Velfærdspolitik er blevet overbudspolitik

Af | @IHoumark

Flertallet af vælgerne mener i en ny undersøgelse, at politikerne har alt for travlt med at love mere velfærd. Men når det gælder den offentlige sektor, er politikerne næsten tvunget til at overbyde hinanden for at vinde regeringsmagten, vurderer eksperter.

NOGEN HØJERE? De folkevalgte har mistet jordforbindelsen, når det gælder penge til undervisning af børn, behandling af patienter og pleje af ældre. Det er indtrykket i befolkningen ifølge en ny meningsmåling udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Her erklærer 7 ud af 10 danskere sig enige i, at politikerne generelt stiller for mange velfærdsforbedringer i udsigt.

Undersøgelsen er foretaget efter, at både Socialdemokraterne og regeringen er kommet med storstilede udspil til forbedringer i det offentlige. Socialdemokraterne vil bruge et tocifret milliardbeløb på at give borgerne en lang række velfærdsrettigheder, mens regeringen vil bruge 60 milliarder kroner på kvalitetsforbedringer i det offentlige og give skattelettelser for 10 milliarder kroner.

Når 7 ud af 10 danskere mener, at der er gået overbud i velfærdpolitikken, er det et sundhedstegn, mener filosof og professor ved Handelshøjskolen i København (CBS) Ole Thyssen.

»Befolkningen mener, at politikerne er ved at gå i selvsving, for så døende og trængende er vi heller ikke. Undersøgelsens resultat er et udtryk for, at det her kredsløb af politikere, massemedier og meningsdannere er kommet ud af trit med virkeligheden,« siger Ole Thyssen.

De seneste, store politiske udspil vækker harme hos den tidligere økonomi- og finansmini-ster Niels Helveg Petersen, som har været medlem af Folketinget i 39 år for Det Radikale Venstre.

»Jeg har aldrig før i min tid som politiker oplevet så meget overbudspolitik som nu. De slynger om sig med penge. Det plejer at være sådan, at Venstre og de konservative prædiker mådehold, men nu går de selv i spidsen for udgiftsstigninger, og det sætter tilsyneladende disciplinen helt ud af systemet,« siger Niels Helveg Petersen.

Den konservative Helge Adam Møller, der har siddet i Folketinget i 24 år, siger:

»Der er usædvanligt mange overbud for tiden. Tag eksempelvis forslaget om, at staten skal afsætte fem milliarder kroner til at give ansatte i ældreplejen mere i løn. Det vil udløse store lønkrav fra andre offentlige ansatte og ende i et vanvid, hvor en udgift på fem milliarder hurtigt bliver til en på 50 milliarder,« siger Helge Adam Møller.

Nyt omdrejningspunkt

Der er ikke noget nyt i, at vælgerne stilles alt muligt i udsigt – især ikke i en situation, hvor rygterne om folketingsvalg florerer. Men der er sket en markant ændring i, hvad politikerne har fokus på, konstaterer professor ved Institut for statskundskab på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen.

»Der er stor konkurrence om vælgertække. Men hvor politikerne tilbage i 1960’erne og 70’erne havde fokus på velstand og »gang i hjulene«, så koncentrerer de sig nu om den offentlige sektor. Den er blevet uomgængelig i og med, at omkring to tredjedele af vælgerne enten får deres løn fra det offentlige eller er på overførselsindkomst. Den her enorme dyrkelse af velfærd skal ses på den baggrund,« siger Poul Erik Mouritzen.

Den offentlige sektors store betydning for vælgerne gør det ifølge Poul Erik Mouritzen særdeles vanskeligt for politikere at tale om mådehold.

»Hvis politikere fra Venstre eller Socialdemokraterne går ud nu og siger, »vi kommer fra det ansvarlige parti, som nødigt bruger noget af statsoverskuddet på det offentlige«, så vil deres partier lide en krank skæbne,« siger Poul Erik Mouritzen og fortsætter:

»Når økonomien er så god som nu, så er skaderne ved overbudspolitik måske til at overse. Problemerne opstår den dag, hvor der skal bremses op. Så kan det meget vel koste en regering magten, hvis den insisterer på at gøre, hvad der er nødvendigt,« siger Poul Erik Mouritzen.

Professor Ole Thyssen går så vidt som til at hævde, at velfærdsstaten vil gå til grunde som følge af overbudspolitik.

»Velfærd er blevet så helligt, at ingen opstiller kriterier for, hvornår nok er nok. Tag eksempelvis sundhedsområdet, hvor behandlingsmulighederne udvides hver dag, uden at politikerne for alvor tager en prioriteringsdiskussion. På lang sigt vil de endeløse muligheder for at bruge flere penge føre til, at velfærdsstaten enten dør af pengemangel eller udmattelse,« siger Ole Thyssen.

Krisebevidsthed væk

Efter næsten 20 år på tinge – og de seneste som formand for Folketinget – har Venstre-politikeren Christian Mejdahl lagt ører til mange løfterige kolleger.

»Som politiker skal man værne om sit image og passe på ikke at komme ud på et overdrev, hvor løfter alligevel ikke kan holdes. Nogle politikere er på vej ud på overdrevet for tiden,« siger Christian Mejdahl.

Professor Christoffer Green-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er af en anden mening. Selv om 7 ud 10 danskere i A4’s undersøgelse taler om overbudspolitik, tror han ikke, politikerne skal være bange for at blive straffet for det.

»Alle er så begejstrede for mere velfærd, og pengene vælter ind i statskassen, så de fleste vælgere forstår godt, at politikernes gavebod er lidt større end normalt. Jeg tror ikke, overbudspolitikken vil rokke ret meget ved den i international sammenhæng store tillid, som danskerne har til deres politikere,« siger Christoffer Green-Pedersen.

Når politikerne fører overbudspolitik, hænger det også sammen med, at mange yngre politikere stort set kun har oplevet Danmark gå frem økonomisk. Den erfarne Helge Adam Møller siger:

»Når man har oplevet Danmarks økonomi være på afgrundens rand og gennemlevet store besparelser, så ligger det i baghovedet. Anderledes er det med de unge politikere, der ikke har oplevet det her med, at økonomien pludselig kan vende som eksempelvis med oliekrisen i 1970’erne.«

Det pudsige ved politikernes overbud er, at de næppe scorer mange flere stemmer på den konto, vurderer valgforsker og lektor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Nielsen.

»Regeringens og Socialdemokraternes udspil til bedre offentlig service neutraliserer nok i betydelig grad hinanden i forhold til at flytte stemmer. Vælgerne har svært ved at finde ud af, hvad der er bedst: Velfærdsrettigheder eller velfærdsstandarder,« siger Hans Jørgen Nielsen.