Velhaveres skattespekulation koster milliarder

Af

Almindelige skatteydere kommer til at betale en stor del af regningen for højtlønnedes skatte-cirkus med erhvervsejendomme. Skatteeksperter vurderer, at der er tale om en ekstraregning på adskillige milliarder. Flere partier kræver nu reglerne ændret i forbindelse med en skattereform.

SKAT Vellønnede danskeres skattespekulation i ejendomme kan komme til at koste samfundet flere milliarder kroner i tabte skatter. 7.738 danskere med meget høje lønninger har gennem de senere år investeret enorme summer i erhvervsejendomme gennem såkaldte timands-projekter.

I alt er der tale om investeringer på 78,9 milliarder kroner, der giver lukrative fradrag i topskatten til nogle af Danmarks rigeste lønmodtagere. Det viser en særkørsel, som Skat har foretaget for Ugebrevet A4. Investeringerne svarer til en samlet skattebesparelse i omegnen af to milliarder kroner alene i 2008.

Nu forudser flere skatteeksperter en ekstra regning i milliardklassen til resten af skatteyderne, fordi en stribe af disse timands-selskaber forventes at blive tvunget til at sælge med tab på grund af finanskrise og faldende ejendomspriser. Sker det, kan samfundet ikke alene vinke farvel til en stor del af de udskudte skatter i projekterne. Tabene på de fejlslagne spekulationer giver også nye fradrag, der kan trækkes fra i topskatten.

Resultat kan blive, at almindelige, hårdtarbejdende skatteydere står med en stor del af tømmermændene efter 7.738 velhavende danskeres mislykkede skattespekulation. Det vurderer tidligere næstformand for ligningsrådet og skatteprofessor, Bent Greve:

»Vi taler om flere milliarder kroner i tabt skatteprovenu for samfundet – ud over det, timands-projekterne i forvejen koster skattevæsenet.«

Den vurdering får tilslutning fra en anden tidligere formand for ligningsrådet, skatterådgiver og en af skrædderne bag SF’s nye skattepolitik, Christen Amby. Han mener, ligesom Bent Greve, at timands-projekternes særlige skattefordele bør afskaffes hurtigst muligt:

»Det, som i forvejen var kostbart for samfundet, har nu vist sig at være en ren katastrofe, fordi folk ikke bare får en skatteudskydelse – men formentlig aldrig bliver genbeskattet af de fradrag, de har fået, fordi de nu kommer ud af det med tab,« siger Christen Amby.

At tabene også rammer investorerne selv, får ikke tårerne frem i øjnene på Christen Amby:

»Folk er gået ind i det her for at udskyde deres skat. Nu opdager de, at de taber pengene, og så ender en god del af regningen altså hos skattevæsenet.«

Projekterne lever af en særregel i skattesystemet, som gør det muligt for anpartshavere at trække underskud og afskrivninger fra i deres personlige indkomst, selv om de ikke er aktive i driften af selskaberne, der administreres og udbydes af professionelle rådgivere. Spørger man Christen Amby, hvad samfundet får ud af timands-projekterne, er svaret ganske enkelt:

»Ikke det mindste!«

Politisk oprydning i fradrag

Også Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup har svært ved at se det fornuftige i en skatteordning, der »i praksis bliver brugt til ren skattetænkning«. Han mener, det må blive en del af forårets forhandlinger om en skattereform, hvordan reglerne for timands-selskaber kan »ændres, modereres eller afskaffes«.

Timands-reglen var oprindeligt ment som en mulighed for, at helt almindelige mennesker kunne stille risikovillig kapital til rådighed for erhvervsfolk med en god idé. Men det formål opfylder den ikke i dag, mener S.

»Som systemet er kommet til at fungere, virker det ikke efter hensigten. Det er jo mest et spørgsmål om, at hvis man er meget velhavende, så er der her en mulighed for at undgå at betale topskat,« konkluderer Nick Hækkerup.

Også SF’s skatteordfører Jesper Petersen vil have timands-reglen under lup, når der skal forhandles skat til foråret:

»Det bør vi tage op som led i skattereformen og få ryddet op i. Det er endnu et eksempel på en ordning, som er utroligt lukrativ for de mest vellønnede danskere, og som ikke tjener noget formål. Almindelige mennesker kunne jo komme til at betale mindre i skat, hvis vi afskaffer det her.«

Heller ikke de radikales skatteordfører har nogen kærlige følelser bundet til timands-projekterne:

»Jeg vil gerne høre regeringens bud på det samfundsgavnlige i at bevare sådan en ordning. Vi kan ikke lovgive med tilbagevirkende kraft, men fremefter har jeg svært ved at se, hvorfor man skal lade det her fortsætte,« siger partiets tidligere formand og nuværende skatteordfører, Niels Helveg Petersen.

Han mener ikke, timingen kunne væ­re bedre til en lovændring, der én gang for alle afskaffede timands-reglen:

»Skal man nogensinde standse den ordning, så er det nu, hvor der er nedgang i markedet, og der alligevel ikke er mange, der starter projekter af den her art.«

Den analyse er Bent Greve enig i – med den tilføjelse, at ryger timands-selskabernes skattebegunstigelse ikke i denne omgang, vil der sandsynligvis gå fem-seks år, før nogen tør pille ved skatten igen:

»I forbindelse med en skattereform, er der en unik chance for at sige: Nu fjerner vi et fradrag her, som ikke fungerer optimalt, og så kan det bidrage til en forenkling af systemet og give plads til generelle lettelser i indkomstskatten. Der er så mange andre måder at etablere selskaber på. Hvorfor have et særligt system her, der gør, at fradragene havner i investorernes personlige indkomst,« spørger skatteprofessoren.

