Velkommen til 74 millioner europæere

Af Jakob Nielsen, Bruxelles

I denne uge nedlægger ni af de nye EU-lande deres indre grænser i unionen. Dermed omfatter Schengen-zonen over 400 millioner borgere, der frit kan rejse mellem landene. Det kan øge behovet for kontrol med den danske østaftale.

GRÆNSER For polakken Zenon Lupina bliver fredag den 21. december 2007 en stor dag. Den dag forsvinder paskontrollen ved grænsen mellem hans fædreland og Tyskland.

»Det er en meget vigtig dag. Efter 50 år i total lukkethed er Polen endelig sluppet ud i det fri. Selvfølgelig har vi kunnet rejse frit i en del år allerede, men at kunne rejse ind i Tyskland helt uden kontrol… det er stort. Det viser, at tingene går i den rigtige retning,« siger Zenon Lupina.

Han driver det polske kulturcenter i Bruxelles og kører jævnligt på tværs af unionen for at besøge sin familie i byen Lublin. Da han krydsede grænsen i begyndelsen af december, lavede han sjov med grænsevagterne på den polske side – det var sidste gang, de skulle mødes på den måde.

»Jeg spurgte dem, hvad de nu skulle lave – om de var ved at flytte østpå? Vi grinede ad det, men for mange af betjentene er det selvfølgelig ikke så sjovt. Der er nogle, der mister deres job,« siger Zenon Lupina.

»Men sådan er livet. Der er altid vindere og tabere. Frihed for nogle har en pris for nogle andre,« siger han.

Fri bane til Albanien

Prisen for de nye Schengen-grænser skal blandt andet betales af befolkningerne i de lande, der ligger lige uden for EU.

Det bliver langt sværere for ukrainere at komme ind i Polen. Det bliver også sværere for en rumæner at komme ind i Ungarn. Ganske vist er Rumænien medlem af EU, men det er endnu ikke en del af Schengen-zonen, og dermed bliver den rumænsk-ungarske grænse i denne uge en del af Schengen-områdets skarpt bevogtede ydergrænse.

Set inde fra Schengen-zonen er der tale om en enorm udvidelse af det område, hvor borgerne nu kan bevæge sig frit omkring.

Fra på fredag kan man starte bilen i Danmark og køre helt til Rusland, Albanien eller Serbien, inden man møder den første grænsevagt mod øst eller syd. Der bor 74 millioner mennesker i de ni nye Schengen-lande, og dermed tæller det grænsefrie område nu over 400 millioner eu-ropæere.

Dagen bliver markeret med ceremonier ved grænserne i de baltiske lande og på grænserne mellem Tyskland og Polen, mellem Østrig og Ungarn og mellem Slovenien og Italien.

EU’s retskommissær Franco Frattini og unionens siddende formand, Portugals premierminister José Socratés planlægger at flyve rundt til alle fire steder for at deltage i festlighederne.

Behov for kontrol

Spørgsmålet er, om også de europæere, der befinder sig inde i zonen, skal betale en pris for udvidelsen?

Flere danske politikere frygter, at åbningen kan føre til yderligere pres på den danske overenskomstmodel.

»Åbningen af grænserne vil stille endnu større krav til de danske kontrolmyndigheder – både offentlige og fagbevægelsen – når østeuropæerne frit kan komme til landet,« siger medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S).

»Når arbejdsmarkedet skriger på hænder, er truslen jo ikke antallet af østarbejdere i sig selv. Derimod er det helt afgørende, at der ikke blandt danskerne breder sig den opfattelse, at en polak arbejder under polske forhold og koster en polsk løn. Det er en reel fare,« siger Ole Christensen.

Det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Søren Søndergaard sidder nu i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han mener også, de åbne grænser kan føre til større pres på arbejdsmarkedet.

»Formelt gælder østaftalen jo stadig. Men reelt vil der komme endnu flere,« siger Søren Søndergaard.

Han er helt på det rene med, at polakker og andre EU-borgere allerede har haft fri indrejse i Danmark, længe inden de kommer ind i Schengen-zonen.

»Jeg tror ikke, at polakkerne er det store problem. Det er folk, der kommer længere væk fra. Det får psykologisk betydning, at der ikke længere er en grænse, hvor man skal standse op og vise passet. Derfor tror jeg, at flere vil tage bilen op og se, hvordan der ser ud – og så måske tage et arbejde,« siger Søren Søndergaard.

I LO er bekymringen langt mindre. Udvidelsen af Schengen-området er ikke i sig selv et problem.

»Vi mener ikke, det får stor betydning. Borgerne fra de nye Schengen-lande har jo allerede i nogle år frit kunnet rejse ind i Danmark. Om de skal vise pas eller ej, gør næppe den store forskel. Men der er helt generelt behov for bedre kontrol med overholdelse af de gældende regler for arbejdskraft fra de nye EU-lande,« siger Marie-Louise Knuppert.

LO ser ligefrem en potentiel fordel ved den del af Schengen-samarbejdet, der handler om bedre mulighed for at koordinere politiets efterforskning mellem Schengen-landene.

»Mange af de problemer, vi ser, tenderer jo kriminelle forhold, der ligger uden for almindelige arbejdsretlige konflikter. Hvis en ansat trues med tæsk, er det jo ikke bare en arbejdsretlig sag. Derfor vil det være godt, hvis det bliver nemmere at optrevle de netværk, der udnytter arbejdere på tværs af grænserne,« siger Marie-Louise Knuppert.

Ros til østaftalen

Venstres medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen er heller ikke synderligt bekymret.

»Vi har altså mangel på arbejdskraft, så det er vigtigt at være pragmatiske,« siger hun.

Og så uddeler hun roser til den danske østaftale, som hun ellers i sin tid kritiserede for at være alt for restriktiv.

»Der vil jeg godt sige, at jeg er blevet klogere. Det var beskæftigelsesminister Claus Hjort og partierne bag aftalen, der havde ret. Det var godt, at vi fik lavet den aftale, og at vi fik både Socialdemokraterne og fagbevægelsen med ombord. Det betyder, at der ikke er nogen modstand i Danmark mod at åbne grænserne. Det kunne have været anderledes uden østaftalen,« siger Karin Riis-Jørgensen.

For Zenon Lupina, lederen af det polske kulturcenter i Bruxelles, handler det mest af alt om frihed. Også hans helt personlige. I sin fritid tager han gerne en tur i sit lille privatfly.

»Nu bliver det meget nemmere. Det er ikke alle de små lufthavne, der har told- og paskontrol, og så kan man slet ikke bruge dem. Det problem forsvinder, når Polen kommer med i Schengen,« siger Zenon Lupina.

Den del af frihedsfesten bliver han dog nødt til at gemme nogle måneder endnu. Først i marts 2008 kommer Schengen-reglerne også til at gælde for flytransport.

Men så er Zenon Lupina også den, der er fløjet.