Velfærdsbalancen tipper blandt de rigeste

Af

Mens to tredjedele af danskerne mener, at balancen mellem det, de betaler i skat, og det, de får tilbage fra det offentlige, ikke er helt skidt, står det helt modsat til blandt de rigeste. Jo mere danskerne tjener og dermed bidrager med i skat, desto mere utilfredse er de. Bekymrende tendens, der bryder med den ellers solide opbakning til velfærdsstaten, siger professor.

Foto: Illustration: Thinkstock

OPBRUD Balancen mellem det, danskerne betaler i skat, og de ydelser, de får retur fra staten, er langt fra ens for alle. De fattigste vil ofte modtage mere, end de betaler, mens de rigeste typisk leverer mere til kassen, end de trækker ud. Men hvor modellen tidligere har nydt bred opbakning, synes et oprør at ulme hos middelklassen og de rigeste danskere.

En ny undersøgelse fra YouGov gennemført for Ugebrevet A4 viser nemlig, at jo mere man tjener, desto mere utilfreds er man med balancen mellem, hvad man selv bidrager til velfærdsstaten, og hvad man får igen den anden vej. Således mener kun to ud af ti danskere med en årlig husstandsindkomst under 200.000 kroner, at balancen er utilfredsstillende, mens det gælder fire ud af ti danskere med en årlig husstandsindkomst på 800.000 kroner eller mere.

Og når opbakningen fra dem, der betaler mest til fælleskassen, smuldrer, vækker det bekymring for velfærdssamfundet, mener professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve.

»Undersøgelser plejer at vise, at danskerne grundlæggende synes, at velfærdsstaten er en god idé, og at de er forholdsvis villige til at betale for den. Det interessante i den her undersøgelse er, at de, der tjener mest, og som har råd til at bidrage, de bakker ikke i samme grad op som tidligere.  Det er et brud med den generelle opfattelse af, at der er solid opbakning til velfærdsstaten,« siger Bent Greve.

Overraskende godt billede

A4-undersøgelsen viser imidlertid andet end utilfredshed hos danskerne med de højeste indkomster. Faktisk er 38 procent af skatteydere med en årlig husstandsindkomst over 800.000 kroner tilfredse eller meget tilfredse med balancen mellem det, de betaler i skat, og det, de får igen i form af ydelser fra staten.

Men studerer man undersøgelsens resultater nærmere, viser det sig, at tilfredsheden øges i takt med, at danskernes indtægt falder, samtidig med at utilfredsheden aftager. Altså: Jo lavere indtægt, desto større tilfredshed med velfærdsbalancen.

Det afspejler grundlæggende, at danskerne har et overraskende godt billede af, hvad de selv bidrager med, og hvad de modtager, forklarer professor og økonom fra Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, der også var medlem af Skattekommissionen.

»Ældre er mest tilfredse. Det er klart, for de modtager mere, end de selv betaler. Folk på kontanthjælp får deres indkomst fra det offentlige, så de er nettomodtagere, mens folk med høj indkomst typisk betaler mere til staten, end de direkte får igen,« påpeger Bo Sandemann Rasmussen.

Alle kan ikke modtage lige meget

Hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos undrer det ikke, at så mange højtlønnede danskere oplever balancen som skæv.

»Mange beskæftigede betaler mere i skat, end de modtager i ydelser og service fra det offentlige. Det er der flere, der er utilfredse med, for man oplever, at man betaler for gildet, og det er ikke alle, der er villige til det,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i tænketanken, der ikke anbefaler, at man kompenserer med en ”rigmands-check”, men i stedet anbefaler, at man giver en gulerod for at arbejde ekstra i form af lavere topskat.

Selv om 40 procent af de rigeste danskere er utilfredse med balancen mellem skat og velfærdsydelser, er der ingen grund til, at politikerne begynder at omfordele til fordel for de bedst stillede, mener Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE):

»Vores velfærdssamfund er indrettet sådan, at de, der tjener mest, bidrager med mere, end de modtager. Samfundet kan ikke løbe rundt, hvis man ændrer det, sådan at alle får lige så meget ud, som de indbetaler. Det er nu en gang mekanikken. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man kan forvente at folk står og klapper i hænderne,« siger Lars Andersen.

Det gør til gengæld dem, der modtager mere, end de betaler. Ser man på danskernes tilfredshed alt efter hvor i livet de befinder sig, så er der en klar tendens til, at unge uden familie som for eksempel studerende, ældre uden hjemmeboende børn og pensionister er de mest tilfredse med velfærdsvægten.

De glade pensionister

Mens knap hver tredje dansker i gennemsnit er utilfreds med balancen, er kun hver femte pensionist utilfreds. Og det kommer ikke bag på Jens Højgaard, souschef og økonom i ÆldreSagen.

»Når man er pensioneret, så er man begyndt af få ydelser fra det offentlige i form af pensioner. Og man er i en fase af livet, hvor man kan se, at man snart kan få brug for hjemmehjælp, lidt flere lægebesøg og den slags. Man oplever kort sagt, at man får en del fra det offentlige i modsætning til tidligere i livet, hvor man først og fremmest har betalt skatten,« siger han.

Men en massiv opbakning fra dem, der modtager mest, er ikke nok til at sikre velfærdsstatens fremtid. Derimod er opbakningen hos middelklassen, der bidrager mest, essentiel. Det viser også tidligere tiders politiske prioriteringer, forklarer Bent Greve fra RUC.

»Tidligere sagde man, at man opkræver fra 80 procent og giver tilbage til 80 procent. Det har man gjort for at bestikke middelklassen til fortsat opbakning. Men den her undersøgelse illustrerer, at en del af middelklassen ikke er tilfreds med afvejningen af skat og velfærdsydelser. De vil ikke betale for mere,« siger Bent Greve og tilføjer:

»Man risikerer, at der er ved at opstå et svagt opbrud i den danske model. Hvis ikke middelklassen vil betale mere, så er konsekvensen, at der måske ikke skal være så meget velfærd, som der har været.«

Halvt tømt, halvt fyldt

Professor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen understreger, at det er naturligt, at en dansker, der tjener en million, synes, at han ikke får det tilbage for skatten, som han betaler. Men ifølge økonomiprofessoren betyder det ikke nødvendigvis, at man er utilfreds.

»Som borger med en høj indkomst ved man godt, at man bidrager med mere, end man får. Men man har det også nemt, så man kan godt være tilfreds med at betale,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Og sådan har 38 procent af de rigeste danskere det tilsyneladende. De svarer i hvert fald i A4-undersøgelsen, at de er tilfredse eller meget tilfredse med balancen mellem det, de betaler i skat, og det, som de får igen i form af ydelser fra det offentlige.

Netop dette tal i undersøgelsen hænger direktør hos AE Lars Andersen sin hat på. Han mener nemlig ikke, at man bør tillægge de utilfredse for stor vægt.

»Jeg kunne have forestillet mig, at det var mere markant. Set i lyset af, hvor meget man betaler, når man har en husstandsindkomst på 800.000 kroner eller mere, mener jeg, at det vidner om en stor betalingsvillighed, at 38 procent af skatteyderne i denne gruppe faktisk er tilfredse med balancen. Det er tegn på, at folk godt ved, at man ikke kan trække det samme ud af staten, som man betaler i skat. Det lader sig ikke gøre, og det ved danskerne godt,« siger han.