Velfærdsturisme starter dansk EU-slagsmål

Af | @IHoumark

EU-krav kan tvinge dagpenge, SU og andre velfærdsydelser i bund og gøre det nødvendigt for danskerne at forsikre sig til velfærd. Enhedslisten, DF og Liberal Alliance kræver et socialt EU-forbehold, der værner om velfærdsstaten. ’Hamrende naivt’, siger De Radikale, mens LO opfordrer til at finde en fælles EU-løsning.

Foto: Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

VELFÆRDSKLEMME Et EU-slagsmål af de større er under opsejling. Med krav, der vil lette udlændinges vej til danske ydelser som SU, dagpenge og kontanthjælp, sætter EU den danske velfærdsmodel under pres. For at undgå en stigende trafik af rumænere, polakker og andre EU-borgere kan Danmark blive tvunget til at sænke ydelserne så meget, at danske borgere må tegne forsikringer ved siden af for at kunne klare sig, for eksempel hvis de mister arbejdet. Og det vil øge uligheden, vurderer to forskere.

Det scenarie trækker skarpe fronter op i den danske EU-debat.

På den ene fløj står så forskellige partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som stiller krav om et nyt EU-forbehold – et såkaldt socialt forbehold, der skal værne om den danske velfærdsmodel. Det krav kalder De Radikale ’hamrende naivt’, mens LO-formand Harald Børsting opfordrer til at finde en løsning sammen med andre EU-lande.

Et kapløb mod bunden

I år har EU med domme sat Danmark under pres for at give polakker, rumænere og andre EU-borgere lettere adgang til SU og børnepenge. Og i den kommende tid kan det samme meget vel ske for dagpengene.

Lettere adgang til de danske velfærdsydelser kan føre til, at borgere fra andre EU-lande begynder at hæve ydelser her i større stil. I forvejen er der tendenser, der peger i den retning. Ifølge et svar, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har givet Folketinget, er antallet af dagpengemodtagere fra ti østeuropæiske lande vokset fra 1.430 i 2009 til 5.336 i 2012. Det svarer til en stigning på 273 procent. I samme periode steg antallet af lønmodtagere fra de ti østeuropæiske lande med 44 procent.  

Hvis EU-borgere i større stil begynder at trække på vores velfærdsydelser, kan Folketinget blive nødt til at gribe ind. Et muligt politisk indgreb mod udlændinges adgange til dansk velfærd kan blive at gøre ydelserne mindre attraktive. Især for polakker, rumænere og andre EU-borgere, der kommer fra lande med lave velfærdsydelser i Syd- og Østeuropa. Det forklarer professor Jon Kvist fra Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet.

 »Begrundet eller ubegrundet kan alene frygten for udlændinges brug og eventuel misbrug af danske velfærdsydelser få os til at lave om på vores velfærdsordninger. Vi kan ende ud i et kapløb mod bunden, hvor vi sætter velfærdsydelserne på et lavere niveau for at gøre det mindre attraktivt for udlændinge at være på danske ydelser,« siger professor Jon Kvist.

EU’s regler kan godt medføre et pres nedad på ydelser som dagpenge, SU og kontanthjælp. Det medgiver professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

»EU-borgeres adgang til vores velfærdsydelser kan på et tidspunkt gøre, at man bliver nødt til at sænke ydelserne for alle,« siger Bent Greve, og fortsætter:

»Vi kan få et system, hvor de grundlæggende velfærdsydelser som kontanthjælp og dagpenge er relativt små. Derfor vil folk i stor udstrækning vælge at tegne supplerende forsikringer. Sådan som vi så småt allerede ser det med dagpengene, hvor stadigt flere får en lønforsikring til at supplere dagpenge med,« siger Bent Greve.

I 2008 var 70.000 lønmodtagere lønforsikrede. I 2012 var antallet nået op på 127.000 ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension.

