større skepsis blandt dem, der danner deres mening efter mødet med nydanskere i boligområdet. Det er især yngre arbejdere med børn, der henviser til deres oplevelser i lokalsamfundet.