Velkommen til McDonalds Skolen

Af Stig W. Nissen

Private virksomheder er begyndt at sponsorere lokale folkeskoler. Kan man forestille sig, at fremtidens folkeskole hedder Novo-skolen, og legepladsen hedder Legoland? Skoleledere og Kommunernes Landsforening er positive over for sponsorater, mens uddannelsesforsker og lærerforeningens formand er skeptiske.

TENDENS Fur skole i Limfjorden har fået et bedre fysiklokale og nye projektorer med penge fra lokale virksomheder, Lindved skole i Hedensted Kommune har fået en bus doneret af Sydbank. Og Stolpedalsskolen i Aalborg har fået betalt en ny legeplads af lokale virksomheder. Alle eksempler på folkeskoler, der ikke længere kan vente på, at kommunerne punger ud med de penge, det koster at drive en god folkeskole.

Selv om antallet af folkeskoler, der i dag har inviteret private virksomheder indenfor, er relativt begrænset, så kan det godt vise sig at blive et almindeligt fænomen i fremtiden. Lad os skrue tiden blot 10 år frem. Kan man forestille sig, at folkeskoler kommer til at hedde noget i retning af Novo Skolen, Coca Cola Skolen eller måske McDonalds Skolen? Skal eleverne vænne sig til at kalde gymnastiksalen for Sportsmaster-hallen og legepladsen for Legoland?

Det kan blive et realistisk scenarium, hvis man spørger Lejf Moos, forsker i udvikling af pædagogiske institutioner på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Det er jo en måde at få bedre vilkår på, og det kan man ikke fortænke folkeskolerne i,« siger Lejf Moos.

Jens Færk, formand for Danmarks Skolelederforening, ser også fremtidige sponsorater som en naturlig reaktion på, at kommunerne ikke formår at løfte opgaven:

»Det er jo beskæmmende for hele lokalsamfundet, at skolerne er så ramponerede. Derfor vil man se en oprustning i lokalbefolkningen, fordi man ikke vil finde sig i, at skolerne er så nedslidte. Det arbejdsmiljø, børnene befinder sig i, skal altså være i orden. Derfor vil vi se flere donationer til skolerne, og jeg tror, at vi vil komme til at se pænere skoler i fremtiden,« siger Jens Færk.

På Fur skole på limfjordsøen af samme navn er sponsorater allerede en helt integreret del af elevernes hverdag. De har fået et nyt fysiklokale, nye projektorer og mere er på vej. Alt sammen er sponsoreret af private virksomheder.

Skolens leder, Ole Pallesen, erkender da også, at sponsoraterne er en enestående mulighed for at hæve kvaliteten for eleverne. En mulighed, som skolen ellers ikke har. Og til spørgsmålet om, hvad sponsorerne skulle have for pengene, er svaret entydigt:

»Vi har aldrig skullet levere nogen modydelser for vores sponsorater. Tværtimod. Vores sponsorer har faktisk bedt om ikke at have deres navn stående nogen steder. Men vi inviterede dem da til præsentationen,« siger Ole Pallesen.

Det er netop eksempler som disse, der gør skoleledernes formand, Jens Færk, venlig stemt over for udviklingen, som han ser som et udtryk for, at man i lokalsamfundene begynder at tage et fælles ansvar for folkeskolernes fremtid:

»Jeg tror, man vil betragte folkeskolerne som en så integreret del af lokalsamfundet, at de også har de erhvervsdrivendes interesse, og at man gerne vil være med til at støtte op omkring sin skole i lokalområdet,« siger Jens Færk.

Og ifølge Ole Pallesen fra Fur Skole har det ikke været svært at få de lokale erhvervsdrivende til lommerne:

»Det er klart, at det er i de lokale erhvervsdrivendes interesse, at vi har en god skole. Sådan kan vi jo være med til at uddanne en god arbejdskraft,« siger Ole Pallesen.