EU’s regler bidrager til en udvikling i retning af forsikringssamfund, men EU alene forklarer ikke udviklingen.  Det vurderer Peter Nedergaard, som er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»EU har en aktie i, at vi i de her år oplever en bevægelse i retning af, at vi skal forsikre os til flere velfærdsydelser. Men bevægelsen skyldes ikke kun EU. Den skyldes også, at der er konkurrence mellem landene for at holde skatterne nede og dermed flytte udgifter fra staten og over på borgerne,« siger Peter Nedergaard.

Øget ulighed

Hvis danskerne i højere grad skal til at forsikre sig til velfærd, vil det medføre øget ulighed mellem dem, der kan få forsikringerne og dem, der ikke kan.

»Øget brug af forsikringer skaber en ny ulighed i adgangen til velfærdsydelser. En ulighed på linje med den, vi har set på sundhedsområdet, hvor nogle via sundhedsforsikringer har dækninger, som andre ikke har,« siger Bent Greve.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra handels- og europaminister Nick Hækkerup (S), men i regeringspartiet De Radikale kan EU-ordfører Camilla Hersom godt leve med udsigten til et mere forsikringspræget samfund.

»Jeg får ikke hjertebanken, hvis jeg hører ordet forsikring. Vi har jo allerede på en række områder forsikringsordninger. Eksempelvis har alle ret til en folkepension, men på toppen af det skal der fra alle offentligt ansatte og for hovedparten af privatansatte indbetales til en arbejdsmarkedspension. Det er et super system,« siger Camilla Hersom, og fortsætter:

»Selv hvis vi meldte os ud af EU, ville vi være udfordret af globaliseringen og på nogle felter bruge forsikringsordninger. Vores egne statsborgere rejser jo også ud og arbejder i andre lande, og derfor bliver vi nødt til at finde ordninger i Danmark, som imødekommer globaliseringen.«

En helt anden udmelding kommer fra Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen. Hun mener, at en overgang til et mere forsikringspræget system ’vil være en nødløsning’ og ’rigtig ærgerlig’.

»Jeg kan ikke lide tanken om, at vi skal til at have et mere forsikrings-baseret samfund, som vi kender det fra USA. Det system, vi har i Danmark, hvor vi betaler progressiv skat, og de bredeste skuldre dermed bidrager mest, fungerer fint. Systemet fungerer i en ånd af solidaritet og en forståelse af, at vi agerer på nogenlunde samme måde, og at de fleste ikke udnytter systemet. Med EU’s krav kan solidariteten pludselig komme til at ligge på et meget lille sted,« siger Pia Adelsteen.

’Potentiel stinker’

I 2011 redegjorde et udvalg af embedsmænd i en rapport på 514 sider for, at mindst 30 sociale ydelser kan blive påvirket af EU’s regler om lige adgang til sociale ydelser. Blandt ydelserne er dagpenge, kontanthjælp, SU, varmetillæg og børnechecken. I år er der faldet to domme om SU og en dom om børnechecken, som tvinger Danmark til at lave om på sine regler for ikke at få en EU-sag på halsen.

Svaret på udfordringen af de danske velfærdsydelser er, at regeringen har bedt hvert enkelt fagministerium om at redegøre for, hvordan EU-reglerne påvirker netop deres fagområde. Det er ikke en udmelding, som imponerer professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik.  

»Det virker mærkeligt, at regeringen ikke siden rapporten fra 2011 for alvor har forholdt sig til de udfordringer, som EU’s regler giver Danmark. Det virker som om, regeringen ikke prioriterer udfordringerne højt og ikke ønsker en debat om dem. Regeringen fører de tre-abers-politik – ikke se, ikke høre, ikke tale,« siger Peter Nedergaard.

