NYE TONER

Velfærdsdebat rykker ind i EU-Kommissionen

Af | @andreasbay

EU-Kommissionen tager nu diskussionen om fri bevægelighed og velfærdsydelser op. Resultatet af valget til EU-Parlamentet har ’aktualiseret betydningen’ af en sådan debat, mener Connie Hedegaard. Signalet fra Europas borgere er dog ikke så entydigt, som det er blevet udlagt.

EU-kommission er ved at fordøje valgresultatet og tager nu hul på en debat om fri bevægelighed og velfærd. Her ses Connie Hedegaard med litauiske Algirdas Šemeta (tv) og tjekkiske Štefan Füle (th).

EU-kommission er ved at fordøje valgresultatet og tager nu hul på en debat om fri bevægelighed og velfærd. Her ses Connie Hedegaard med litauiske Algirdas Šemeta (tv) og tjekkiske Štefan Füle (th).

Foto: EU-Kommissionen

Diskussionen om fri bevægelighed og velfærdsydelser i EU er rykket et trin op på EU-Kommissionens dagsorden.

Fra kommissionen har det gennem længere tid lydt, at der ikke er nogen problemer forbundet med den frie bevægelighed.

Men en voksende erkendelse af, at der i nogle lande er opstået problematiske bivirkninger, gør at EU-Kommissionen nu tager emnet op på et kommende møde.

»Det er en meget vigtig diskussion at sige ’hvordan sikrer vi mobilitet for personer mellem nord, syd øst og vest på en måde, som giver mening og som også opleves som rimelig af befolkningerne?’,« siger Connie Hedegaard, EU’s klimakommissær, til Ugebrevet A4.

Hvaffor en debat?

Debatten om udbetaling af velfærdsydelser til det, der på EU-sprog hedder ’vandrende arbejdstagere’, har fyldt meget i f.eks. Danmark, Tyskland og Storbritannien de sidste to år.

For borgerne i de lande kan det være svært at forstå, at der ikke er blevet gjort mere ved et problem, der af mange danskere betragtes som noget, der mangler at blive taget hånd om.

Der er ved at være en større forståelse for, at det ikke er et lille problem, men faktisk et ret vigtigt problem. Connie Hedegaard, EU-kommissær

I mange EU-lande har debatten om fri mobilitet og velfærdsydelser imidlertid været ikke-eksisterende.

For en kommissær fra eksempelvis Østeuropa er det helt andre ting, der fylder mediernes dagsorden.

»For et års tid siden, da jeg første gang tog spørgsmålet op i kommissionen, var reaktionen fra en del af mine kolleger ’Hvad er det dog for en debat, den har vi ikke hørt om?’,« siger Connie Hedegaard.

Det har da også ofte lydt fra EU-Kommissionen, at der ikke er problemer med EU-reglerne.

I en tale til EU-Parlamentet i januar anerkendte en af kommissionens næstformænd, Luxembourgs Vivian Reding, visse landes bekymring for, at den frie bevægelighed misbruges til svindel med velfærdsydelser.

Men hun understregede samtidigt, at problemets omfang er stærkt begrænset, og at de nationale regeringer har et ansvar for at gøre det klart for deres borgere.

»De nuværende EU-regler for fri bevægelig, inklusiv adgang til velfærdsydelser, er retfærdige og rimelige. De indeholder tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre EU-borgere i at blive en urimelig økonomisk byrde på værtslandet,« fastslog Reding.

Ret og rimeligt

Alligevel er den frie bevægelighed – og konsekvenserne af den – altså nu noget, man føler behov for at få vendt i kommissionen.

»Der er ved at være en større forståelse for, at det ikke er et lille problem, men faktisk et ret vigtigt problem at få håndteret rigtigt,« siger Connie Hedegaard.

Kommissionen har jævnligt såkaldte principdiskussioner om aktuelle temaer, der dominerer den europæiske dagsorden.

Det er i den forbindelse, at spørgsmålet om fri bevægelighed nu tages op. Diskussionerne tager ofte 2-3 timer. Connie Hedegaard påpeger, at så lange diskussioner af den art har danske regeringer næsten kun på regeringsseminarer.

»Det er en fri og åben debat, men hvor man ikke bare sidder og diskuterer et paragrafforslag,« siger hun.

»Derfor kan jeg heller ikke sige noget om, hvad der kommer ud af det. Det er en reel politisk debat, hvor formanden så kan drage sine konklusioner,« siger Connie Hedegaard.

Kommissionens forsigtige tilgang til emnet skyldes, at den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft – EU’s ’fire friheder’ – er grundlæggende, traktatfæstede principper i EU-samarbejdet.

»Vi har nogle principper om fri bevægelighed over grænserne, hvilket er rigtig fint. Men vi løber ind i forskellige diskussioner og spørgsmål om, hvad er ret og rimeligt, og det skal en politisk forsamling som kommissionen også diskutere,« siger Connie Hedegaard.

»Det naturlige er jo, at hvis et land har et problem med sådanne ting, så tager de det op i ministerrådet. Men der er jo intet til hinder for, at vi også tager det op og har en principdiskussion om det i kommissionen. Og det er så det, der kommer nu,« siger hun.

Flertydigt valgresultat

Ved valget til EU-Parlamentet gik EU-kritiske partier markant frem i flere lande. I Danmark fordoblede Dansk Folkeparti deres mandater.