Selv om Jens Færk er positivt stemt over for eksempler som Fur skole, advarer han mod, at sponsoraterne får politikerne til at læne sig tilbage i stolen:

»Det er en offentlig opgave. Og det er et offentligt ansvar, at folkeskolerne er i orden. Så det skal ikke give vage kommunalpolitikere. Det må aldrig nogensinde gå den vej. Men så længe kommunerne ikke kan løfte opgaven økonomisk, må folkeskolerne gribe til andre løsninger,« siger Jens Færk.

Lærere frygter A- og B-skoler

Vil eksemplet med Fur skole blive det almindelige scenarium, eller er det blot en blød begyndelse på en udvikling, hvor virksomhederne i stigende grad vil have noget for pengene? Er det realistisk at tro, at virksomhederne poster penge i folkeskolerne blot med det mål for øje at skabe bedre arbejdskraft i den anden ende?

Virksomhedernes sponsorater kan ifølge uddannelsesforsker Lejf Moos umiddelbart virke harmløse. Men han mener, at de er en del af en snigende udvikling, som er svær at holde styr på. Derfor opfordrer han folkeskolerne til at tage en åben debat om sponsorater:

»Jeg tror ikke, man kan finde særlig mange sponsorater, der ikke medfører en forpligtelse for skolerne,« siger han og advarer:

»Det må aldrig foregå i det skjulte, så derfor skal man både diskutere det i skolebestyrelsen, med forældrene og med eleverne.«

Omvendt mener Lejf Moos ikke, at folkeskolerne skal isolere sig fra det samfund, som de er en del af – og det gælder også erhvervslivet:

»Man skal gøre eleverne opmærksomme på, hvad der foregår. Det er en rigtig vigtig del af deres dannelsesproces.«

Alligevel er Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, bekymret for udviklingen. Han ser flere dramatiske eksempler på skoler i udlandet, der har ladet en væsentlig del af finansieringen afhænge af sponsorater og andre former for privat godgørenhed.

»Vi skal undgå at falde i den grøft,« siger Anders Bondo Christensen og peger på, at sponsoraterne vil skabe ulighed mellem folkeskolerne:

»Vi får A- og B-skoler. De skoler, der formår at trække penge til sig, kommer ind i en positiv spiral, og de andre skoler gør det modsatte. Og de forældre, der ikke har mulighed for og ressourcer til at vælge, får de dårlige skoler,« siger Anders Bondo Christensen.

Sponsorater viser fællesskab

Spørgsmålet er dog, om folkeskolerne har andre alternativer, hvis de vil undgå at byde eleverne nedslidte møbler og gamle verdenskort. Det mener Jens Færk ikke. Han kalder det positivt, hvis hele samfundet føler en forpligtelse over for folkeskolerne, så ansvaret ikke kun hænger på kommunerne:

»Det er et nyt tankesæt, vi har fat i hér. Vi får fokus på fællesskab, som er det fineste kendetegn ved folkeskolen. Jeg håber på, at der sker den fællesskabsudvikling i de nye kommuner og i de nye lokalsamfund, der gør, at man siger: »Det er altså en fælles opgave, vi har hér«. Vi står jo i en situation, hvor det bliver småt med arbejdskraft, og så kan erhvervslivet måske se en indirekte gevinst ved at støtte op omkring et godt skolemiljø,« siger Jens Færk.

Formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg Henrik Larsen (R) mener, at hele præmissen om, at folkeskolerne mangler penge, er helt forfejlet. Tværtimod mener han, at der er et stort politisk fokus på skolernes økonomi. Det gælder både i Folketinget og i kommunalbestyrelserne, hvor der er et ønske om at prioritere folkeskolerne højt:

»Vi kunne godt bruge nogle flere penge, men mit udgangspunkt er, at vi faktisk har en god folkeskole,« siger Henrik Larsen.

Han mener dog, at det kun er positivt, hvis erhvervslivet vil være med til at støtte op omkring folkeskolerne. Men han opfordrer kommunerne til at få nedskrevet nogle helt klare retningslinjer for sponsoraterne og siger:

»Det skal selvfølgelig ikke være store McDonalds- eller Coca Cola-skilte, der møder børnene på vej ind på skolerne.«