Han vurderer, at hvis regeringen var optaget af EU-udfordringen, ville toppen af regeringen have givet hvert enkelt ministerium nogle faste deadlines for deres arbejde, og de ville for længst være kommet med nogle bud. Peter Nedergaard uddyber:

»Regeringen står blandt andet over for en klar udfordring i forhold til dagpenge og udlændinges adgang til dem. Der er tale om en alvorlig sag. Politisk er det en potentiel stinker, så man bør se at få færdiggjort en analyse af, hvad handlemulighederne er.«

Regeringen udviser ifølge regeringspartiet De Radikales EU-ordfører Camilla Hersom »rettidig omhu« i sin håndtering af udfordringen af de danske velfærdsydelser. På vegne af De Radikale siger hun:

»Punkt 1: Vi må tage det her sag for sag. De danske velfærdsydelser er en mosaik af ordninger med både forsikring og optjeningskrav indblandet, som gør, at man ikke kan finde én juridisk eller én politisk løsning, som håndterer alle ydelserne.«

»Punkt 2: Det er jo ikke sådan, at der i rapporten fra 2011 står med flammeskrift, at vi lige nu og her bør gøre sådan og sådan.«

LO vil have EU-løsning

I toppen af fagbevægelsen er LO-formand Harald Børsting med på strategien om at tage den med ro i forhold til EU’s udfordring af vores velfærdsydelser.

»Indtil videre er der ikke noget i nogen tal, som tyder på, at udlændinge kommer hertil som velfærdsturister – altså for at misbruge vores system. Så sjovt er det heller ikke at bo i et regnfuldt og pissekoldt land, hvor man ikke forstår en skid af sproget,« siger han og fortsætter:

»Jeg er med på, at der er hejst et advarselsflag i forhold til udlændinges brug af vores velfærdsydelser, og vi skal følge udviklingen tæt. Men det her bliver altså politisk misbrugt af Dansk Folkeparti og den borgerlige fløj til at male Fanden på væggen for befolkningen, hvilket der ikke er belæg for endnu. Vi har tid til sammen med de andre EU-lande at finde løsninger, så vi kan bevare vores velfærdssystemer uden at blive udsat for velfærdsturisme,« siger Harald Børsting.

LO-formanden ser gerne, at regeringen i EU-sammenhæng arbejder på at få skabt forståelse for, at der skal kunne stilles krav til udlændinge om en eller anden form for karensperiode, før man kan trække på vores velfærdsydelser.

»Jeg tror ikke, at der er ret mange velfærdsstater i Europa, som vil finde sig i, at EU skal bestemme, hvordan de indretter deres velfærdssystemer. Så vi må kunne finde løsninger, hvor en af dem kunne være, at man må stille krav om ophold i en vis periode i et andet EU-land, før man kan trække på det pågældende lands velfærdsgoder,« siger Harald Børsting.

Han mener, det er langt ude at fremmale et mere forsikringspræget samfund som følge af EU-regler.  

»Jeg køber overhovedet ikke præmissen om, at vi som følge af EU’s regler kan komme til at bevæge os i retning af et forsikrings-samfund. Det er vildt overdrevet. Vi skal ikke af angst for EU – eller de krav der måtte komme fra EU – begynde at lave om på vores velfærdsmodel,« siger Harald Børsting.

Måske nyt krav til ledige

De to professorer, Jon Kvist og Bent Greve, har en række bud på, hvad Danmark kan gøre for at leve op til EU’s regler.

En af mulighederne er at stramme kravene for adgangen til velfærdsydelserne, påpeger professor Jon Kvist. Han nævner som eksempel, at man kan gøre det mere træls at være på dagpenge.

»Vi kan skærpe kravene for at stå til rådighed, så både arbejdsløse danskere og udlændinge skal møde op på jobcentret eksempelvis hver anden dag. Altså mere kontrol,« siger Jon Kvist, og fortsætter:

»Det vil være surt, for det vil komme til at gå ud over en masse mennesker, for hvem kontrollen ikke vil gøre nogen forskel.«

I embedsmands-rapporten fra 2011 bliver der talt meget om, at man ved en række ydelser kan indføre optjeningskrav. Eksempelvis som man kender det fra folkepensionen, hvor man skal have boet her i mindst 40 år – fra man er fyldt 15 år – for at kunne få fuld folkepension.

»Der er en række muligheder for, at man i Danmark kan indføre forskellige optjeningskrav. Det er et veletableret princip, som gælder for blandt andet folkepensionen,« forklarer Jon Kvist.