Professor ved Syddansk Universitet Jane Bolander mener dog ikke, det vil være helt uden konsekvenser for samfundet, hvis timands-projekterne mistede deres skattebegunstigelse fra den ene dag til den anden.

»Hvis man laver reglerne om, så investorerne ikke kan få fradrag for afskrivningerne i den personlige indkomst, risikerer man, at de ikke vil være med længere. Så vil pengene gå et andet sted hen. Og det vil alt andet lige betyde en opbremsning i investeringerne i erhvervsbyggerier,« lyder Jane Bolanders vurdering.

Men ifølge Skat vil det dog primært gå ud over udenlandske erhvervsejendomme. To ud af tre timands-selskaber investerer nemlig i udlandet, og ser man alene på de selskaber, der er oprettet i 2008, ligger hele 98 procent af investeringerne i ejendomme uden for Danmarks grænser. Derfor vil katastrofen for dansk erhvervsliv ved at lukke timands-reglen være til at overse lige nu, mener Niels Helveg Petersen:

»Det er jo ikke særlig klogt, at man giver et incitament til investering i fast ejendom i udlandet. Det er der ikke ­noget erhvervspolitisk sigte med.«

Bent Greve peger på, at timands-projekterne langt fra er eneste mulighed for at investere i erhvervsejendomme. Derfor forventer han ikke, at virksomhederne vil stå uden tag over hovedet, hvis projekterne nedlægges.

»Hvis det er solide, ordentlige projekter, kan man godt finde investorer til det i en helt almindelig selskabsform. Men det kræver, man kan vise, at det hænger sammen på driften og i mindre grad er båret af, hvad der sker på skattesiden. Problemet er, at man har benyttet skattevæsenet til at få nogle ting frem, som faktisk er usunde projekter.«

I Danske Ejendomsprojekt-udbyderes Brancheforening har formanden, Jan Mølholm Hansen fra Habro Finans, kun hovedrysten til overs for tanken om, at timands-selskaberne skulle miste deres særlige skatteprivilegier i en kommende skattereform:

»Det tror jeg ikke kommer på tale. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Man følger bare en mange hundredårig dansk tradition for, at man kan investere erhvervsmæssigt som privat person uden at skulle gøre det i selskabsform. Man vil da ikke afskaffe samfundsgavnlige investeringer.«

Afviser skattespekulation

Jan Mølholm Hansen afviser, at anparterne i ejendomsprojekterne bliver solgt som rene skatteprojekter:

»Hvis du kigger på de projekter, der bliver udbudt i dag, så er det klart, at skatten er noget af det, man slår på. Men der er da ikke nogen projekter, der bliver solgt på skatten alene. For hvis ikke de giver overskud, så er der jo ikke noget at tjene på dem.«

Den sandhed kan en hel del højtlønnede danskere komme til at mærke på egen pengepung, når stribevis af ejendomsprojekter forventes at blive tvunget til at sælge til lave priser, fordi bankerne ikke tør – eller har kapital til – at forny deres lån. Det vil især ramme de projekter, hvor investorerne har lånt størsteparten af pengene.

Jan Mølholm Hansen mener nu ikke, det vil gå så galt. De fleste af de projekter, han kender til, er finansieret med langtløbende tilsagn og vil derfor køre videre, til markedet vender igen.

Trods finanskrise og faldende ejendomspriser er interessen for at deltage i timands-projekter, ifølge Jan Mølholm Hansen, stadig stor blandt velhavende danskere med gyldne topskatteprocenter. Skats opgørelser viser ellers en dramatisk nedgang i antallet af nystartede timands-projekter i år, og brancheforeningen kan også selv konstatere, at udbuddet af projekter er nede på en fjerdedel i forhold til 2007. Men det skyldes først og fremmest bankernes uvilje til at medfinansiere projekterne, siger formanden:

»Der er stadig et stort fradragsbehov for personer med høje lønninger, men på grund af de ringe lånemuligheder til at finansiere projekterne er udbuddet meget lille i år, og det gør, at der er rift om de få projekter, der er ude,« siger Jan Mølholm Hansen.

Han har ikke meget til overs for kritikken af projekterne. Han mener, den skyldes fordomme fra 80’ernes anparts­eventyr med skattedrevne investeringer i alt fra containere til togvogne i den anden ende af verden. Tusindvis af danskere endte i personlig konkurs.

Ingen planer om ændring

Hvis skatteeksperterne ikke kan se nogen faglige grunde til at opretholde timands-reglen, kan de til gengæld sagtens få øje på de politiske:

»Det er altid svært at røre ved noget, som nogen har fordel af. Det er jo helt klassisk. De, der har fordel af det her, vil finde en række argumenter for, hvorfor det bør fortsætte. Men samfundsøkonomisk har jeg svært ved at se argumentet for at bibeholde de her særregler,« siger Bent Greve.

Meget tyder da også på, at privilegierne ikke ryger uden kamp. Skatteminister Kristian Jensen (V) har i hvert fald ikke planer om at afskaffe timands-projekternes særlige skatteregler:

»Vi ønsker fortsat, at man skal have mulighed for at gå sammen om et erhvervsprojekt. Og der har timands-grænsen vist sig som en god beskyttelse mod, at folk – som det skete med anpartsselskaberne i 80’erne – roder sig ud i noget, de ikke kan overskue.«