I Frankrig og Storbritannien er den EU-kritiske højrefløj i form af franske Front National og britiske UK Independence Party ligeledes blevet valget store sejrherre.

Connie Hedegaard afviser, at det er resultatet af valget til EU-Parlamentet, der har sat emnet på kommissionens dagsorden.

»Det er ikke på grund af valget – for det har været i pipelinen længere end det – men man kan sige, at valget har aktualiseret betydningen af at få sådan en principdebat,« siger hun.

Hun peger desuden på, at valget langt fra har været entydigt, selvom det kan virke sådan set fra Danmark.

»Det er en af vanskelighederne. Der er ikke sendt ét signal, men nogle ret forskellige signaler,« siger Connie Hedegaard.

EU-positive Holland og Italien

Mens den franske præsident Hollandes socialistparti fik blot 14 procent af stemmerne i Frankrig, har det pro-europæiske socialdemokratiske regeringsparti i Italien fået et kanonvalg med 41 procent af stemmerne.

I Holland blev de pro-europæiske partier valgets vindere, mens den nationalistiske EU- og islamkritiker Geert Wilders og hans Frihedsparti gik tilbage.

Og i Belgien er det ligeledes EU- og islamkritiske parti Vlaams Belang (Flamske Interesser) gået fra 16 procent af stemmerne i 2009 til fire procent ved det netop afholdte valg.

Det er vigtigt at få fordøjet og analyseret, hvad det rent faktisk er, europæerne har prøvet at sige. Connie Hedegaard, EU-kommissær

Meget tyder derfor på, at nationale dagsordener, som det ofte er sket før, har haft stor indflydelse på valget.

Det gør, at Connie Hedegaard og hendes 27 kommissærkolleger tøver med at tolke EU-kritiske partiers fremmarch i visse lande som ét klart signal fra Europas befolkning.

»Man skal passe på med at bruge et valgresultat, som er enormt forskellige fra land til land, til noget, før man har analyseret på, hvor meget der er indenrigspolitik i de forskellige lande, og hvor meget der er en følelse af, at EU blander sig for meget,« siger Connie Hedegaard.

Det danske signal

Det danske valgresultat ser Connie Hedegaard som udtryk for en følelse blandt danskerne af, at EU-lovgivningen på nogle områder bliver for detail-styrende.

»Min konklusion er: Vi skal virkelig passe meget på med at gå ned i detaljer, bare fordi vi kan. Det gælder måske især EU-Parlamentet, som også har haft en tilbøjelighed til nærmest af princip at prøve at brede sig, hvis man kunne komme til det,« siger Connie Hedegaard.

»Der synes jeg, der er et klart signal fra borgerne om, at det synes de ikke. Der skal være gode grunde til det, når der skal være mere EU. Vi skal kunne begrunde hvad det er vi gør,” siger hun og understreger, at medierne også har et ansvar for så at forklare bagrunden for de valg, der træffes på EU-plan.

’Mere eller mindre’ dur ikke

Det er dog formålsløst kun at diskutere, om vi skal have ’mere’ eller ’mindre’ EU, mener Connie Hedegaard.

En saglig diskussion af EU’s rolle kræver, at der tages stilling til konkrete ting.

»Det er jo ikke nok bare at sige, at EU skal fylde mindre. Gå ud og spørg 1000 danskere, om de synes, at det er vigtigt, at EU taler med én stemme over for Putin. Så tror jeg, de vil sige ja,« siger Connie Hedegaard.

»Spørg dem, om de synes, det er fornuftigt, at vi fokuserer på energieffektivisering  for at blive mindre afhængige af Putins gas og olie, så tror jeg også, de vil sige ja. Og det er jo mere EU… men det betyder ikke, at man generelt bare vil have mere EU,« siger Connie Hedegaard.

Hun henviser til et motto, som blev introduceret af kommissionens formand, Jose Barroso, sidste år.

»EU skal være stor med hensyn til store ting og mindre med hensyn til mindre ting,« lød det fra ham ved en tale i januar 2013.

Mobilsnak i udlandet

Men også med de små ting bliver det hurtigt komplekst.

Et eksempel er, at EU-institutionerne løbende har sænket grænsen for, hvor meget ekstra telefonselskaberne må opkræve, når man bruger sin telefon i udlandet. I 2016 forsvinder ekstrataksterne fuldstændigt.

»Men så kan du sige: 'Telefoner… skal EU blande sig i det? Er det ikke en lille ting?'« siger Connie Hedegaard.

»Det er svært at diskutere fuldstændig overordnet uden at være konkret. For jeg tror da, at de fleste danskere – også mange af dem, der har stemt på Morten Messerschmidt – vil sige, at det er godt, at telefonselskaberne ikke bare fuldstændig vilkårligt kan sætte en takst, der er mange gange højere, når man passerer en landegrænse,« siger hun.

Tid til fordøjelse

Ud over diskussioner om fri bevægelighed og velfærd vil kommissionen bruge det næste stykke tid på at gå i dybden med valgresultatet.

»Problemet er, hvis man tror, man har forstået, hvad der er foregået, og så alligevel ikke har forstået det.  Det er nok så stor en fare. Folk har hver især deres egen tolkning af, hvad man skal gøre,« siger Connie Hedegaard.

»Det er ikke noget, der behøver tage 6, 12 eller 18 måneder. Men det er ret vigtigt at få fordøjet og analyseret, hvad det rent faktisk er, europæerne har prøvet at sige.«