DF, EL og LA: Indfør socialt forbehold

Det kan ikke passe, at Danmark i stort omfang skal ændre sine regler for velfærdsydelser og i nogle tilfælde forringe dem for at kunne leve op til krav fra EU. Derfor bør regeringen arbejde på at få gennemført et socialt forbehold over for EU, der kan værne om den danske velfærdsmodel.

Det mener Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten, som dermed går i brechen for et femte forbehold ud over de nuværende fire mod blandt andet euroen og samarbejde om forsvar. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, siger:

»Vi skal have et forbehold for, at vores sociale ydelser uden videre kan udbetales til andre landes statsborgere. Det er jo eksempelvis grotesk, at man som udlænding kan komme hertil og arbejde og så fra første færd få børnechecken til børn, der ikke en gang bor i Danmark. Vi skal have indført et socialt forbehold, så vi kan fastholde princippet for vores velfærdssystem om, at man skal yde for at kunne nyde.«

Enhedslisten ønsker også et socialt forbehold. Det fortæller Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

»På trods af forskellige EU-domme virker det ikke som om, regeringen er indstillet på at tage til Bruxelles og kæmpe for at få fjernet de EU-regler, der karambolerer med vores velfærdsydelser. I stedet bør regeringen kæmpe for, at vi får et velfærdsforbehold – i lighed med de andre forbehold, vi har fået tidligere,« siger Nikolaj Villumsen.

Også Liberal Alliances EU-ordfører, Mette Bock, ønsker at sætte et hegn op om de danske velfærdsydelser.

»Det er en god idé med et socialt forbehold, men vi mener faktisk, at vi skal gå endnu mere grundlæggende til værks. Danmark bør gøre ligesom briterne er i færd med nu – nemlig at lave en tilbundsgående undersøgelse af fordelingen af kompetencer mellem EU og medlemslandene. Når vi har den undersøgelse, må vi lave de traktatændringer, der skal til for at fastslå, at velfærdsydelser er et nationalt anliggende,« siger Mette Bock.

 Det er ’hamrende naivt’ at tale om et socialt forbehold, mener den radikale EU-ordfører Camilla Hersom.

»At bilde befolkningen ind, at der findes én løsning, som kan gøre, at udenlandske statsborgere ikke får adgang til danske velfærdsydelser, det svarer til at sige, at Danmark skal ud af EU. Prisen for det vil blive uhyre dyr, og så kan vi for alvor tale om, hvad der fremover skal finansiere den danske velfærd,« siger Camilla Hersom. 

Professor: Tag til Bruxelles

Det virker usandsynligt at få de andre 27 EU-lande med på at give Danmark et socialt forbehold. Det vurderer professor Jon Kvist.

»Det er rigtigt svært at forestille sig, at Danmark kan komme igennem med at få et socialt forbehold. Der vil være modstand fra de østeuropæiske lande, der høster store gevinster ved den frie bevægelighed. Og i sydeuropæiske lande som Italien og Spanien vil de sige, at vi i Danmark er langt mindre udfordret af indvandrere, end de er med strømmen af flygtninge fra Afrika og Mellemøsten,« siger Jon Kvist.

Han vurderer, at det er mere farbart for Danmark i stedet at satse på at danne koalitioner med de EU-lande, der er også bekymret for, at deres velfærdssystemer skal blive undergravet af indvandring fra andre EU-lande.

I forsommeren sendte Tyskland, Storbritannien, Holland og Østrig et brev til EU-Kommissionen, som kraftigt opfordrede kommissionen til at holde øje med udlændinges brug af sociale ydelser i EU-lande og komme med bud på, hvordan EU kan forhindre, at EU-lande får kæmpe udgifter til udlændinge på sociale ydelser. De fire lande udtrykte også bekymring for velfærdsturisme – altså at EU-borgere bevidst udnytter adgangen til andre landes ydelser.

»Danmark kan gå med i det kor af lande, som mener, at Kommissionen og Domstolen tolker reglerne på en måde, som er i strid med ånden i lovgivningen – at man for at få et socialt Europa for de vandrende arbejdere er ved at få et asocialt Europa for de fastboende arbejdere, der betaler prisen for den frie bevægelighed,« siger Jon Kvist.