Velfærdsdebat er dårligt timet

At tænke velfærd 20 år frem i tiden er et håbløst projekt nu, hvor alle er optaget af krisen og kun tænker på at få en dårlig økonomi til at hænge sammen. Sådan lyder flere faglige lederes kritik af Socialdemokraternes nye debatoplæg om fremtidens velfærdssamfund. De frygter, at timingen kan resultere i en fremtidig discount-velfærd, fordi krisen vil præge partiets prioriteringer.

Foto: Illustration: Jens Panduro, Polfoto

FOR TIDLIGT UDE Det er umuligt at få en ordentlig debat om, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig på lang sigt, så længe krisen tynger, og den økonomiske knaphed sætter snævre grænser for vores visioner og forestillinger om, hvad der er råd til om tyve år.

Det mener halvdelen af formændene for de otte største LO-forbund samt hovedorganisationerne FTF og AC ifølge en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget. Dermed kritiserer de faglige ledere tidspunktet for lanceringen af Socialdemokraternes debatoplæg ’Danmark herfra og til 2032’, som partiet netop har sendt til diskussion blandt medlemmerne frem til S-kongressen i september.

Dennis Kristensen er formand for knap 200.000 offentligt ansatte velfærdsarbejdere i forbundet FOA, og han finder det yderst relevant med en debat om fremtidens velfærd. Men timingen kunne ikke have været dårligere, understreger han.

»Det bliver en debat på baggrund af en dyb økonomisk krise, som vi forhåbentlig for længst har passeret, når vi har nået 2032. Og så står vi med løsninger, der afspejler krise og ikke vores holdning til, hvad den enkelte har ansvar for, og hvor vi har ansvar for hinanden. Det er bekymrende,« siger Dennis Kristensen.  

Spareøvelse

Bente Sorgenfrey, formand for 450.000 primært offentligt ansatte i FTF, anser det også for uundgåeligt, at en ellers relevant diskussion om, hvordan vi fremover finansierer og prioriterer velfærden, går hen og bliver en spareøvelse på nuværende tidspunkt.

»Reaktionen vil være: Vi har ikke råd til det hele, derfor skal der skæres ned. Vi risikerer forhastede konklusioner,« fastslår Bente Sorgenfrey.

Og når sparehensynet vejer tungest, risikerer det at gå ud over de svageste, som velfærdssamfundet ellers er indrettet til at tage hånd om. Det frygter i hvert fald Kim Simonsen, formand for HK.

»Hvis reformer i en krisetid kun går ud på at skubbe nedad, udgør det en risiko,« mener HK-formanden. Han hæfter sig ved, at oplægget kun beskæftiger sig med fremtidige udgifter og ikke indtægter, som ifølge ham er lige så vigtige i planlægningen af fremtidens velfærd.

Undren og frygt

Der er masser af spørgsmål, men ingen svar i Socialdemokraternes debatoplæg som i tre dele omhandler henholdsvis fremtidens prioriteringer på velfærdsområdet, vækst og beskæftigelse samt Danmark i Europa.

Men alene spørgsmålene og de rammer, som de sætter for diskussionen, har vakt undren og frygt både internt i partiet og blandt politiske venner.  

I oplægget om velfærd stilles spørgsmålet, om vi har råd til universelle velfærdsydelser, om vi i stedet skal gøre dem til forsikringsydelser eller alene rette dem mod særlige grupper. Den socialdemokratiske partitop opfordrer medlemmer til at pege på velfærdsydelser, der eventuelt kan undværes eller ændres væsentligt.

Der gøres også meget ud af balancen mellem ret og pligt, ligesom der bruges ord som krævementalitet, når man vil diskutere, om vores nuværende velfærdsydelser er nødvendige. Der lægges op til en diskussion af, hvilke opgaver der løses bedre af frivillige end af det offentlige. Og så efterlyses der et samfund, hvor danskerne er borgere og ikke forbrugere.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen har til DR udtalt, at Socialdemokraterne har præsenteret et oplæg til afvikling af velfærdsstaten, mens socialdemokrat og analysechef i centrumvenstre-tænketanken Cevea Jens Jonatan Steen til Berlingske har fastslået, at Socialdemokraterne svæver i politisk uklarhed uden at vide, hvad partiet kæmper for.

Tydeligt skred

Også blandt forbundsformændene, der ellers næsten samstemmende understreger nødvendigheden af en diskussion og prioritering af fremtidens velfærd, kan spørgsmålene vække bange anelser.

FOA-formand Dennis Kristensen fornemmer et tydeligt skred i det socialdemokratiske værdigrundlag.

»Hvis jeg tager udgangspunkt i fagbevægelsens værdier, som vi et godt stykke af vejen har delt med Socialdemokraterne, kan jeg godt være bekymret for, at det her er en værdidiskussion, hvor vi kommer til at give køb på helt fundamentale værdier i forhold til fællesskabets ansvar og til lige adgang og muligheder,« mener han.   

Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-forbund, advarer om, at der er grænser for, hvor mange velfærdsydelser man som socialdemokrat kan sælge ud af.

»Vi skal bide os fast i, at socialdemokrater tager hånd om de svage. Og selv om det kan lyde besnærende at tage børnepenge og folkepension fra millionæren, er det noget, man skal passe overordentlig meget på. Det er en folkeret, og hvis det pludselig blev trangsbestemt, så kender vi politik godt nok til at vide, at grænsen ville blive skruet længere og længere ned. Jeg vil hellere have, at multimillionæren får folkepension, end at den bliver en social almisse. Netop af hensyn til de svageste,« konstaterer Jørgen Juul Rasmussen.  

