Velkommen til forvirringen

Af Jan Birkemose, redaktør

Venstre har lanceret hjemmesiden www.tjekligefakta.dk, der skal forhindre, at dansk politik ender i talkrige. Men hjemmesiden skaber ikke klarhed over faktaforvirringen – tværtimod.

LEDER Når Socialdemokraterne og SF snart fremlægger deres længe ventede økonomiske plan, kan vi forvente, at der bryder en talkrig ud. Samtlige tal og faktuelle oplysninger vil blive gennemgået med tættekam for at finde sprækker og utætheder. At den kritiske lup bliver rettet mod politikernes påstande, er en positiv begivenhed i et demokrati. Magthaverne skal ikke have lov til at løbe om hjørner med vælgerne, og politikken må ikke hvile på et faktuelt forkert grundlag. Derfor er det alt i alt glædeligt, at Socialdemokraterne og SF kan se frem til en minutiøs og nådesløs eksamination af deres plan.

Desværre gælder der ikke den samme fairness og neutralitet i de politiske eksaminationer, som vi kender fra skoleverdenen. Årsagen er den indlysende, at eksaminatoren altid er den politiske modstander og aldrig en neutral instans. Reelt betyder det, at de mange politiske udsagn kun bliver tjekket og kontrolleret af politiske modstandere, der har en åbenlys fordel i at kunne påpege fejl, og som aldrig kunne drømme om at blåstemple modstandernes påstande, hvis de rent faktisk skulle vise sig at holde vand.

Tidligere har de borgerlige partier altid talt om de socialdemokratiske skræmmekampagner, som blev fyret løs på den borgerlige politik i valgkampenes slutspurter. Meget tyder på, at Venstre i den aktuelle valgkamp, der for længst er blevet skudt i gang, selv har tænkt sig at tage handsken op og skræmme vælgerne med angreb på oppositionens troværdighed. Det er klogt set af Venstre, for når alt kommer til alt, er der ingen, uanset politisk observans, der ønsker sig en utroværdig regering.

Men Venstre sidder ikke kun og venter på, at S og SF snubler i fakta. På en ny hjemmeside med navnet www.tjekligefakta.dk præsenterer de en stribe myter, som de mener, skal manes i jorden. Det drejer sig blandt andet om, hvor mange lovforslag, der bliver stemt igennem sammen med kun Dansk Folkeparti, om antallet af ansatte i sundhedsvæsenet steg eller faldt i 2009, og om en ’almindelig’ LO-familie fik noget ud af skattereformen.

Det påfaldende er, at Venstre, der i øvrigt ikke gør meget reklame af, at de står bag hjemmesiden, på ingen måde dokumenterer, at der skulle eksistere myter på de pågældende områder, eller hvad myterne i givet fald skulle hævde, hvis de fandtes. Ligeledes kan man kritisere sitet for at opstille uklart formulerede ’myter’ og levere ensidig dokumentation, der typisk er hentet fra regeringens egne papirer.

Det positive ved Venstres initiativ er, at det er med til at understrege behovet for en uvildig tal- og faktainstans. En sådan størrelse er kendt i forskellige udformninger i USA, hvor især medierne står bag systematiske kontroltjek af politikernes og magthavernes påstande. Danske medier har også forsøgt sig i det små med lignende projekter. Men alt for ofte ender de danske mediers anstrengelser med, at der blot bliver fremført nogle modsatrettede tal med det resultat, at vælgerne ender endnu mere forvirrede.

Dilemmaet er, at talkrigene næsten altid er karakteriseret ved, at begge parter i mere eller mindre omfang har ret. Derfor er det sjældent muligt med sagligheden i behold at udnævne en sejrherre. Vi kommer derfor til at acceptere uendelige slagsmål om tekniske og økonomiske begreber, som de færreste har begreb om.

En teoretisk positiv konsekvens er, at vælgerne får en større indsigt i dansk nationaløkonomi – mere sandsynligt er det dog, at vælgerne blot bliver forvirrede på et højere plan.