Der kan sagtens være elementer i vores nuværende velfærdssystem, som tiden er løbet fra, pointerer Bente Sorgenfrey fra FTF. Men andre ydelser kan ifølge hende ikke være til diskussion.

»De universelle velfærdsydelser som fri og lige adgang til skole og dagsinstitutioner, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner er det svært at se, man kan give køb på,« understreger hun.

Godt det kommer fra S

For Ole Wehlast, formand for Fødevareforbundet NNF, er det imidlertid en beroligelse, at det er Socialdemokraterne, der stiller spørgsmålene. Selv om blå blok kunne have stillet de samme spørgsmål, må Socialdemokraterne ikke komme med noget, der ligner borgerlig politik, understreger han.

»Jeg er selv brændende socialdemokrat og håber, at vi får en anden diskussion, end hvis man stillede samme spørgsmål i Venstre. For de baserer sig på nogle andre værdier,« siger Ole Wehlast og peger på tilgangen til ledige som det område, hvor de politiske fløje hidtil er trådt tydeligst i karakter.

»De blå bruger pisken. De skærer ned på velfærdsydelser og tror, at de kan straffe folk så meget, at de finder noget at lave. Vi skal bruge incitamenter, fordi vi kan se, at der kommer noget bedre ud af det i den anden ende,« mener han.  

Kim Simonsen fra HK finder også trøst i, at der er en socialdemokratisk afsender på oplægget, selv om han godt kan blive lidt bekymret for, at det store regeringsparti er ved at lægge an til store skattelettelser til det arbejdende folk på bekostning af velfærd.

»Jeg læser oplægget med meget tykke socialdemokratiske briller, fordi jeg har fået en stor indsprøjtning som lille og slet ikke kan forestille mig, at nogle kunne finde på at komme efter de svageste i et socialdemokratisk oplæg. Hvis nogen begynder på den leg, genopliver vi de gamle papirer fra Rød Skole,« advarer HK-formanden.

Usympatisk generationskamp

Intet er imidlertid helligt og uforanderligt, heller ikke når det gælder socialdemokratisk politik. Det minder 3F-formand Poul Erik Skov Christensen om.  

»Der er ikke nogen facitliste på, hvad der er socialdemokratisk politik. Den har altid taget udgangspunkt i det samfund, man var en del af her og nu. Socialdemokratisk politik var af én  karakter i 1930-40, en anden karakter fra 1970-80 og af en tredje karakter i dag, fordi samfundet jo er under stadig forandring,« påpeger han.

Dennis Kristensen, FOA, ser da også nye tider afspejlet i 2032-oplægget. Som han læser det, er det nemlig ungdommens opgør med de forpligtelser, som fællesskabet traditionelt har haft.

»Det ser ud som om, at det er de unge generationer, der nu sætter spørgsmålstegn ved alt det, der ikke lige berører dem. Altså ordninger, der af gode grunde fylder mere og mere, fordi de handler om ældre. Den generationskamp er bekymrende og usympatisk,« mener han.

Andre svar

Blandt forbundsformændene er der en bred anerkendelse af, at der ligger en økonomisk udfordring i at skaffe penge nok til velfærden i en tid, hvor der bliver flere ældre borgere men færre på arbejdsmarkedet til at forsørge dem.

Erik Jylling, formand for AC, mener oven i købet, at det problem er så påtrængende og kendt, at der politisk skulle være handlet på det for længst.

Men den udfordring er der andre svar på end, at alle, der i forvejen er i arbejde, skal arbejde mere, som mange spørgsmål i oplægget om vækst og beskæftigelse er rettet mod, mener flere forbundsformænd. Rummelighed er ét af dem, påpeger Jørgen Juul Rasmussen fra Dansk El-Forbund.

»Jeg fornemmer en opfattelse af, at alle problemer med velfærden kan løses ved, at vi arbejder mere. Men den hane er i forvejen skruet helt bund for dem, der er på arbejdsmarkedet. Jeg savner i stedet en diskussion af, hvordan vi får gjort arbejdsmarkedet mere rummeligt for dem, der er udenfor,« siger El-Forbundets formand.

Fødevareforbundets formand, Ole Wehlast, fremhæver også, at der i forvejen knokles rigeligt på arbejdsmarkedet og efterlyser større opmærksomhed om vores trivsel, hvis der skal være økonomisk fornuft i at presse lønmodtagerne yderligere.

»Jeg mangler den relevante diskussion om arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladserne. Vi dyrker væksten og bliver mere og mere pressede. Men hvis ikke arbejdsmiljøet fysisk og psykisk er sundt, skaber vi en dårlig økonomi, og dermed skrider grundlaget for velfærden,« siger Ole Wehlast.   

Mange penge i ordentlig organisering

Bente Sorgenfrey, FTF, mener, at diskussionen om en større arbejdsindsats er svær at føre lige nu, og at det bliver svært at overbevise hendes medlemmer om, at de skal arbejde mere i en tid, hvor der afskediges i både den private og offentlige sektor. Samtidig har vi lige gennemført tilbagetrækningsreformen, som i sig selv giver et større udbud af arbejdskraft, påpeger hun.

»Vi er da villige til at diskutere spørgsmålet, men det bliver på et tidspunkt, hvor ledighedstallene ser anderledes ud,« pointerer FTF-formanden.  

Til gengæld kan Bente Sorgenfrey allerede nu se, at der gemmer sig mange penge og meget velfærd i en ordentlig styring, organisering og ledelse af den offentlige sektor. Den mulighed forsømmer Socialdemokraterne af bringe på banen i sit fremtidsoplæg, mener hun.

»Jeg savner diskussionen om hele indretningen af den offentlige sektor. En debat om, hvordan vi sikrer gode, effektive og rentable velfærdstilbud fremadrettet,« fastslår hun.